Det første rigtige scenarie

Isabelle

Fastaval 1995

Jeg betragter Isabelle som mit første rigtige scenarie. Det var det første scenarie, hvor jeg blev ambitiøs og brugte rigtig lang tid på det. Jeg havde nogle år forinden spillet en del forfærdelige Vampire-scenarier på blandt andet en kongres i Bjerringbro (hvad lavede jeg der?), og tænkte at det for fanden da måtte kunne gøres bedre.

For det første hadede jeg alt det med klaner og systemer fra Vampire-bogen. Jeg ville lave noget, der fokuserede på det tragiske, det storladne, det forfærdelige og ikke mindst det smukke. Det skulle handle om vampyrens væsen - ikke hvorvidt man var fra den ene eller den anden familie, eller hvad det nu hed.

Jeg havde sammen med mine venner spillet nogle helt forfærdeligt følelsesladede Vampirekampagner sammen med mine venner Thomas Bjerregaard og Bjarke Larsen. Hold op, hvor var det godt, og det ville jeg gerne overføre til scenarie.

Det blev til et scenarie, der fokuserede på spilpersonerne i stedet for at fokusere på en ekstern handling. Mit trick var, at vampyrerne ikke kunne huske så meget, da de vågner efter et par hundrede års dvale. Det eneste de ved er, at de skal finde deres skaber. Jeg fokuserer i starten på det smukke, det fantastiske og det eventyrlige ved at være vampyr. Jeg gør dem til smukke væsener. Efter den første nat husker de mere. De begynder at huske, at de vist faktisk er nogle værre nogen. At der er ting, som gør helt forfærdeligt ondt. Den tredje nat får de den fulde og forfærdelige indsigt. De er de mest umenneskelige monstre. De hader sig selv, nogle Isabelle. Nogle hinanden. Men der ligger et rest af håb ... der ligger en lille smule menneskelighed, et lille håb om, at de to vampyrer som ellers hader hinanden og hinandens køn finder sammen, hvis de forstår, at netop de to ikke er som alle de andre, de har mødt. Og så videre.

Det var meget episk. Meget følelsesladet og meget alvorligt. Jeg kan også godt huske, at der ikke blev grinet særligt meget i den gruppe, jeg kørte det i. Jeg havde blandt andet Sarah Cederstrand i min gruppe og flere andre virkeligt gode grupper.

Det var et provokerende og anderledes scenarie, da det kom frem, fordi det virkeligt fordrede, at man spillede in-character rollespil, hvis man skulle have noget ud af det.

Foromtale:
Det er gamle dage.
Efter 100 års hvile vågner en familie af blodet igen til dåd. I en gammel borg vågner seks væsener efter 100 års død, men de har intet glemt. De husker blot alt for godt.

Langsomt spandt edderkoppen sit fine spind over den store rude. Det svage lys fra stjernerne fik trådene til at fremstå sølveragtige og uvirkelige, og vampyren, der før havde stirret ned mod den sovende by, fokuserede langsomt på den mørke spindler, der skabte dette utrolige kunstværk. Stemmerne bag ham forsvandt, mens han undrede sig over, at så meget spind kunne være inde i en så lille krop. Han stirrede på sølvtrådene og mønstret, som de dannede, og glædede sig herover.

Snart var den lille korsedderkop færdig med sit værk. Forsigtigt, for ikke at ødelægge nogen af de fine tråde, greb to hvide, lange fingre med blodrøde negle omkring den mørke krop og tog det sprællende rovdyr op for at se nærmere på væsenet, og da det gik op for ham, at dyret, der havde frembragt skønheden, var grimt og hæsligt, knuste han det langsomt mellem sine fingre og vendte sig skuffet for at deltage i diskussionen bag sig.

En gotisk kærlighedshistorie med vampyrer som hovedpersoner. Ikke et spil, der følger den nye Vampire-tradition til punkt og prikke, men en historie, der også lægger stor vægt på de klassiske vampyropfattelser. En historie med voldsomme lidenskaber og lidelser, storslåede konflikter, umulig kærlighed, skønhed og endegyldigt had.

Et spil, der lægger op til meget rollespil, da karakterernes personlighed og indbyrdes forhold er af meget stor betydning for handlingens udvikling. Handlingen udspiller sig i senromantikkens Tyskland.

Download scenariet på Projekt R'lyeh 

Posted on Monday, April 24, 2006 at 09:10AM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment