Hans eller sin
Det her er virkelig en klassiker af den grimme slags, forstået på den måde, at det er noget, jeg mener, at man bør have tjek på. Jeg har slet ikke altid haft det, og jeg er tit blevet drillet med det, når jeg har rodet rundt i det i mine scenarier. Jeg fik først for alvor tjek på det, da jeg begyndte at arbejde professionelt med ord, fordi jeg simpelthen synes, det var for pinligt, når en kunde rettede mig.
Sådan helt grammatisk er reglen simpelt nok, men for grammatik-analfabater som mig, er det stadig svært at forstå. Hans Veirup skriver:
Sin og hans
Man bruger sin, når der henvises til et grundled i tredje person ental inden for samme sætning.
Troldmanden kastede sin fireball mod de fede orker.
Men henviser der til et andet led en grundleddet, bruges hans eller hendes.
Orkerne fik hans fireball lige i smasken.
Okay, groft sagt, så er jeg en grammatikspasser, og jeg fatter ikke, hvad det betyder, at der henvises til et grundled i tredje person ental inden for samme sætning, så jeg går automatisk ud fra, at der er en del andre, der har det på samme måde.
Jeg husker det altid på, at man skal bruge sin, når tingen man taler om, er personens egen. Det er troldmandens fireball. Hvis der havde stået ”Troldmanden kastede hans fireball mod de fede orker”, så ville meningen være, at det var en anden mands fireball ... evt. fra et scroll, som han kastede. Det klassiske eksempel, man altid hører er:
”Han tog på ferie, med sin kone.”
”Han tog på ferie, med hans kone.”
I det ene eksempel er manden på ferie med sin egen kone, i det andet eksempel er han på ferie med en anden mands kone. Og det er netop derfor, at det er en utrolig dum fejl at lave, fordi den er decideret meningsforstyrrende.
For mig har det hjulpet at blive bevidst om, at det er et typisk sted at lave fejl, for når jeg først tænker over det, er det ikke så svært at vide, om det er hans eller sin.
Khazid tog sit sværd. (Det er Khazids eget sværd).
Khazid tog hans sværd. (Det er en anden mands sværd).
Khazid tog hans sværd og stak det i sin mave.
Khazid tog sit sværd og stak det i hans mave.
I denne situation er det ret essentielt for Khazid, om man kan finde ud af reglerne omkring sin eller hans.
Lars Andresen
6 Comments
1 Reference
References (1)
-
Matchmaking and free friend finder site search best online personals...
Reader Comments (6)
Men jeg har det også sådan med undtagelser eller svære eksempler, at hvis man selv er i tvivl, så er de fleste læsere det garanteret også, og så gør det ikke SÅ meget. Det er værst, når man ser "Khazid trækker hans sværd og stikker det i orkens mave", fordi det skaber tvivl om, hvad forfatteren egentlig vil fortælle.
Jeg mødte en lingvistiker, som fortalte mig, at problemet kunnne spores rigtig langt tilbage ... dengang rester af vikingetiden spøgte og gjorde at der stadig var familiebåd mellem nordjyder og englændere, mens de fine sjællændere talte mest tysk og brugte dansk som hverdagssprog. Dengang har sproget udviklet sig kontinuerligt i de to ender af Danmark, og nogle forskere mener, at det er den historik, der stadig hænger ved: Sjællænderne har beholdt det tyske 'sein', mens nordjyderne er knyttet til den engelske sprogbrugs 'his' og har svært ved at komme af med den, fordi den netop stadig kommmer ind med modermælken.
Det irriterer mig. Det burde være nemt. Det er det for andre.
Maria gjorde mig opmærksom på, at jeg havde lavet en af de klassiske fejl. Det hedder selvfølgelig, at "Dragen Gert byder velkommen til sit hjørne."
Suk ... sådan kan det gå, når man ikke læser korrektur på sine ting.
Hvem ejer bilen?
"Han bad Kurt om at tage afsted i sin bil"
Hvem ejer bilen?
eller noget...