« Gert og regnvejret | Main | Gert, chain mails og piger »

Gert og vallen

454436005_d473823fd1.jpg 

G: Du har virket lidt indebrændt, siden du kom hjem fra Fastaval. Du scorede ikke?
L: Scorede? Nej, sgu da, jeg har ikke forsøgt at score siden 1994.
G: For fanden da. Pingvinger for pokker da. Jeg ved da godt, at du ikke kan score andet på Fastaval ... men end ikke det gik helt efter planen eller hvad?
L: Fna. Det må de tosser selv om. Jeg er genial, og ingen forstår det ... i hvert fald ikke ham den krølhårede og ham med det grønne spandexsuit!
G: Hihhiii, det er fandme sjovt. Du blev ikke nomineret ... du blev ikke nomineret ... du blev ikke nomineret ... du blev
L: HEY HEY! Det var faktisk mig, der hev dig op af en skuffe for halvandet år siden, og du kan rimeligt hurtigt komme derned igen.
G: Mikkel Bækgaard blev nomineret!
L: Jeg sagde HEY!! Og det er iøvrigt slet ikke det, jeg har gået og tænkt på. Ottoen er der sgu ikke nogen problemer med ... det er nærmere ... ja, det er faktisk svært at sige, hvad der er problemet.
G: Kom nu Lars. Prøv. Jeg skal nok forstå dig.
L: Du venter bare på at tage mig pis på mig med de Otto'er ikke??
G: LARS BLEV IKKE NOMINERET ... LARS BLEV IKKE NOMINERET!!
L: Er det overstået nu?
G: Øjeblik ... jeg skal lige mærke efter ... jo ... jo, nu er jeg færdig. Kom så. Hvad er problemet?
L: Jamen, det er det, som er svært at beskrive. Jeg tror egentlig ikke, at jeg synes, at der er noget kæmpeproblem. Jeg tror måske nærmere, at det er mange små ting. Små måske nærmest fjollede ting, som jeg savnede eller som bare ... ja ... altså.
G: Var der noget galt med scenarierne?
L: Hvad? Nej, nej, overhovedet ikke. Tværtimod fristes jeg til at sige.
G: Hvad så? Cafeen, baren ...
L: Åh, men det lyder så ynkeligt. Jeg synes ikke, at der på nogen måde var kælet for detaljerne. Jo, cafeens udbud af mad og drikkevarer var fantastisk, men jeg synes bare ... jeg savnede, at der var noget fedt. Noget sjovt, som overraskede mig. Som dengang Mette havde lavet Fastaval Trivial Pursuit. Jeg savnede, at der foregik noget andet end bare scenarier. At der var nogen, som lavede noget sjov, som man kunne snakke om eller se på eller være med til.
G: Gøgl??
L: Nej ... jeg ved ikke. Måske. Jamen ... jeg har jo været her før. I 2000 brokkede jeg mig også over, at der ikke var nytænkning og at kongressen stod stille. Men denne gang synes jeg bare, at det går bagud. Jeg siger dig Gert. Der var så trist og grimt og koldt på den skole, at det var en ynk. Fælleslokalet var nok det uhyggeligste fælleslokale jeg nogensinde har oplevet på en con. Sidste år var jeg overhovedet ikke derinde tror jeg. Der tilbragte jeg tiden i redaktionslokalet eller i Cafeen.
G: Kom nu. Hvad er det du savner?
L: Jamen, det er det. Jeg savner, at der er nogen, som laver noget, der er fedt. Noget som udfordrer, underholder eller overrasker. Noget som vi ikke nødvendigvis har set før. Det hele var bare så 'so last year' bare fattigere. Uden æresottoreception. Uden magasin. Uden en 'æresgæst'.
G: Åh, det piner mig at sige det Lars, men hvorfor er det så, at du ikke gør noget? Du har talt om at forsøge at lave en alternativ kongres i flere år. Lave en kongres, hvor alle de mennesker, du gerne ville se på Fastaval, sandsynligvis kan lokkes til. Som kan være kreativt udfordrende. Men det tør du garanteret ikke, for tænk nu, hvis de ikke kommer. Hvad gør du så?
L: Jeg tror bare, at jeg skal gøre noget andet på Fastaval næste år. Der er tydeligvis styr på scenarierne. Dommerne har garanteret helt fat i den rigtige ende. Forfatterkompendiet kræver bare en opdatering og et optryk. Programmet kan nogle andre lave. Så må jeg prøve, at tage initiativ til at lave noget nyt og spændende. Som for eksempel FastavalRadio med Frederik. Eller morgensamling, hvor alle mødes i fællessalen og synger en passende rollespilsvise ... eller salme. Eller hjælpe til med at lave nogle ordentlige informationsplakater på forhånd, så vi slipper for usle A4 printede sedler. Så det kan komme til at se lidt tjekket ud. Eller måske spørge Max, om vi ikke skal lave den fedeste Dag 0 nogensinde? Eller en fast paneldebat ... hvad ved jeg. Et eller andet, som kan få mig selv (og måske andre) op af stolen. Sige til Jesper, at jeg gerne vil lave et loungeområde, hvor der slet ikke serveres noget, men hvor man kan sidde og hygge sig med et brætspil eller en snak uden larm og høj musik. Prøve at tænke i helt andre baner.
G: Ligesom du har gjort med de kongresser, du gerne vil arrangere i København?
L: Hey ... kunne du ikke bare nøjes med at drille mig med Ottoerne?

Posted on Tuesday, April 10, 2007 at 10:05PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments1 Comment

Reader Comments (1)

Lars. Du er så sej.
April 11, 2007 | Unregistered CommenterAlex K

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.