Main

Arizona Burning

Arizona Burning

Spilleder: Lars Andresen
Arizona Burning var vores første sag. Jeg var spilleder, og jeg var meget optændt på, at de andre spillere virkelig skulle synes, at det her var fedt. En af de ting jeg gjorde var at lave en masse handouts - rapporter og lignende - som de kunne bruge i spillet. Og så selvfølgelig prøve at lave en spændende sag.

134263303_4014946e30_t.jpg

Jeg havde lagt handlingen i en lille pisby i Arizona, hvor agenternes jakkesæt, hvide skjorter og slips ville stikke klart uden for. En by med masser af racisme vendt mod indianerne og en masse lig i lasten. En beskidt og støvet sag.  

Vi var meget enige om, at meget af spændingen i kampagnen skulle komme fra, at vi netop var FBI-agenter. Det vil sige politifolk med badges og guns, men som ikke altid havde "juristiction" til at gøre de ting, som de gerne ville gøre, og at der dermed lå en masse implicitte konflikter med det lokale politi, politikere og så videre. 

Samtidig var det vigtigt, at spilpersonerne følte sig seje. Vi var inspirerede af Ellroy, så vores FBI-agenter, kortklippede, jakkesæt og nydelige som de var, var nogle meget "sammensatte" personer. Munkholt spillede en ung og idealistisk agent, som var universitetsuddanet og egentlig mere end skrivebordsagent end en field agent. Men han ville gøre en forskel, også selv om han var bange. Thomas Bjerregaard spillede en hårdtslående familiefar af en agent med bånd til mafiaen . Per Fischer spillede en gal agent, der om nogen var ægte Ellroy. Uforudsigelig på grænsen til det sære. Sanne Pedersen spillede en ganske empatisk og fornuftig agent, hvor jeg spillede en voldelig og beregnende agent.134263301_1567f4a8c9_t.jpg

Allerede under vores første sag kunne jeg mærke, at det her var noget andet. Jeg skulle kun køre min sag, derefter ville en anden spilleder tage over. Det var en interessant tanke, og det gjorde at jeg forsøgte at smide ting ind, som kunne bruges senere af andre. Elementer, personer, spor som jeg ikke selv vidste, hvad betød. Måske ville de blive samlet op af en af de andre spilledere, måske ikke. Spørgsmålet var interessant og gjorde, at jeg så på den sag, jeg kørte, på en helt anden måde.

Den anden betydning jeg opdagede med det samme var, at jeg ikke havde noget imod at bruge lang tid på at forberede sagen. Det var næsten som at lave et scenarie. Men det gjorde ikke noget, for jeg vidste samtidig, at der var lang tid til, at det var min tur igen.  

Download "scenarietekst"
Download rapporter fra spilstart
Download field reports
Download stemningsbilleder

Posted on Monday, April 24, 2006 at 06:47PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments3 Comments

Reader Comments (3)

Hold da kæft...jeg får heftige flashbacks :)
April 25, 2006 | Unregistered CommenterPer
He he he. Jeg tænkte også, at hvis der ikke var andre, der ville få noget ud af det, så ville agenterne i hvert fald tage en tur ned af memory lane. Og så har Peter og Palle også mulighed for at se, hvorfor Collins, Silvestrie og Carver var så fucked up. I København-kampagnen optrådte Cordell mest som en mytisk skikkelse, der lavede virkeligt mærkelige ting i kulissen.
April 25, 2006 | Registered CommenterLars Andresen
Hvor løjerligt... jeg kørte mit første scenarie med nøjagtigt samme navn i en lignende kampagne. Rollespilsverdenen er lille...
June 2, 2006 | Unregistered CommenterAndreas Lieberoth

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.