« Og jeg nørdede | Main

GURPS Ravenloft Kampagne

Et sted mellem 1996 og 1999 kørte jeg en længevarende og meget omfattende GURPS Ravenloft kampagne:

Omanamae (Marc Chailloux): Fucked up træls elverpige. Egoistiske selvretfærdige tøs. Jeg kunne ikke snuppe hende, tør jeg godt sige, så mange år efter
Dominik (Thomas Munkholt): Dejlig mystisk munk. Havde en mærkelig og indviklet tro, som var ret interessant.
Adinirak (Bjarke Larsen): Hmm ... det kan da ikke passe. Jo, han var fandeme drow. Åh gud. Bjarke har tigget og bedt om at være drow, siden vi begyndte at spille rollespil. Suk.
Bela (Esben Larsen): Åh nej ... var han ikke gøgler? En slags gøglerkriger. En tosse med en hellebard, som han brugte på mærkelige måder!

Jeg kan huske kampagnen for, at det var den første, hvor jeg for alvor begyndte at lave handouts. Mange handouts. Jeg talte til, at jeg har har lavet 50 tekst handouts, hvor cirka halvdelen er håndskrevne på gammelt papir med fyldepe og 17 håndtegnede kort i mere eller mindre grundig stand. Jeg skylder Munkholt stor tak, for det var ham, der passede på handouts og gav mig den samlede mappe en tid efter kampagnen var overstået. Det er jeg glad for i dag.

187496719_53c1ba0762.jpg 

Ideen i kampagnen var at involvere spilpersonerne i en sag, der handlede om bortførte børn. Det viste sig at være landets herre, der skulle bruge børnene til at blive mægtige troldmænd, så han kunne nedbryde grænsen ind til det næste Ravenloft rige. Det blev et meget omfattende spil med utrolig mange bipersoner og subplots. Jeg skabte verden efterhånden, og udviklede verdens egen mytologi og byerne i riget Falkovia.  

Ravenloft 0: Noter til den første spilaften (Rimeligt røvsyge noter. Jeg har ikke haft megen idé her)
Ravenloft 1: Pavlovs sidste ønske (Så bliver det pludseligt åndssvagt detaljeret med FODNOTER. WTF. Hvornår har jeg taget fodnoter. Jeg må have været på et trip, for det er vildt detaljeret.
Ravenloft 2: De Bortførte (Stadig detaljeret og ved godt mod. Synes dog, der mangler lidt af spillet, men jeg skal også huske på, at noterne repræsenterer det, som jeg havde forberedt. Ikke nødvendigvis alt det, som skete).
Ravenloft 3: Besudlerne (Masser af ideer men jeg bruger godt nok meget energi på at finde ud af, hvad der egentlig foregår og holde styr på ideerne)
Ravenloft 4: Vampyrens Nat (Ahh the plot thickens. Så vidt jeg husker, så var det her den sidste rigtig succesfulde del af kampagnen. Vi sprang tre måneder frem i spillet, og det fik aldrig rigtig den gamle energi tilbage).
Ravenloft 5: Forår i Ravenloft (Har tydeligvis MASSER af ideer, men så vidt jeg husker, så blev der ikke taget så godt imod dem).
Ravenloft 6: Mod Thelheim (Her begynder det at gå galt. Underholdende noter, hvor jeg skælder ud på mig selv og tydeligvis er frustreret. Brugte mere tid på handouts, men det kunne ikke redde kampagnens drive).
Ravenloft 7: I Telebstadt. (Kampagnen fik faktisk en rigtig slutning, men jeg kan fandeme ikke læse, hvad det var ud fra disse ynkelige noter. Sørgeligt. Her er sgu ingen fodnoter!)

Posted on Tuesday, July 11, 2006 at 08:52PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments1 Comment

Reader Comments (1)

Så har jeg fået postet mit materiale fra kampagnen:
http://munkholt.squarespace.com/diversekampagner/
July 15, 2006 | Unregistered CommenterThomas Munkholt

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.