« De tre afsnit og plotstruktur | Main

Grundlæggende handling


Handlingen og forhistorien
En ung prins slår sin far far ihjel og overtager magten over det lille kongerige Ascalon. Med det samme sætter han skatterne op og indfører hvervepligt for alle yngre og våbenføre mænd. Kort tid efter går riget Ascalon i krig mod fyrstedømmet mod nord. Folket er i oprør og ser den unge konge som en tyran. Tiden går, og modstanden mod kongen vokser, men han styre sit land med jernhånd. Troldmandslauget bryder hurtigt deres alliance med kongen, og hæver alle magiske mure omkring landets byer. De største byer har deres egne bymure, men de mindre byer får svækket forsvaret mod monstrene i skovene og bjergene.

Sådan ser billedet ud, da scenariet starter. Spilgruppen består af en række handlekraftige unge mennesker, der beslutter sig for at slå monstrene ihjel, hvor de holder til, i stedet for at vente på, at de kommer luskende om natten. De undslår sig kongens hverveagenter og stikker ud i skoven, hvor de ganske rigtigt finder en gammel ruin, hvor det ser ud til, at uvæsenerne kommer fra. De viser sig, at der er mere end bare monstre. De finder en gammel mand, der er taget til fange dybt nede i borgens kældre. Det er den gamle konge af Ascalon. En mægtig troldmand, som for mange år siden, blev fængslet i borgen og ladt til at dø. Men han døde ikke. Han var så stor en troldmand, at magien lod ham leve, og han er blevet en lich. Måske slipper spilpersonerne Lichkongen løs, måske lader de ham være, måske prøver de at bekæmpe ham. Under alle omstændigheder slipper han på grund af spilpersonernes indblanden fri.

Det sande billede af, hvad der foregår i kongeriget er, at den unge konges far, var dybt uansvarlig og han var i fuld gang med at sælge sit rige til den tyranniske fyrste mod nord, som blot ville gøre Ascalons borgere til slaver og fælde alle de store skove til at bygge krigsskibe. Men den gamle konge var elsket, for han opkrævede meget få skatter, men til gengæld havde landet nærmest intet forsvar og byerne forfaldt. Det er dog den unge konge, der nu får skylden for alle ulykker, men rent faktisk gør han, hvad han kan for at redde riget. Det er ikke populært, men det skal gøre, hvis Ascalon skal bestå.

Efter spilpersonerne har sluppet Lichen fri, opstår der en modstandsbevægelse i Ascalon. En modstandsbevægelse mod kongen, som taler fred med naboerne mod nord, frihed til folket og mindre skatter. En åbenlys god "Robin Hood"-agtig modstandsbevægelse. Men skinnet bedrager. Det er Lichkongen, der står bag modstandsbevægelsen. Hans ønske og mål er at svække Ascalon i sådan en grad, at fyrsten nordpå får mulighed for at invadere landet. I det efterfølgende blodbad, vil Lichkongen vække en hær af de døde og og overtage både Ascalon og fyrstedømmet, når begge lande næsten har slået hinanden ihjel.

Det er denne intrige, som spilpersonerne vikles ind i. Scenariet skal både handle om, at spilpersonerne skal finde ud af, hvad der rent faktisk foregår, samtidig med, at de også får mulighed for at vælge side. Går de med Lichkongen, har de mulighed for at få umådelig magt som hans generaler (læs lækre magic items, hemmelige spells og masser af guld), men hvis de gennemskuer, hvad der foregår og går på kongens side og bekæmper Lichkongen, kommer de kun en lille smule højt på strå hos en fattig konge, men de sikrer ro og stabilitet i Ascalon.  

Posted on Thursday, June 29, 2006 at 07:53PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.