Georgia on my mind

Georgia on my mind var vores anden sag og står for mig i dag som en klart eksempel på, hvordan man skal skrue et investigation-scenarie sammen. Det var Per Fischer, der stod bag denne sag, og det er måske voldsomt at udråbe den som vores mest spændende spil, men det er i hvert fald den sag, hvor jeg mener, at flest elementer gik op i en højere enhed.

Efter min mening så gjorde Per det helt rigtige, når man skal lave et godt investigation-scenarie, men som samtidig også er det, som er enormt svært at gøre, når man laver et investigation-scenarie. Han gjorde selve sagen ret indlysende, men gjorde det svært på grund af omgivelserne. Sagen var i bund og grund ganske banal. En hvid kvinde har en affære med en sort mand. Ægtemanden opdager det og slår kvinden ihjel. Sort bliver mistænkt. Sådan.

Sagen foregik i Georgia, og det var i høj grad persongalleriet, der var med til at gøre spillet interessant. Den lokale politichef opførte sig f.eks. egentlig meget pænt, selv om det virkede som om, at han bare talte os efter munden. Det gjorde os paranoide over politets involvering i sagen, for vi havde en forventning om, at politiet ville gøre livet surt for os.

Den egentlige udfordring i scenariet kom, da det gik op for agenterne, at den sorte mand var uskyldig, og at han var jagtet og fanget af den lokale KKK. Vi havde en fantastisk scene, hvor tre af agenterne havde infiltreret et stort KKK møde med mange hundrede deltagere, hvor de ville dræbe den sorte foran hele menneskeflokken. Det er et af de værste dilemmaer, jeg har været i. Vi tøvede med at reagere, fordi vi ikke kunne overskue konsekvenserne, med det resultat af han blev slemt forbrændt, før vi fik ham befriet. Vi undslap ved at de to andre agenter kom kørende, så vi kunne slippe derfra inden folkemængden fik hidset sig nok op til, at det var ok, at dræbe FBI-agenter.

Jeg har desværre ikke selve spiloplægget, agent Silvestries rapporter elller vores briefing elektronisk. Et eller andet sted gemmer der sig en mappe med alt, og jeg vil prøve at scanne nogle af tingene, når jeg finder den.

Thomas Munkholt skriver om sagen.

Download rapporter

 

Kampagnens udvikling
På dette tidspunkt havde vi for alvor ikke åbnet for for kampagnens hovedhistorie. I min første sag blev det antydet, at der var nogle enkeltpersoner, som havde haft noget med mordene at gøre, som slap væk, og i Pers sag var det KKK, der var sammensværgelsen, som vi ikke kunne røre. Det skulle blive kendetegnende for næsten alle vores sager, at vi fik løst den primære sag, men at vi kun kradsede i overfladen. Det var med til at skabe en god frustration hos agenterne, som også skulle vise sig at blive et drive.


Posted on Wednesday, April 26, 2006 at 09:04AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments2 Comments | References2 References