Kaos Andresen

Det er mange år siden, at Fastaval har afholdt en decideret forfatterweekend. Jeg deltog i min første forfatterweekend i 1993 (hvilket også var den første forfatterweekend), og jeg husker faktisk stadig flere lektier fra dengang.

1. Vi fik udleveret et kompendie (som vist var et foldet A4-ark), hvor der stod, hvad et scenarie skulle indeholde. Det var de kommende to år udgangspunktet for mit scenarieskriveri.

2. Når man har en brainstorm, må man kun sige positive ting og IKKE skyde ideer ned. Det er fandme en vigtig ting i et miljø, hvor der er sin del af lidt for kloge nørder, der gerne vil gøre opmærksom på, at den idé er set før, eller at det er urealistisk, at der er TO blå drager.

3. Fælles brainstorm om scenarieideer er en god ting.

Nu 16 år senere genopliver de scenarieansvarlige (Kristoffer Rudkjær og Klaus Meier) traditionen for en forfatterweekend. Jeg husker ikke præcist hvornår Fasta afholdt deres sidste forfatterweekend, men det var i hvert fald mens, at der var lokaler i Århus. I årene efter at forfatterweekenden blev aflyst og nu har der været flere forskellige typer af forfatterarrangementer. Det typiske har været at mødes en aften og tale scenarieideer. Der har også været skriveweekender.

Forfatterweekenden lå fra fredag aften til søndag eftermiddag og foregik i en spejderhytte i Vedbæk, og der var omkring 20 deltagere on-off. Jeg var der ikke selv hele weekenden, og hørte derfor heller ikke alle oplæg. Arrangementet var meget bundet op omkring oplæg/workshops, hvor der både blev diskuteret og arbejdet i plenum samt i grupper og enkeltvis. Den opbygning fungerede egentlig fint, selv om jeg helt overordnet synes, at der kunne være sat længere tid af til de enkelte workshops.

Det eneste jeg som sådan savnede var det som den tidligere forfatterweekend havde som fokus: Den store fælles brainstorm. Om fredagen var der præsentation af de enkelte scenarieideer (fem minutter til hvert scenarie), og det var jeg ikke med til, hvilket selvfølgelig forstærker min fornemmelse af, at vi manglede den fælles brainstorm.

Den fungerede på den måde, at vi sad omkring et stort fælles bord eller noget i den stil, og så fortalte én forfatter om sit scenarie, hvorefter de andre forfattere kom med ideer. Det tog lang tid, når der var mange scenarier, som vi skulle igennem. Jeg husker at vi brugte omkring 6-7 timer på det tilbage i 1990'erne.

Men den nye forfatterweekend kom rigtig godt fra start. Der var mødt mange forfattere op (på trods af at hytten lå lidt afsides), og jeg fik selv en masse godt input til mit scenarie. Især var jeg glad for workshoppen om virkemidler, hvor jeg både fik ideer, men også fik en bedre forståelse for, hvad der forstås ved virkemidler. Jeg fik også nogle gode redskaber til udvikling af scenariet - og det er i hvert fald helt tydeligt, at man godt kan lære en gammel cirkushund nye tricks. På den måde var det virkelig godt at være til forfatterweekend i forhold til de tidligere scenarieaftener. Her var der nemlig tid og plads til alle, hvor jeg til de enkelte aftener altid har haft en tilbøjelighed til at mene, at vi skulle bruge tiden på debutanterne og så kunne vi erfarne forfattere springes over.

Hvis jeg savnede noget, så var det lidt mere struktur og bedre udnyttelse af tiden. Der var lidt for meget løs tid i forhold til min smag. Jeg ville hellere have haft længere workshops, brainstorms etc. end tre-fire timers pause mellem eftermiddagens oplæg og aftenens oplæg, men jeg kan godt forstå, at det også skulle handle om det sociale ... det var bare ikke det mode, jeg personligt var i. Jeg er mere til, at man arbejder igennem og så derefter holder fri og hygger sig sammen.

Stor ros til de scenarieansvarlige og stor tak til Anders Frost og Morten Hougaard, der brugte weekenden på at lave mad, kaffe, kage til en masse scenarieforfattere.

Åh he he he. Jeg efterlyste sjove udsagn og minder - nærmest aksiomer - om det at spille D&D i firserne som inspiration for mit Fastaval-scenarie, og det er der kommet en del fine guldkorn udaf, som jeg har samlet her - og stor tak til jer alle!

