Main

De fortabte scenarier

Arvingen

UnConventional 1995
Åh, endnu et af disse Viborg-scenarier. Det var noget med, at en af spilpersonerne arver et hus, hvor der foregår skrækkelige ting. Scenariet fortaber sig virkeligt i tågerne, men jeg husker noget med en lille by, der hed Ormstrup og nogle unge mennesker, der fandt ud af, at der skete mærkelige ting i byen.

Det var ikke rigtigt Call of Cthulhu, men tæt på. Scenariet var en stor publikumssucces med de to-tre hold der kørte, og det var mestendels fis og ballade.

Skygger af Død

UnConventional 1994
Et rewrite af et scenarie, som jeg havde kørt nede i vores rollespilsklub. Noget værre noget med kultister, Cthulhu monstre og hvad ved jeg i hjertet af Viborg. Jeg husker meget lidt fra scenariet. Jeg husker, at kultisterne boede i et hus, hvor jeg havde brugt mine forældres hus grundtegning som handout, og at der var en væmmelig scene, hvor spilpersoneren fandt nogle syltede lig i store tønder i kælderen.

Pompeii

Fastaval 1994
Det første scenarie, jeg skrev til Fastaval, forstået på den måde, at jeg var med til tre Fastaval-scenarier i 1994, og det her var det, som jeg gik i gang med først. Jeg skrev det sammen med Alex Uth, og det var noget værre noget. Scenariet handlede om en gruppe tyske arkæologer som udforskede ruinerne af Pompeii og fandt en artefakt, der zapper dem tilbage til de sidste dage, hvor de har mulighed for at opdage, at det er apostlen Peter, der er skyld i katastrofen ... eller noget i den stil.

Alex og jeg havde delt scenariet op i mellem os. Jeg skrev den første del af scenariet, som handlede om tyskerne og deres udgravning. Alex skrev den sidste halvdel. Jeg blev færdig med min del noget før Alex, og det endte med, at hun fik min del og skulle så skrive resten til. Det blev generelt noget værre noget, med ting der blev skrevet færdigt halve timer før scenariet skulle køre. Hverken Alex eller jeg ønskede at tage ansvaret for scenariet. Vi hadede det, men fik det aldrig aflyst. Det var noget rod, og vi undgik spillederne og lod som om, det ikke var os, der skrev det.

Jeg har mange år senere hørt blandt andre Palle Schmidt underholde med sin oplevelse af scenariet som spiller.

Trods alt det forfærdelige man kan sige om det, så er det værd at bemærke, at det faktisk blev nomineret til Bedste Spilpersoner ...

Posted on Monday, April 24, 2006 at 09:47AM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.