Kaos Andresen

Det er ikke for at hijacke Sannes debat om dårlige spillere, men jeg har lige lyst til at give den min egen vinkel. Jeg tror overhovedet ikke, at spillere er specielt bedre eller dårligere end de altid har været. Jeg tror, at der er en masse mennesker, som spiller rollespil, fordi de synes det er sjovt på den ene eller den anden måde. Men der er samtidig slet ikke noget spørgsmål om, at man meget ofte hører: "Det var et fint scenarie, men det blev ødelagt af en dårlig spiller".

Der findes spillere derude, som er direkte destruktive eller på tværs. Vensild fortalte mig om en skræmmende oplevelse, han havde på Fastaval. Men det er ikke de spillere, jeg synes er interessante, for de er undtagelsen.

For det første
Jeg vil ikke udtale mig generelt, for der er ved at være så mange forskellige slags rollespil på kongresserne, at jeg bare vil tale om den type scenarie, som jeg selv skriver. Klassisk opbyggede scenarier, hvor en spiller får en spilperson, der er en kronologisk handling, og det er spillederen (uden bindestreg!), der bestemmer og fortæller, hvad der sker omkring spilpersonerne.

For det andet
Det problem, jeg har oplevet i mine egne scenarier er, at det kan være svært at få spillerne til at rollespille deres karakter, og dermed leve sig ind i rollen. Det sker helt konkret ved, at spilleren siger : "Min karakter siger til Jens' karakter, at han synes, at vi skal gå til angreb i nat". Der kan nærmest ikke være nogen større afstand.
1. Spilleren taler til mig som spilleder, når spilleren burde tale til den anden spiller
2. Spilleren taler out of character om, hvad hans spilperson gør
3. Spilleren omtaler sin spilperson som "karakter" i stedet for med spilpersonens navn

Der kommer ikke meget indlevelse ud af den slags. Det er ikke fordi, at jeg vil forbyde enhver form for ooc-snak, for det kan være relevant nok, men når denne form for spil bliver fremherskende, så bliver det meget mekanisk.

For det tredje
Jeg tror heldigvis, at min problem er rimeligt nemt at løse, for jeg synes egentlig ikke, at jeg har dårlige spillere. Jeg synes bare ikke, at de er blevet enige om, hvad det er for en slags rollespil, de har lyst til at spille, og derfor falder de tilbage på laveste fællesnævner. Jeg synes, at jeg har fejlet som spilleder (uden bindestreg!!) og også som forfatter, når jeg ikke sørger for at hjælpe spillerne til at spille rollespil. Jamen, jeg har jo skrevet mine spilpersoner, og det formidler ligesom, hvordan det er, at jeg synes, at de skal spille. Jo, måske, men jeg tror ikke, at spilpersonerne er hjælp nok. Mine scenarier er heldigvis ikke videre udfordrende, men de kører ofte på følelser, og følelser kommer bedst frem, hvis der er indlevelse.

For det fjerde
Helt konkret er jeg kommet frem til, at jeg til mit næste scenarie, vil nedskrive en række punkter - en kontrakt - om hvordan vi skal spille rollespil sammen de næste timer. Hvad er tilladt, og hvad er ikke tilladt. Helt ned i simple detaljer så som, at når ens spilperson henvender sig til en anden spilperson, så foregår det ved at man som spiller taler til den anden spiller og ikke spillederen. Jeg tænkte også på, at man kunne sende dette regelsæt - kontrakten - ud til spillerne før kongressen, så de ved, hvad man går ind til. Måske er det lidt meget, at skrive det i foromtalen, og dog. Man kunne skrive det inde på kongressens hjemmeside. Men mere om de konkrete tiltag senere.