Af mig selv
Chips og Cola
Skænderier med dungeonmaster om tolkning af regler - f.eks. om det er snyd, når DM laver en bag of disappearence, som der kan indeholde lige så meget som en bag of holding for guldstykkerne forsvinder (det ER snyd!)
Lave ny karakter efter 30 minutters spil, fordi man døde i det første encounter
Panisk jage efter monstre, så man får nok xp til at gå op et level
Diskutere om man først får XP for sine gold pieces, når man får guldet tilbage til byen ... eller om det øjeblik, man tager det i sin varetægt.
"I kommer ind i et 30x30 rum"
Forsøge at tolke DM’s forklaring af, hvordan et rum ser ud, så man kan tegne det
Statuer der stiller fjollede gårder
Magiske springvand, hvor man enten kan få en straf eller en bonus
Panisk angst for at møde wights, vampires eller lignende monstre, der drainer levels
Udsigten til at stige til 5. level som magicuser, så man kan kaste fireballs
Brok fra fighteren, der føler sig overflødig, fordi magicuseren kan slå en flok kobolds ihjel med en fireball
Glæden ved at møde ogres, som har en treasure type, hvor der er mulighed for magiske items - og giver gode xp
Diskussion blandt spillerne om det er spild af tid at spille rollespil internt i gruppen og især med bipersone
Anklager blandt spillere om, hvorvidt der spilles efter alignment
Testamenter, hvor man testamenterer alle sine magic items til ens afløser i gruppen
Det besynderlige i at møde en ene og alene fighter dybt nede i en dungeon 10 minutter efter, at gruppens fighter blev spist af Ochre Jelly
"Vi stiller os, så vi kan se dem, men de ikke kan se os"
Spillere der tuder, fordi de andre spillere mobber
Slåskampe blandt spillerne (ikke karaktererne) over fordeling af skatte
Spillere der egentlig ikke gider spille rollespil, men bare er med fordi vennerne gør det ... og kalder deres karakterer for Ridder Dragesæd, Robin Hood og lignende
Diskussioner om, hvorvidt det kan betale sig at bruge gp på et raise dead spell tilbage i byen
Den vage undren over, hvad 10 orker laver i et 30x30 rum langt nede under jorden
Afstemninger om, hvorvidt en karakter skal smides ud af gruppen
Skænderier med DM om hvorfor man ikke kan sove i en platemail med henvisning til, at der IKKE står noget om det i reglerne

Af Kristoffer Rudkjær
Gruppens sure 1. lvl wizard brokker sig til GM fordi han ikke vil lade dagene gå hurtigere så han kan få sine magic misiles tilbage.
Irriterende talende våben
Spillerne er mere intresseret i at konstruere troldmandstårne, ridderborge osv.. end at gå på eventyr
Undren over hvor skeletkrigere opbevarer deres guldstykker
Eder og forbandelser over det røde set hvor gruppen altid dør ved det der skide larve monster
GM disker igen op med et handout der er gjort "lækkert" med brædte hjørner
GM aflyser spilgangen fordi hans mor har tvunget ham til at lave lektier i stedet (det er i øvrigt mig)
De store skurke har altid en bror/søn/onkel med præcis samme karaktertræk og skurkemonologer
"Skal vi ikke spille hos OLE - han har en sodastreamer?"
Klassikeren: endnu et plot hook der starter på kroen hvor den gamle mand i hjørnet umotiveret kommer over til spillernes bord
Lige så klassisk: "Vi går ind på kroen - er der nogen gamle mystiske mænd i hjørnerne?"
1,5 timers spil på markedet hvor gruppens krejler keder resten af gruppen med købslagen med hest/våben/magisk grej sælgeren..

Fra Relic (Rene Kragh Pedersen)
Styrkecheck for at se hvem der kunne skubbe de andre til side og selv dræbe goblinen for nemme EXP.
"Kan jeg skyde henover dværgen og ramme den goblin han slås med?" (Jada!)
 Den talende mund på væggen.
 "Jeg leder efter hemmelige døre."
 Hvert eventyr starter med at man køber et nyt 15m reb (fordi det gamle blev skåret op og brugt). samt nye ridedyr hvis man er rig nok til den slags. Dengang i 8. klasse indførte jeg et (penge)banksystem i vores kampagneverden.
 Ham hvis karakter luskede væk fra gruppen for at lave alt muligt hemmeligt (det var tit mig).
 Ridedyr som ikke spiser noget (AKA "de græsser vel bare mens vi sover").
Folk som "opdagede" monstres svagheder, f.eks. ved "i panik bare at værge for sig med det nærmeste - nemlig en fakkel" så man belejligt kunne opdage at trolde ikke regenererer skade fra ild. (Den var lidt sværere at fyre af med syre.)
4d6, behold de tre bedste. GM må slå om hvis du vil have det, men så gælder det. Undtagen hvis hele karakteren sutter, så skrotter vi den.
"Ser den magisk ud?" -> "Den slags aner du intet om ... men den virker ret let/skarp/velafbalanceret/..."
Vagtskema for natten. Spellcasters slipper for vagt eller går tidligt til ro og tager sidste vagt.
Vi gik tilbage til byen og hvilede ud når vi var lavt på hit points - i bedste Eye of the Beholder-stil - mens dungeonen naturligvis stod stille i vores fravær.
Marchorden.
Jernrationer.
Postkampudplukning af pile fra monstre, med henblik på genbrug af den sparsomme ammunition. Alternativt hundredevis af pile i oppakningen.

Fra Casper Angelo
At finde en rød drage i et 10x10 rum
At finde et opslag på kroen hvor der står "eventyrer søges"
At alle kroers navne var lavet på formen "The [farve] [sagndyr]"
At designe et scenarie bestod i at tegne en dungeon, og det kunne nemt gøres i sidste time i skolen.
At alle dungeons passede eksakt indenfor et stykke A4
At have spillere som insisterer på at brænde deres charsheet i haven når deres char dør - ægte commitment!
At vi aldrig undrede os over at 4 goblins har lyst til at være nabo til en rød drage i en dungeon!?
At det var pisse unfair den første gang orcerne brugte vagtposter som alarmerede de andre orcer i borgen - så har man jo ikke en chance!?
At have en 10.lvl fighter med så mange HP at han bare hopper ud fra en klippe - for han har regnet på det og han KAN ikke dø af det...
At dræbe en bjørn, og sige "jeg tager dens pung" - og se'følig regne med at det er en pengepung...
At mærke adrenalin rush når man ruller et "save or die!" saving throw.
At mærke suset når man rulle 18 på 3d6 når man laver en mand
At have meget lange snakke om det rimelige i kun at kunne bruge en spell én gang på en dag*
At blanding af stearinlys og slik betød at jeg opdagede ting som at stearinlysristede saltbomber smager rigtigt dårligt...

Af Torben Mogensen
Spillere, der surmuler fordi de slog lavere på terningerne end de andre spillere, når de lavede figurer.
Undren over, at styrker over 18 hedder 18/xx i stedet for 19, 20 osv.
En rogue, der føler sig overflødig, fordi magic useren er bedre til at finde fælder (med Detect Traps) og bedre til at åbne låse (med Knock) end han selv er.
En førsteniveau magic user, der dør, fordi han bliver angrebet af en huskat.
Diskussioner om hvorvidt en lucerne hammer kan bruges af en cleric.
Diskussioner om hvorvidt en Charm spell kan få fangevogteren til at lukke dig ud.
Diskussioner om, hvor magic useren opbevarer sine material components, såsom levende edderkopper (til Feather Fall) eller diamantstøv (til Wall of Force), sådan at han kan få fat i dem hurtigt nok.
Ventetiden mens to højniveaukrigere i fuld pladerustning banker hinanden ned til 0HP.

Af Kristoffer Apollo
Diskussioner om, hvorvidt gruppen er i stand til at bære alt deres loot, og hvor meget de i så fald har i move (de der guldstykker vejer jo et ton). Efterfulgt af diskussioner om, hvordan det ser ud, når man har fået fat i en Bag of Holding.
Undren over, hvordan hulen man finder sine ting igen, når man først har smidt dem ned i førnævnte Bag of Holding?
Hårde diskussioner om, hvem der skulle have hvilke magic items.
Diskussioner om, hvor og hvor længe man skulle sove for at få sine spells tilbage - eller hvad man skulle gøre for at stige level.
Diskussioner og nørderi om "realistiske" initiativsystemer.
Diskussioner om - og generel undren over - regler for gifte og sygdomme.
Ufattelig kedsomhed, når DM insisterede på at rulle random encounters.
Undren over, at de monstre, man møder tilfældigt, bliver farligere i takt med éns level.
Kampagner, der sluttede med, at karaktererne kom op at slås indbyrdes.
Spille det samme scenarie i forskellige kampagner.
Spillere, der whinede over, at andres karakterer var sejere eller kunne federe ting.
Regel-munchkins.
"Jeg disbeliever den!"
Indædt had til enhver form for slimmonstre. Og rust monsters.
Fjollede fælder (se Tomb of Horrors).
Assassins, Cavaliers og Illusionists.
Armor Type Modifiers!

