1. august - Scenariet aflyst

Jeg har aflyst Lichkongen fra Ascalon til næste Viking Con. Jeg kan se, at jeg ville få problemer med at få det færdigt, da det kolliderer med andre skriveprojekter, som jeg er i gang med. Det er egentlig ikke fordi, at jeg tror, det ville være umuligt at få færdigt, for jeg er nået forholdsvist langt, men jeg orker ikke at skulle stresse hele sensommeren og have konstant dårlig samvittighed.

Jeg smider ikke scenariet i skraldespanden, men arbejder videre på det i eget tempo. Jeg synes stadig, det er en morsom idé, og jeg har efterhånden fundet ind til den D&D-stemning, som jeg selv kunne lide, og har brugt tid på at lave spændende encounters, fælder og den slags, som spilpersonerne kan more sig med.

Men det er samtidig også et besværligt scenarie, fordi det strækker sig over så lang tid og vil fortælle en forholdsvist indviklet historie. Ikke et svært scenarie, men bare et scenarie, der tager lang tid at skrive.

Men så håber jeg, at jeg får tid til at udvikle lidt videre på mine andre dele af siden.  

Posted on Sunday, August 6, 2006 at 10:33AM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

25. juli.

Gået i gang med den egentlige scenarietekst, men det går ikke så hurtigt, som jeg gerne ville have.

Posted on Wednesday, July 26, 2006 at 02:18PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

19. juli.

Okay, jeg er fuldstændig ligeglad med, at det er åndssvagt varmt. Jeg skal simpelthen videre med mit scenarie, og jeg har nu i løbet af de sidste tre timer, fået skrevet mine spilpersoner. Hver beskrivelse fylder omkring 450 - 500 ord. Udover selve beskrivelsen får spillerne også en kort oversigt over, hvad han ved om den verden, der spilles i, samt selvfølgelig et character sheet.

Det er virkeligt mærkeligt at skrive seks spilpersoner på tre timer. Normalt bruger jeg en hel aften på en enkelt spilperson. Selvfølgelig skal der også skrives meget mere til hver enkelt spilperson til de enkelte afsnit i scenariet, men det føles meget godt at få bekræftet, at jeg faktisk KAN skrive korte spilpersoner. Et eksempel på en spilperson i rå tekst.

Born
Du er jæger. Eller det vil sige, at det egentlig er din bedstefar, der er byens jæger, men han er helt ærlig så gammel og fordrukken, at han ikke engang kan spænde en bue. Men det er ham, der har lært dig alt, hvad du ved, så du skulle være et utaknemmeligt skarn, hvis ikke det var din tur til at hjælpe ham, ved at udføre hans pligter.

Du bor i udkanten af landsbyen Langdoc i en hytte sammen med din bedstefar. Landsbyen ligger i riget Ascalon, der indtil for få år siden, var et godt og roligt rige at bo i under den gamle konge, der kun krævede få skatter. Men for et par år siden døde kongen og hans søn prins Breadon kom til magten. Der gik ikke lang tid, før Kongens Foged ankom og proklamerede, at skatterne blev sat op for at betale for den krig, der var udbrudt mod nord. Flere skind skulle afleveres.

De fleste i Langdoc hader den unge konge, men du tager det mere roligt. De fleste har fint råd til at betale de nye skatter, og hvem ved om ikke kongen har god grund til at gå i krig mod rigerne mod nord. Det skal du i hvert fald ikke gøre dig klog på, hvilket mange andre lader til at have travlt med.

Indtil for 14 dage siden mærkede I ikke andet til krigen end højere skatter og at Kongens Foged hverver nye soldater i området. Men så en nat forsvandt byens magiske mure. Ikke at du bor inden for murene, men jeres hytte i træerne med talrige fælder forneden, bliver sjældent angrebet af utysker. Det tog desværre kun to nætter, før de første udøde inde fra skoven, begyndte at luske omkring inde i byen. De magiske mure havde beskyttet, men nu ville troldmændene ikke hjælpe kongen og hans byer mere.

De udøde blev ved med at komme. Du hjalp fra starten byen. Både med din bue og med dit sværd. Sammen med den unge smed i byen og akolytten Iriane og flere andre våbenføre mænd og kvinder, forsøgte i nat på nat at jage de udøde på flugt. Selv den unge svækling Moriel viste sig at være nyttig, da han afslørede, han kunne magi.

Sådan er der gået næsten to uger. Det kan ikke holde ved. For to nætter siden blev en af vagterne overmandet og slået ihjel. Sidste nat blev byen angrebet af en masse udøde tosser, som bortførte præsten Eldorn, der ellers havde kæmpet bravt.   

Det var akolytten Iriane, der sagde, at I måtte gøre noget. Jer seks. Jer seks, som de sidste 14 dage havde hjulpet med at forsvare byen.. Krigeren Elfric. Præstinden Iriane.  Spejderen Cynric. Præsten Iriane. Elverpigen Liana. Og dig. Jægerkrigeren Born.

 

Posted on Wednesday, July 19, 2006 at 07:54PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments7 Comments

18. juli

Aaarggghhhh ....

Posted on Tuesday, July 18, 2006 at 09:17PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment | References1 Reference

10. juli - aften

Okay, jeg tror måske, at jeg havde glemt, at denne type fantasy kræver mere end bare plotopbygning og struktur. Det kræver vilde og fede ideer til settings, monstre, fælder, puzzles og den slags. Det er godt nok lang tid siden, at jeg har tænkt i de baner, og for alvor tilladt mig at lave noget, som er "fantasy".

Nu skiftede jeg settingen i første kapitel fra en gritty og realistisk dungeon under en forladt borg til en forbandet kro, der har stået i 50 år i en skov, bestyret af en gal, udød krovært, som ikke lader nogen undslippe ... og med en overraskelse i kælderen. Det kommer der meget mere sjov ud af, og til forskel fra den gritty og realistiske dungeon, kommer der mange flere ideer flydende, når først jeg har opgivet at forsøge at tænke realistisk i en genre, der ikke har noget med realisme at gøre.

Jeg ved ikke, hvad det var for en syg idé. Engang synes jeg, at det var vildt fedt at lade spilpersonerne komme til en fortryllet skov, hvor de blev drillet af en spottefugl og forfulgt af en gruppe sure egern. Eller lade spilpersonerne møde en fordrukken gud, som bare lige skal have dem til at gøre sig en helt lille tjeneste. Eller en masse andre ting, som måske ikke giver den store mening, men som er morsomt for spillerne og spillet.

Posted on Monday, July 10, 2006 at 10:51PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment
Page | 1 | 2 | Next 5 Entries