« På den igen! | Main | Æresottoens storhed og fald og storhed og fald »

Lichkongen vs. Order of the Stick

For et års tid siden var jeg ved at lave et scenarie til Viking Con - Lichkongen fra Ascalon. En D&D Basic kampagne. Jeg aflyste scenariet, da det ville blive svært for mig at nå at blive færdig. Derudover var det også noget af en mundfuld, og jeg var ikke helt sikker på, at jeg havde gennemskuet, hvordan det skulle laves.

 Nu er der så sket tre ting siden sidste år:
1. Jeg lavede Katedralens Krigere til Fastaval som en kampagne
2. Jeg opdagede Order of the Stick
3. Jeg talte med Kristoffer om det at lave en kampagne jvf. hans og Sebs Superheroes

Katedralens Krigere
Scenariet var uden tvivl et resultat af, at jeg VILLE prøve at lave en kampagne. Hvor Lichkongen skulle være en smule useriøst, var Katedralens Krigere et noget mere alvorligt og højtideligt scenarie, hvor jeg ikke forfaldt til særligt mange fantasy klicheer. Jeg valgte at implementere kampagneformen på følgende måder:
- Scenariet kører over to blokke, omkring 9-12 timer
- Scenariet består af syv afsnit, spiller vælger hvilke afsnit de vil spille og hvilke de vil køre i downtime
- Spilpersonerne får XP, kan stige i level og købe nye abilities

Selve kampagneformen fungerede i bund og grund forstået på den måde, at der ikke var nogen af holdene, hvor det gik galt, men jeg er i tvivl om, hvor meget added value spillerne og spillederne fik på grundlag af den kampagneform, jeg valgte. Sagt på en anden måde, så virkede det, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil gøre det igen på den måde.

Order of the Stick
Det lyder måske plat, men ved at læse Order of the Stick fandt jeg det, som jeg selv synes var så charmerende ved den klassiske fantasy kampagne. Det gik op for mig, at hvis jeg vil lave mere fantasy, så skal jeg holde op med at lave de der meget ambitiøse scenarier med dybe karakterer og alt det der, og i stedet lave fantasy, som netop kører på nogle klicheer. Fantasy som det er naturligt at more sig over og grine af. Jeg tror, at jeg i forsøget på at sikre mig, at scenarierne ikke blev opfattet som en pastiche på fantasy, har distanceret mit meget fra det, som gør fantasty sjovt og tiltrækkende. (Måske er jeg også farvet af, at Per Fischer virkelig nedgjorde klassisk fantasy meget, da vi spillede sammen :-)

Superheroes
Superheroes er jo også en kampagne, der består af tre dele. I teorien kunne de tre scenarier i trilogien jo spilles efter hinanden på samme kongres, men det virker også fint, at de bliver spillet på hver sin kongres med et års mellemrum. Der kommer nye spillere til, der falder spillere fra, der er nogen, der spiller den samme karakter, og der er nogen, som spiller forskellige karakterer. Men der er ikke noget spørgsmål om, at en del spillere har oplevet kampagnefornemmelsen.

Hvad så med Lichkongen?
177590512_a3260bee59.jpg
Nu skal man jo passe på, for bare fordi OOTS er humor og kører på en masse klicheer, så er den slags jo skide svært at lave alligevel, men jeg kunne godt tænke mig at lave Lichkongen fra Ascalon med glimt i øjet. Ikke det samme kæmpelyn i øjet, som der er i OOTS, hvor en del af humoren ligger i indforstået metasnak, men heller ikke så deadpan som de gamle D&D-kampagner og spil fra TSR.

Det jeg overvejede var, om jeg kunne finde ud af at lave en kampagne, hvor der kun kører et scenarie på en kongres i en helt almindelig blok, men det er meningen, at der skal køre et mere på kongressen og så både have det til at køre på Viking Con og på Fastaval. Første gang kører der kun et scenarie på Viking Con. Det er det første i serien. På Fastaval kører det første i serien som rerun tidligt på kongressen, og nummer to i serien kører senere på kongressen.

Mål med Lichkongen fra Ascalon (umiddelbare)
1. Scenarierne skal være relativt hurtige at skrive
2. Det skal være nemt at gå til for spillere og spilledere
3. Scenarierne skal kategoriseres som både fantasy og humor (men ikke komedie)
4. Klicheer må bruges, men de skal bøjes, tvistes og vendes
5. Spilpersoner må maksimalt fylde en side
6. Scenarietekst må maksimalt fylde 30 sider
7. Det skal være en serie af scenarier med de samme spilpersoner
8. Scenarierne skal kunne spilles uafhængigt af hinanden
 

Posted on Wednesday, May 9, 2007 at 10:19AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments15 Comments | References1 Reference

References (1)

References allow you to track sources for this article, as well as articles that were written in response to this article.
  • Response
    Response: Colomarine 37 post
    all about Colomarine and top news

Reader Comments (15)

Det lyder faktisk ret fedt.
JEg har selv gået i samme tanker, at lave noget fantasi, som har elementer af humor men en grundkerne som ikke er slå på låret jovt. Det gør også at men kan spille det i længere tid. fordi de enkelte scener kan være forskellige. En sjvo scene så en mere alvorlig scene osv.
Skal hver del fylde 30 sidder, eller det hele alt i alt?
Skal karekterne ændre sig fra scenarie til scenarie?
Hvor langtid skal det køre?
May 9, 2007 | Unregistered CommenterSimon J P
Hej Lars,


Spændende koncept, spændende scenarieide (for jeg kan godt huske din synopse fra sidste år) og jeg kan godt lide dine umiddelbare mål.

Noget af det, jeg ser som den store og spændende udfordring, er, som du skriver, at anvende Fantasy med et glimt i øjet, men hverken som komedie eller pastiche. Jeg synes, der er langt mellem de gode Fantasy-scenarier i dette spændingsfelt - måske fordi er svære at skrive? - og du rammer ind i en af mine andre kæpheste i rollespil, nemlig hvad er Fantasy, hvad forstås ved det, og hvilke typer fortællinger egner sig rigtig godt til Fantasy (sammenligner man med (hård) science fiction, så handler Fantasy ofte om God vs Ond, mens Science Fiction bliver Samfundskritik, og rent litteraturmæssigt har det sidste min præference, men det er en anden historie).

Jeg finder det værtdifuldt, at du vil arbejde bevidst med klicheerne, og er spændt på at se resultatet. Held og lykke med projektet. Jeg ser frem til at høre mere om det.
May 9, 2007 | Unregistered CommenterMorten Greis
@Simon: Jeg forestiller mig at hver del ikke må fylde mere end 30 sider. Jeg håber, at det bliver mindre, men jeg kender mig selv nok til, at 30 sider er mere realistisk, men det er så også inklusiv beskrivelse af setting, handouts og den slags. Hver scenariedel skal kunne spilles på omkring 4 timer, måske mere, hvis man hygger sig med det.

@Morten: Jeg tror, at du har helt ret i det med klicheerne, og det var egentlig dit indlæg på din blog, der fik mig til at tænke over det igen. Jeg kan huske, da jeg for rigtig længe siden idéudviklede på en historie til en fjollet tivoliforlystelse sammen med Lars von Trier (og Ask Agger, Palle Schmidt og Asta Wellejus). Vi var selvfølgelig meget store i hovederne og meget spændte, da vi præsenterede vores første oplæg, hvor vi havde brugt en masse klicheer, og det første han sagde var, at klicheer var fedt, men vi skulle vende dem alle sammen på hovedet.

Jeg ved ikke præcist, hvordan det skal gøres, men i hvert fald vil jeg IKKE lave troldmanden på kroen, men jeg vil heller ikke prøve at lave en original og spændende historie.

Jeg synes sådan helt seriøst at Order of the Stick gør det. Selve historien i Order of the Stick er faktisk ganske god. Jo, jo, det handler om verdens undergang, en ond Lichkonge (tilfælde) og en række farlige 'gates', men på grund af metalaget, humoren der er meget selvbevidst med klicheerne gør, at det fungerer enormt godt.

Anders Skovgaards scenarie Lige ud af Landevejen fra Fastaval 2004 prøvede at arbejde med klicheerne og metalaget, men det blev for spacy og for løst for min smag, men rigtig mange spillere nød virkelig at falde ind i det klassiske fantasy og var utroligt gode til at spille med på det had-kærlighedsforhold der er til klicheerne.

Jeg ved ikke præcist hvordan endnu, men der kommer nok til at være et metalag, for det skal IKKE bare være et D&D modul anno 2007.
May 9, 2007 | Unregistered CommenterLars
Undskyld :)
Jeg prøver af og til at holde af fantasy (som jo er en bred genre), men indtil videre har jeg kun formået at tage Rober E Howard og M Moorcock alvorligt. Og det er jo pulp af værste skuffe.
Mit primære problem med fantasy bredt er at jeg rigtig kan se hvad man skal bruge det til hvis man er forbi teenage-årene. Men som Stick-dimmeren viser, er det jo særdeles let at gøre grin med, selv på en kærlig måde :)
May 9, 2007 | Unregistered CommenterPer
Jeg har jo haft det samme problem med Fantasy. Jeg har jo aldrig nogensinde lavet et klassisk fantasyscenarie, fordi jeg i bund og grund også synes, at det er lidt fjollet. Når fantasy er godt, så er det aldrig kedeligt, fordi der sker en masse vilde ting og det er uforudsigeligt, men det er bare sjældent, at det er sådan.

Det der er fedt ved OOTS er, at det både gør grin med Fantasy, med D&D og med den måde, man spillede rollespil på samtidig med, at historien og karaktererne faktisk er underholdende. Den har mange strenge at spille på.

Jeg har i mine 'fantasy'scenarier altid prøvet at tage det hele ret alvorligt, men det skal sgu være slut, for det er lige præcist det, som har forhindret mig i at lave noget, som kan kaldes fantasy. Man kan sgu ikke med respekt for sig selv lave klassisk rollespilsfantasy, for det ER jo åndssvagt.
May 9, 2007 | Unregistered CommenterLars
Jeg glemte lige et lille 'ikke' i min tredie sætning.
OOTS ER sgu sjov. Jeg har lige fniset helt tøset mit i arbejdstiden ;)
May 9, 2007 | Unregistered CommenterPer
Hvad er egentlig det klassiske fantasy-scenarie?

Er det scenariet, der begynder på kroen, hvor en troldmand hyrer gruppen til at dræbe dragen i bunden af dungeonen, og hvor spilpersonerne vender sejrrige tilbage, køber levels, sælger forældet udstyr, og møder den næste troldmand på en kro? Det er omtrent noget af det "mest klassiske", som jeg erindrer fra mine unge D&D - Red Box dage.

Eller ...?
May 9, 2007 | Unregistered CommenterMorten Greis
Og for resten en måde, at vende en kliche på hovedet er, at lade spillerne sende deres troldmand hen på kroen for at finde nogle egnede lejesvende. :-)
May 9, 2007 | Unregistered CommenterMorten Greis
Ja, jeg vil mene, at det klassiske fantasyscenarie er det, hvor spilpersonerne på deres tur gennem skoven møder en grædende alf, som fortæller dem, at Mester er blevet syg, og da de kommer frem til Mester ser de, at det er et kæmpe træ og en masse ulækre edderkopper har slået sig ned i træet. Efter at have bekæmpet edderkopperne fortæller træet, at en drage er flyttet ind i skoven og for at bekæmpe dragen må de finde det magiske sværd som er delt op i tre dele og bevogtes af hver deres mægtige troldmand og ... så har man i hvert fald fire-fem sessioners scenarie. Måske skal dragen være den gennemgående fjende, måske en af troldmændene ... som selvfølgelig har hver deres dungeon med hver sin type minions (undeads, goblinoids og demons) ...

Det er for mig klassisk hjernedødt fantasy, som kan være underholdende at spille, fordi man ruller terninger, får XP, finder treasure, møder vilde monstre, mærkelige bipersoner og skal tænke sig om for at 'løse opgaven' eller hvad man nu skal sige.
May 9, 2007 | Unregistered CommenterLars
Jeg kan huske, da jeg spillede D&D tilbage i Viborg og vi brugte en hel aften på at gå rundt i en gigantisk tom dungeon, hvor der ikke var andet end 30x30 rum, som vi sad og tegnede ned. Hver gang vi gik ind i et rum, rullede spillederen for at se, om der var wandering monsters, så en gang i mellem kæmpede vi mod dem.

Selv dengang (jeg var vist 17 år) synes jeg, at det var noget af det mest tåbelige jeg havde oplevet, og da jeg var lidt kritisk over for spillederen sagde han, at han havde glemt Modulet til aftenens spil ...

Se DET er fantasy!
May 9, 2007 | Registered CommenterLars Andresen
Hej,

For mig er det klassiske fantasy scenarie udtrykt ved TSRs B1-B9 (med B10 som det revolutionerende) efterfuldt af X-serien, og som også optræder i en del af AD&D 1st ed scenarierne. Man hyres til at rydde en dungeon for monstre, og hvis det er lidt avanceret, så er der et par encounters på vej til dungeonen, og en NPC, som måske er en forrædder, som man kan tale med i dungeonen.

/ Greis
May 10, 2007 | Unregistered CommenterMorten Greis
Please, please, please Lars - find en anden titel. "lich" er en gammel vending for "død" der er blevet genoplivet af billig fantasy. Du må simpelthen kunne finde på noget mere opfindsomt :)
May 11, 2007 | Unregistered CommenterBrian
Ligkongen (formentlig det samme ord).
May 12, 2007 | Unregistered CommenterThomas Munkholt
He he he ... det skulle også udstråle klichefyldt fantasy og lidt lyde som et D&D modul fra 1988.
May 12, 2007 | Unregistered CommenterLars
Random Fantasy Title Generator: http://nine.frenchboys.net/novel.php
May 15, 2007 | Unregistered CommenterKristoffer Apollo

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.