Fra Lars Konzack
Tyven, der pludselig stiger fra 1. til 5. level, fordi han finder en skjult skat og beholder den for sig selv (han er jo chaotic).
Magic-users, der skriver af fra hinandens spellbooks.
Grimme oversættelser såsom magi-brugere (men nu lyder det faktisk også grimt på engelsk)
Undren over at magibrugerne ikke kan huske en spell fra dag til dag.
Rituelle skænderier mellem dværgen og elveren.
Forsøg på at forklare usammenhængende regler. "Det er da klart, at barden aldrig må bruge et skjold, når han skal bære et musikinstrument, der kan være alt fra en blokfløjte til et flere meter langt Waldhorn.)
GM Screen og hemmelige rul.

Af Jesper Stein Sandal
At lave sin karakter ved at rulle 3t6 seks gange og beholde dem i den rækkefølge, man rullede sine stats.
At rulle en 18'er mellem fem slag under 6.
At dværg var både din race og din klasse.
At demihumans kun kunne blive level 9.
At man fik en ny titel på hvert niveau.
At magiske genstande kunne være forbandede, og derfor var farlige, indtil de blev identificeret.
At figurerne indeholdt bly. (eller er det en myte?)
At live ikke rigtigt var opfundet, så efter nok sukker og for lidt søvn, trak man lidt frisk luft og kæmpede med, hvad man nu kunne finde. Golfkøller, støvsugerrør...
At man havde et særligt sprog for hver livsanskuelse.
At man kun havde ét sæt terninger, og de var alle forskellige grimme farver.
At en ny spilleder altid uddelte for mange vilde magiske ting, fordi de var fede.
At menuen stod på ovnpomfritter og senere toast, fordi man ikke bare kunne ringe efter pizza, som også ville have været for dyrt.
At Willow var den bedste fantasy-film.

Af Nis Haller Baggesen
* At kleriken tit var en NPC fordi han alligevel bare skulle heale.
* Lige at kunne nå en kamp i det store spisefrikvarter.
* At 'genindspille' Sværd og Trolddombøger i D&D.
* At der kom en drage når DM ikke gad spille mere den dag (jeg var tit DM)
* At bruge en hel aften på bare at trække kort fra Deck of Many Things.
* Det her er godt nok Drager og Dæmoner men: Minotaurere som spillerkarakterer. Helst med to tohåndsøkser og arbalester.
* At drømme om et sæt gennemsigtige terninger med helt skarpe kanter, sådan at de er ligesom juveler, nemli!
* Geleparalysatorer (Gelatinous cubes) som byvagter fordi man kun kiggede på stats, og ikke læste beskrivelsen af monstret.
* At få at vide "den ide har du ikke nok i intelligence til at få".
* Diskussioner om hvorvidt man fik XP for de penge man stjal fra de andre spillere.
* At et succesfuldt "lede efter hemmelgie døre" måtte betyder at der var en hemmelig dør.
* Søgen efter en der kan aftage de 100 longsword +1 man har slæbt med hjem fra eventyret.
* Electrum pieces.

”Hvis du havde fået et barn dengang, så havde han været en sur teenager nu,” sagde Kristo til mig og grinede. 

Ja, det er jo rigtigt. Forfatterweekenden 1993 er efterhånden ved at være mange år siden - så mange år siden, at det også er svært at forvente, at de traditioner, som blev skabt dengang, lever videre nu 15-16 år senere, men et eller andet sted, så ser det jer ud til, at det sker i en hvis grad ... og nu gør Kristoffer Rudkjær og Klaus Meier deres for, at der i endnu højere grad bliver fulgt op på en positiv udvikling. Deres engagement som scenarieansvarlige lover godt for både Fastaval 2010 og årene fremefter.

”Hvorfor er det lige, at den dybe tallerken skal opfindes hver gang,” sagde Anders Frost, og der blev nikket rundt omkring bordet. Han taler om virkemidler. Han taler om, at der bliver opfundet nye virkemidler og scenarieteknikker til nærmest alle scenarier, i stedet for at man bygger videre på noget eksisterende.

Og det er jo i høj grad det, som scenariekulturen på Fastaval har gjort. Været med til med sit fokus på det skrevne bidrag, at der blev bygget videre på en scenariekultur i stedet for, at alting skulle opfindes igen og igen år efter år.

Hvorfor blive ved?
I 1997 troede jeg, at jeg var færdig med Fastaval, og at det var på nedadgående.
Det troede jeg igen i 2002.
Og igen i 2007.

Hver gang er det scenarierne - og især de andre scenarieforfattere - som får mig med igen. Jeg er nemlig sådan en af dem, der går hurtigt fra festen, hvis der ikke er nogen af dem, som jeg synes er sjove at feste med. Det kan meget vel være, at alle de andre, som er der, er mindst lige så festlige, men det opdager jeg ikke, for jeg ER skredet.

Jeg bliver år efter år efter år positivt overrasket over, at jeg ikke er det eneste ’gamle røvhul’ som stadig synes Fastaval og scenarier er spændende. Kristoffer Apollo skriver scenarie i år ... han skrev sit første scenarie i 1988. Frederik Berg Østergaard har været med siden 1996 og er stadig dedikeret og aktiv scenarieforfatter. Max Møller går rundt og taler om, at det kunne være spændende at skrive scenarie. Anne Ratzer skrev sit første scenarie i 1995 og lader heller ikke til at være færdig. Malik skrev for pokker sit første scenarie i 1985. Det er 24 år siden. Og siden er der kommet nye generationer af gamle røvhuller til.

Når jeg kigger på, hvorfor jeg bliver ved, så er det i høj grad samværet med de andre forfattere - både før, under og efter Fastaval. Forfattermøder. Fredagsøl før Fastaval, hvor der bliver diskuteret scenarier. Torsdagsøl efter Fastaval, hvor scenarier og kongressen generelt bliver vendt og nye ideer præsenteres.

Og så er det en spændende tilbagevendende udfordring af egne evner og kreativitet, som jeg ikke vil undvære. 

Der er fire måneder til, at scenarier til Fastaval 2010 skal afleveres ... og det er egentlig ikke så lang tid - og slet ikke når jeg nu igen har planer om at deltage med to bidrag. Jeg idéudvikler på et lille novellescenarie til den kommende W40K-antalogi, samt et alternativt remake af det klassiske dungeon-scenarie. 

Warhammer 40.000
Jeg lod mig lokke med til det første idémøde til W40K-antalogien, og jeg havde egentlig ikke givet det så mange tanker, men det var et ganske inspirerende møde, og jeg vil give Kristoffer Rudkjær (eller var det Nis, som sagde det) fuldstændig ret i, at 40K-universet faktisk egner sig bedre til novellescenarier, end til de store episke scenarier. 

Min umiddelbare idé var at lave noget baseret på Space Hulk eller Epic - simpelthen fordi, at det er de eneste 40K spil, jeg har været i nærkontakt med, men Kristoffer lavede en rigtig fin introduktion til universet, så der begyndte at dukke lidt flere tanker op. 

80'er dungeons
Min anden idé er lidt mere finurlig, og den har spøgt i min hjerne i et halvt års tid. Faktisk startede det med en Facebook-opdatering som var noget i stil med: "Lars synes, det kunne være vildt, hvis man kunne samle nogle venner og gå ned i en dungeon og finde guld". Jeg tror nok, at jeg i de dage havde siddet og spillet en "Rogue"-emulator, som jo er det allertidligste dungeonspil til computeren, og så dukkede tanken om, at jeg selv og fire af mine venner iklædt skudsikre veste og bevæbnet med baseballkøller gik ned i en dungeon på Assistens Kirkegård for at finde guld op.

Mine første tanker var, at scenariet skal være en hyldest til de tidlige dungeon-scenarier, mange spillede i midten af 80'erne og en hyldest til D&D - men jeg er meget bevidst om, at det IKKE er sjovt, at spille Bargles Hævn eller lignende dungeon-scenarier i dag, så der skal en andne vinkel og en anden tilgang til. 

