« I en boble af scenarie | Main | At vise eller fortælle »

Åhh brææææk ...

Skriiig ... åh, jeg glemmer altid, hvor svært det er at skrive scenarie. Hvorfor pokker er det, at jeg ikke bare kan begrænse mig og lave det lille, simple, lukkede scenarie, men at det bare skal være større eller vildere eller mere gennemtænkt eller mere spillerorienteret eller hvad pokker ved jeg?

En kampagne ... en kampagne. Jamen, for pokker. Jeg skriver jo aldrig kampagner på forhånd. Det er noget, som udvikler sig efterhånden som vi spiller. Det er noget, hvor jeg tager spillernes input og bruger det til at udvikle historien! Det kan du jo også bare gøre i dette tilfælde Lars. Du kan jo bare lave et scenarie, hvor det er indbygget i spilmekanikken, at spillerne skal være med til at skabe historien ... ja hahaha, men det er slet ikke sjovt, for det er det, som vil være løsningen på det, men når jeg tænker og idéudvikler, så er det ideer til historien, som dukker op.

Det lyder så nemt og simpelt at sige, at jeg skal lave et scenarie, hvor der er nogle rammer, hvor spilpersonene kan agere og nogle rammer hvor spillerne kan improvisere. Og det behøver jo for pokker ikke være sådan noget med, at man sidder og bliver enige om, hvad der skal ske ... hvilket er den del af indie-spillene, som jeg ærligt talt ikke bryder mig om. Jeg nægter at lave den slags spil, hvor man først sidder og bliver enige om, hvad det er der skal ske i en scene eller hvad udfaldet skal blive, og så det er en fortælleøvelse i, hvordan man når derhen.

Den improvisation som jeg vil ind til, er der hvor spillederen smider sine ideer over skulderen, fordi spillerne sidder og taler om noget (måske som deres spilpersoner) som lyder meget federe. Og den slags kan jo godt lade sig gøre, når der er tale om en kampagne, som man selv kører over længere tid, for så er der tid og plads til, at skabe en ny sti ud fra de ideer, som spillerne lige er kommet med, men det er fandeme svært, når der er tale om et scenarie. Men hvis jeg IKKE gør det, så bliver det bare et langt scenarie i en dobbeltblok med nogle sekvenser, hvor man ikke spiller rollespil, men i stedet taler om historien. Det kan også godt være, at det er spændende nok i sig selv, men jeg ville bare gerne det andet.

Samtidig synes jeg, at jo mere jeg kigger ned i setting, historie, karakterer og bipersoner, jo flere spørgsmål rejser der sig, men de spørgsmål skal bare holde sig væk. Jeg skal for pikpuleme lave de ting ved settingen, som virker fedt, og være fuldstændig ligeglad med, om Karl den Stores indflydelse rent faktisk ikke var så gældende i de italienske bystater i 843 eller om der faktisk ikke var så mange tårne i Firenze, som jeg lægger op til. Jeg falder igen og igen i Wikipedia-fælden og forsøger at finde fakta som passer ind i min idé til scenarie og setting i stedet for bare at finde på de ting, som virker fedt. På samme måde har jeg en hovedidé til, hvad jeg vil hænge mit plot op på, men der bliver simpelthen for mange ting, som skal gå op i en højere enhed.

Simplify goddammit. Beslut dig for at gøre FÅ ting, som så til gengæld fungerer. Lav en SIMPEL setting med nogle få meget kendetegnende træk i stedet for at genskabe en setting, der både er historisk korrekt, bygger på fakta og som er helt vild fantastisk og fantasy-agtig. Det holder ikke Lars og spillerne er fisende ligeglade. Det er ikke det, som betyder noget.

Lav en SIMPEL historie, hvor det kan lade sig gøre at improvisere inden for rammerne. Lav historien om at bygge Katedralen, fokuser på spilpersonernes historie hver især.

Simpelt, simpelt, simpelt. De vil aldrig nogensinde opdage de små nuancer. Du skriver til dig selv og i bedste fald til nogle spilledere. Du skriver i hvert fald ikke til spillerne, når du prøver at proppe flere temaer ind i historien. Det er fantasy for helvede. Det skal bare være spændende. Du kan ikke forvente at lave noget, som både er underholdende, oprigtigt dybsindigt, spilmekanisk nyskabende og historisk korrekt.

Skod det hele og begynd forfra. Skær ind til benet. Hvad er det, der smager godt. Lav fire-fem punkter – ikke mere – på en hensigtserklæring om, hvad det er dit scenarie kan. Og gør som din scenarieansvarlige siger. Lav en brainstorm over hele dit scenarie og skriv alle de ideer og tanker, som flakser rundt ned på et stort stykke papir, og gennemgå det hele og se, hvad der faktisk lever op til alle hensigtserklæringerne. Hvis du ikke finder ud af, hvad det EGENTLIGT er, du vil med dit scenarie, så bliver det noget lort, for så er der ingen andre, der kan finde ud af det. Husk det dog for pokker Lars. Det er bedre, at ville to ting, som så lykkes end at prøve seks ting, som går galt. Ellers læs for fanden Forfatterkompendiet om, hvordan man idéudvikler. Tag dig sammen. Fokuser. FOKUSER!!!

Posted on Sunday, December 10, 2006 at 10:06PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments3 Comments

Reader Comments (3)

He he. Godt at høre at du har kvaler. Under alle omstændigheder er jeg sikker på at resultatet nok skal blive lige så godt som det plejer.
Jeg melder mig i hvert fald på som GM, det er allerede sikkert, nu bliver det bare spændende hvad produktet ender med at blive...
December 13, 2006 | Unregistered CommenterChristian Møller
Lars, du skal jo "bare" lave en tidlig playtest, så kan spillerne fortælle dig hvad de synes mangler af info, hvad de ikke behøver at vide osv.

- Når man skriver et historisk scenarie, så er der større sandsynlighed for at spillerne vil have ret så detaljeret info om tiden. Så du kommer ikke uden om en redegørelse for de store linjer i tiden med en hvis detaljeringsgrad. - Men kan mange af disse info om tiden ikke bringes i spil, når der skal spilles downtime? Det er for kedeligt med alen lange beskrivelser af tiden i karakterarkene eller som oplæg før spilsessionen.

... Selvfølgelig skal du da bare selv bestemme hvor mange tårne der er i Firanze på den tid osv. Men man får også mange seje ting forærende af faktuelle oplysninger.

Tag udgangspunkt i hvad spilpersonerne ved om deres verden (og det er sikkert ikke så meget! - lige hvem der er fyrste, de politiske fraktionerne i Firenze, kirkens stærke mand på egnen)

Kan du ikke skrive lidt mere om, hvordan downtime kommer til at foregå rent praktisk?
December 13, 2006 | Unregistered CommenterJonas Harild
Jonas har fat i noget: eftersom du ikke er interesseret i at have stram scenestruktur, så skal du jo bare gøre hvad du plejer i kampagnesammenhæng: find på en fed historie og lad spillerne finde på. Inviter Thomas B og et par andre til at spille en éndagskampagne, og saml op på de fedeste tråde: det er dit scenarie.
December 13, 2006 | Unregistered CommenterThomas Munkholt

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.