Punktum, komma og lignende i citater

"Så slås dog pissemyrer," råbte orken. (Rigtigt)
"Så slås dog pissemyrer", råbte orken. (Forkert)

Skal kommaet stå før eller efter citationstegn? Så vidt jeg ved, så findes der ikke hårde regler for dette, men i min verden er det korrekte at sætte kommaet før citationstegnet. Det samme gælder for punktum. 

Et lignende tvivlstilfælde har jeg oplevet, når det kommer til spørgsmålstegn og udråbstegn i citater. Det virker måske som en lille ting, men det er noget, som har irriteret mig, når jeg sad og skrev. Jeg synes, at det så forkert ud med og uden komma efter udråbstegnet, men er kommet frem til, at der IKKE skal være komma. Det er muligt, at der er en reel regel som siger, at tegnet erstatter kommaet, men jeg har ikke lige kunnet finde den. 

"Så slås dog pissemyrer!" råbte orken. (Rigtigt)
"Så slås dog pissemyrer!," råbte orken. (Forkert)

I dette tilfælde erstatter udråbstegnet kommaet. Der skal altså ikke være komma efter udråbstegnet. Det samme gælder spørgsmålstegn. 

"Er I orker eller elvere?" råbte orken. (Rigtigt)
"Er I orker eller elvere?," råbte orken. (Forkert)

Men så er der selvfølgelig også kommaer efter punktummer i forkortelser. Det generer mig visuelle øje, men der skal være komma efter et forkortelsespunktum - hvis der altså SKAL være komma. 

Orken brugte sit sværd, magiske potions, sin styrke mv., men det var ikke nok til at vinde kampen. (Rigtigt)
Orken brugte sit sværd, magiske potions, sin styrke mv. men det var ikke nok til at vinde kampen. (Forkert)

I ovenstående eksempel skal man jo selvfølgelig bare undgå forkortelsen, men i andre tilfælde kan det være svært at undgå. F.eks. hvis man har lavet en regel om, at kroner skrives kr., vil man ofte komme ud for at skulle sætte et komma efter et punktum - selv om det er grimt. 

 

 

Posted on Tuesday, June 1, 2010 at 11:28AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments2 Comments | References1 Reference

Orddelinger

Man laver orddelinger i en tekst for at få så ens linjelængder som muligt. Mange programmer som Word og InDesign kan indstilles til selv at orddele, men jeg vil gerne lige advare mod orddelingen i InDesign CS til Mac, for den er virkelig dårlig. Den deler danske ord, som håret på en svensker, og det er faktisk mere til gene, end det er til hjælp.

Et ord som 'borgbefæstning' kan deles fire steder:
borg-befæstningerne
borgbe-fæstningerne
borgbefæst-ningerne
borgbefæstninger-ne

InDesign kan godt finde på at dele ordet bo-rgbefæstning, og det er noget rod. Jeg havde et helvede med orddelingerne i Katedralens Krigere, og jeg skulle bare have slået dem fra orddelt manuelt.

Der er en række regler for orddeling, som jeg her snupper direkte fra Politikens Håndbog i Nudansk. Det er ikke fordi, at jeg synes, at reglerne er hamrende nødvendige, men hvis man alligevel selv skal til at lave nogle orddelinger, er det meget godt kende dem. Har man et almindeligt sprogøje, kan man tydeligt se, når der er forkerte orddelinger.
1. Sammensætninger kan deles i de ord de består af, fx troldmands-laug
2. Afledninger med forstavelse kan deles efter forstavelsen, fx u-død
3. Afledninger med afledningsendelse kan deles før afledningsendelsen, fx gru-som
4. I ord med én eller flere konsonanter mellem vokaler går én konsonant til den nye linje, fx vå-ben, dra-ger, læk-ker
5. I ord med to eller flere konsonanter mellem vokaler går der lige så mange konsonanter til den nye linje som kan stå først i et normalt dansk ord, fx ja, undskyld, men det fatter jeg ikke en bjælde af og nægter at give et eksempel, men Nudansk Håndbog skriver ek-spert, fa-brik, stol-pre
6. Bøjningsformer kan deles før bøjningsendelsen, fx hakke-de, ork-en
7. Man kan dele mellem vokaler der hører til hver sin stavelse, fx Ti-amat, di-æt (men ikke ge-ar).

Posted on Tuesday, May 1, 2007 at 08:06PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments2 Comments | References1 Reference

Beregning og brug af Lix

Lix tallet blev opfundet af en svensker som en måde at udregne på, hvor svær en tekst er at læse. Jeg har brugt det nogle gange, når jeg har skullet forklare, at en tekst i et kundemagasin ikke var let tilgængelig, men jeg har ikke brugt det så meget selv, når jeg skriver scenarie, mest fordi jeg ikke lige har tænkt på det. Men det er nu et meget sjovt redskab, og efter der er kommet lixberegnere på nettet, er det blevet ret nemt. Da jeg gik på Journalisthøjskolen var det noget med at sidde og tælle ord.

Lixtallet indikerer noget med, hvor mange lange ord der er i en tekst og hvor mange punktummer. Mange punktummer og få lange ord giver en lille lix-værdi, hvilket indikerer at teksten er nem at læse, og et højt lix-tal indikerer at teksten er meget svær.

Nu skal man passe på med bare at gå efter at have et lavt lix-tal, for det er i sig selv ikke noget mål. Man plejer at sige, at Ekstra Bladet har et lix-tal på omkring 20 stykker, hvilket ligger under børne- og ungdomslitteratur, hvor weekendavisen ligger på omkring en 40 stykker, hvilket er mellem dagblade og populærvidenskabelige artikler.

Den Røde Pest har et lix-tal på 36.
Isabelle har et lix-tal på 33.
Chiaroscuro af Mikkel Bækgaard har et lix-tal på 42 (Et af de scenarier, jeg selv synes var lidt tungt).
 

Posted on Tuesday, May 1, 2007 at 07:34PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment | References1 Reference

Den nemmeste regel i hele verden

Der er jo ikke nogen, som skriver: "Han stod ene mand foran trehundrefireoghalvfjerds orker". Man skriver selvfølgelig: "Han stod foran 374 orker". Og der er ikke noget spørgsmål om, hvad der er korrekt.

Der er også mange, der skriver: "Han grinede af de 3 usle orker", og her mener jeg, at der er tale om et problem. Det er en fingerregel, at man skriver alle tal under 11 med bogstaver. Altså: "Han grinede af de tre usle orker". Alt over ti kan skrives med tal.

Det er ikke nogen forfærdelig vigtig ting, men hvis man skriver "en, to, tre, fire..." og så fremdeles op til ti, så støder man i hvert fald ikke nogen.


Posted on Monday, October 9, 2006 at 02:32PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment | References2 References

Indenfor eller inden for

Her er tale om en af den slags ordforbindelser, hvor det slet ikke er lige meget, om man skriver overfor eller over for. Jeg er klar over, at det ikke er en af de mest meningsforstyrrende fejl, man kan lave, da den sjældent skaber de store misforståelser, men det er en af de ting, som jeg selv gerne ville luge ud af mit sprog.

Problemet er, at det sjældent er nemt at høre, om det skal skrives i et eller to ord, og skal man være sikker på at gøre det rigtigt, skal man have gang i svære ord som forholdsord (præposition) og biord (adverbium). Jeg HADER den slags, for jeg roder altid rundt i, hvad der er hvad, men jeg prøver, at gøre mig selv bedre til det.

Skal skrives i to ord
Man skal skrive det i to ord, hvis det skal bruges som et forholdsord, altså populært sagt, hvis det styrer noget:
Orken har kompetence inden for sværdkunst.
Hobitterne holdt fest i hullet over for vores.

Skal skrives i et ord
Hvis meningen med det i stedet er som et adverbium, altså et biord, skal ordet skrives i ét.
Hobbitterne sad indenfor i hullet og drak sig pissestive.
Orken sad overfor og pudsede sit sværd.

Det er de små detaljer
De to nedenstående eksempler, gør det rimeligt klart, at det er de små fjollede detaljer, som afgør, om det skal være et eller to ord. I øverste eksempel skal det være i to ord, fordi hjemme fra styrer, at brevet kommer fra prinsessen. I andet eksempel fungerer hjemmefra som et sted-biord. (Tror jeg nok. Jeg synes selv, at det er lidt sort, men det er noget, som jeg prøver at blive bedre til).
Kongen blev glad, når han fik brev hjemme fra den grimme prinsesse.
Kongen blev glad, når han fik brev hjemmefra.

 

Posted on Monday, October 9, 2006 at 01:57PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments3 Comments | References4 References
Page | 1 | 2 | 3 | Next 5 Entries