Så kom jeg til at tænke på Order of the Stick, som er en tegneserie om et D&D-party, hvor en stor del af komikken ligger i, at de er udmærket klar over, at de følger nogle ofte lidt tåbelige regler - det er altså i høj grad på metaplanet, at den er sjov. Og jeg kom så igen til at tænke på Skovgaards Lige ud af Landevejen, der i høj grad arbejdede med (og tog pis på) hele metalaget i de klassiske D&D-scenarier. Jeg synes dog så ikke, at det blev gjort med nok kærlighed og glimt i øjet til genren, som i højere grad blev udstillet og gjort til grin. 

Men, men, men ... både OotS og Skovgaard har fuldstændig ret i, at dungeons og D&D ikke er sjovt i sig selv. I min egen Warhammerkampagne (Enemy Within) har spillerne tilbragt tre sessioner i Castle Wittgenstein, som meget minder om en dungeon, og groft sagt, så er det ved at blive kedeligt. 

Lige nu er tanken, at mit dungeon-scenarie foregår i 1986 (det var deromkring, at jeg begyndte at spille D&D, og karakterne er unge Københavnere, der måske ligefrem selv spiller lidt rollespil. De er de lidt nørdede outcasts (The Goonies, Monster Squad) og de er i funktion et party. Gruppen af venner opdager, at der er en nedgang til en dungeon på Assistens Kirkegaard, hvor de går på eventyr - ikke som deres D&D-karakterer, men som dem selv. Men fra deres D&D-scenarier kender de til konventionerne for, hvad de bliver udsat for og hvor der er mangler på logik - hvilket igen betyder at spillerne selv, kan bruge deres dungeon og D&D-knowledge, fordi det forudsættes at nogle af spilpersonerne har den. (Og Merlin Mann skal selvfølgelig være en af spilpersonerne!)

Det skal selvfølgelig være en komedie. Og det er meningen, at man skal grine meget. Og grine af sig selv og den dungeon-logik, der engang var fuldstændig naturlig. 

Hvorfor der er en dungeons på Assistens Kirkegård ved jeg ikke. Jeg tror, at det skal starte relativt ufarligt og som et spændende eventyr for det unge party, og så skal der senere komme en alvor, hvor det ikke bare er deres egne liv, der er i fare, men måske ligefrem hele København. Jeg overvejer at bygge det hele lidt over Bargles Hævn (basiseventyret i Det Røde D&D-sæt), hvor man starter med at gå ned i en dungeon bare for at finde guld, men finder så ud af, at der er en ond troldmand, der truer ens hjemby ... og at han har en DRAGE!

Det bliver et travlt efterår ...

Jeg er kommet til at indmelde to bidrag til Fastaval 2009. Et Warhammer novellescenarie i Busteds scenarie-antologi (det er så heldigvis 'kun' et novellescenarie!) og scenariet 'Slægt', som er det varulvescenarie, jeg puslede en lille smule med i foråret.

Warhammernovelle
Warhammerscenariet bliver en forvekslingskomedie med fart og over feltet og masser af action. Jeg har valgt Altdorf som min setting, og scenariet handler om en critical failure på et Streetwise-tjek. Jeg valgte at sige ja til Busteds tilbud om at joine, fordi jeg kort tid forinden var begyndt at spille Warhammer - Age of Reckoning (læs min anmeldelse) og det fik mig til at savne rigtigt Warhammer-rollespil.

Slægt
Slægt er et mere ambitiøst projekt. De sidste par scenarier jeg har lavet til Fastaval har været fantasy, og nu har jeg lyst til at vende tilbage til noget mere psykodrama-agtigt noget. Jeg har i en ret lang årrække været fascineret af varulven. Tilbage i 2001-2002 forsøgte jeg at skrive en varulveroman, jeg skrev et varulvescenarie til Fusionsantalogien 'Som landet ligger' og har nydt de varulvefilm, der er kommet på markedet. Men selv om jeg har leget med tanken flere gange, er det aldrig blevet til et varulve-scenarie. Jeg var ikke særligt vild med World of Darkness tilgangsvinklen til varulve. Alt det der økopis. Varulve er dyriskhed, vold og sex.

Nå ja ... så har jeg vist også sagt ja til at layoute programmet for Fastaval ... og er begyndt at køre The Enemy Within kampagnen. Så fra at have været en sommer uden rollespil, imødegår jeg et efterår og en vinter i rollespillets tegn.