Kaos Andresen

Det er selvfølgelig lidt snyd, for Orkon sluttede for to dage siden, men jeg er først kommet hjem til min computer og internettet her mandag aften. Som sagt: Jeg er tilbage fra Orkon. Den sidste Orkon. Den ville nok under alle omstændigheder have været den sidste Orkon for mit vedkommende. I bilen på vej tilbage til København fik jeg en snak med Peter Brodersen og Andreas Sandberg om det her kongres-halløj. Ud over, at jeg er blevet helt og holdent klar på, at jeg ikke skal tage til kongresser, hvis der ikke er et egentligt program, som jeg er interesseret samt en tilpas stor del mennesker som jeg kender, kom vi til at snakke om, hvad det er der sker, når kongresserne degenerer.

Sådan helt åbenlyst er der en decideret dødsspiral, som jeg ikke tror, at der skal særligt meget til, før en kongres som Orkon hvirvles ind i: Hvis der ikke er nogen, der laver nogle interessante ting til kongressen, så kommer der ikke så mange mennesker, og så er der ikke nogen, der gider lave interessante ting til kongressen.

Dernæst så skal man opnå en kritisk masse af mennesker, der tager på kongressen, så der sidder andre mennesker og tænker, at hvis de og de kommer, så kommer jeg også, for så ved jeg, at det bliver hyggeligt, og så kommer der endnu flere mennesker. Altså man skal arbejde på at komme ind i en positiv spiral.

Og så skal der være et rockerinteressant program.

Prisoverrækkelser
Jeg var sammen med Johs blevet bedt om at være dommer på dette års Orkon. Da det gik op for mig, at størstedelen af årets scenarier bestod af reruns fra dette års Fastaval - og vel at mærke mange af Ottovinderne og de nominerede fra Vallen - besluttede jeg mig i samråd med Johs for, at vi ikke ville uddele de sædvanlige Guld- og Sølvorker, da vi ikke ville gå Fastavals dommere i bedene. Derudover synes jeg også selv, at det er lidt useriøst med et dommerpanel på to personer. Vi kunne ikke gøre det alt for alvorligt, for hvad vis vi var uenige.
Det endte med, at vi blev enige om at uddele to priser, der hvert især stod vores hjerter nære: Prisen for mest rock'n'roll og Prisen for det mest lirede layout. Derudover uddelte vi en alternativ publikumspris, hvor vi i stedet for at få spillerne til at give en karakter, bad dem om at blive enige om de fem bedste og de fem dårligste ting ved scenariet. Derefter samlede vi spillerrepræsentanter fra alle scenarier og holdt et møde med dem, hvor de fremlagde for os og hinanden, hvad der havde været godt og hvad der havde været dårligt ved scenariet. Mere om hvordan det egentlig gik, vil jeg skrive om senere, men det var ganske interessant:

Vores priser gik til:
Prisen for mest rock'n'roll: Die Faunenberg af Martin Svendsen. Der er sex, stoffer og dæmoner, og det ER rock'n'roll!
Prisen for mest lirede layout: SuperHeroes 2. Gennemarbejdet og illustrationer der passer smukt til scenarieteksten.
Den alternative publikumspris, som aldrig fik et rigigt navn: SuperHeroes 2. Æren for gruppens meget gode spiloplevelse blev tilegnet selve scenariet

Jeg tror ikke, at nogen har sagt det til Sebastian og Kristoffer, så selvfølgelig et tillykke til dem.