« Før Høsten - En spillederoplevelse | Main | På den igen! »

Før Høsten - en spiloplevelse

Før Høsten
Jeg var så heldig både at spille og køre Før Høsten på Fastaval, og her kommer en anmeldelse af scenariet som spiller.

Jeg havde hørt Klaus Meier fortælle om scenariet til en våd fest hos Andreas Lieberoth, og han sagde kusse og fisse lidt flere gange, end han plejede. Da han så samtidig sagde, at det var åndssvagt svært at skrive et plotscenarie, fordi man jo skal finde på en masse ting som forfatter, besluttede jeg mig for, at jeg ville spille det, så jeg kunne grine af ham og håne ham over, at han ikke kan finde ud af at skrive scenarier med plot ... sådan kom det jo så ikke lige til at gå.

På vejen over over til spillokale 8 opdagede Mike Ditlevsen og jeg, at vi skulle spille sammen, og det gav en hvis tryghed at gå ind i lokalet vel vidende, at der var mindst én anden god rollespiller. De andre på holdet var nu også fornuftige spillere, og det viste sig hurtigt, at vi var interesseret i, at få det samme ud af scenariet: Kusse! Den var Danien Benjamin også helt med på.

Min karakter
Jeg fik udleveret karakteren Erik Hjort, som er chefen for det lille okkulte detektivbureau. En mand, som er blevet voldtaget af det overnaturlige væsen ’Maren’ for syv år siden. En voldtægt, som er godt beskrevet i karakteren og som fint formidler kontrasten mellem det lystfulde, det dyriske begær og fornuften. Beskrivelsen giver en fin fornemmelse for en mand i dyb konflikt med sig selv, men det leverer også et meget klart holdepunkt i form af, at han føler et ansvar over for gruppen. Noget jeg tidligt besluttede mig for at tolke, som om at han IKKE vil bukke under for begæret og ’Maren’ så længe der er medlemmer af gruppen til stede ... noget der skulle redde Eriks sjæl på et senere tidspunkt.

Karaktererne er korte og ’ind til benet’. Der står absolut intet i Eriks karakter om, hvordan man besejrer det overnaturlige, og med det sender Klaus et meget klart signal om, at det ikke er et ’har I husket lygten og en 10 foot pole’-scenarie.

Overordnet om scenariet
Det er et nemt scenarie at spille ... eller det vil sige: Der er ikke nogen udfordrende fortælletekniske redskaber, man skal mestre. Man kan tillade sig at læne sig tilbage som spiller og så bare bekymre sig om at levere en god rollespilspræstation over for de andre spillere. Helt overordnet er det et helstøbt scenarie. Mængden af investigation hænger godt sammen med mængden af rollespilsscener. Næsten alt i scenariet lægger op til de konflikter, der er i karaktererne. Mængden af muligheder i scenariet og mængden af både obligatoriske scener og mulige scener giver en udmærket fornemmelse af frihed (selv om man aldrig er i tvivl om, at man bliver trukket ved næsen). Kanten i scenariet kommer fra begæret og det dyriske, som igen hænger sammen med det overnaturlige, som aldrig kommer til at virke påklistret eller pinligt. Dynamikken i gruppen af karakterer fungerer også fint. Samtidig føles scenariet ikke old school, da det f.eks. benytter sig af en femte spilperson, der har nogle udfordrende monologer, og som spiller udvalgte bipersoner – og har et interessant valg at tage om historien. Den femte spilperson er i mine øjne klart med til at fastslå, at der IKKE er tale om et psykodrama fra 1998 (ikke for at sige noget grimt om det).

Sex og kusse
Der er lagt op til masser af sex i scenariet på en meget simpel måde. Lav en bunke spilpersoner, der undertrykker en masse begær, sæt temperaturen op og lad en masse forskellige kvinder og mænd komme og tilbyde sig på mere eller mindre direkte måder ... og med direkte, menes der direkte i stil med ”hun bøjer sig forover og samler brevet op, og du har frit udsyn til hendes våde køn ... og så rammer lugten dig”-agtigt. Og igen ... det simple virker. Det banale virker.

Jeg ved ikke, om jeg blev direkte tændt under spillet ... hvis det var, så var det nok især den meget dygtige femte spilperson i gruppen. En pige, som primært har spillet liverollespil, som virkelig tog det på sig at ægge de mandlige spillere, men jeg vil helt klart sige, at potentialet ligger der.

Investigation
Klaus synes tydeligvis ikke, at der på nogen måde er lagt vægt på investigationdelen i scenariet, men faktisk er der masser af investigation ... og den fungerer. Lige præcist fordi den er simpel og historien på mange måder er lige ud af landevejen, er der ikke den store risiko for at sidde fast, men du får stadig fornemmelsen af, at være dygtig og regne den ud. Jeg kom til at tænke på nogle af de sager, vi kørte i vores langvarige FBI-kampagne, hvor nogle af de bedste, var der hvor historien var meget simpel, hvor det var ægtemanden, der havde gjort det, men at der var et twist. Og så dan er det også med Før Høsten, og det er lige præcist det, som gør det til god investigation ... eller i hvert fald velfungerende investigation.

Sporene er lidt simple, og de ting, der skal føre videre til næste scene er ikke altid lige gode. F.eks. var det lidt tyndt, at det er meningen at man skal køre til Esrum, fordi man finder ud af, at en død mand man finder, kommer fra Esrum. Der måtte godt lige have været en lidt større aha-oplevelse end bare et visitkort fra Esrum. Men Klaus har nu aldrig lagt skjul på, at det ikke var investigation, han ville lave, og at han hader investigation – men jeg synes, at det er lidt sjovt, at hans eget scenarie er meget tæt på at være klassisk investigation. Jeg kommer til at tænke på mit eget ’Den sidste sag’ hvor en gruppe politifolk tager til Øster Hurup for at opklare et dobbeltmord i sommervarmen, og møder lidt onanerende mongoler, mens de bliver fristet med dyriske lyster fra Djævlens side, og det handler mere om, hvorvidt de bukker under for deres begær, end om de opklarer sagen.

Før Høsten er lineært. Du får et spor, der fører dig til en ny scene, og for enden af den scene får du et nyt spor, og det er befriende, at vi ikke på noget tidspunkt sad fast.

Konklusion
Jeg morede mig rigtig meget med at spille Erik Hjort. Jeg fik flere gange mulighed for at bruge alt det, som stod i karakterbeskrivelsen, og da jeg valgte at skyde ’Maren’ og derefter at ’skåne’ Ellekongen, fordi mit dyriske begær var slukket i mig, så var der klart en fornemmelse af full circle, og det er fedt. Jeg kunne godt se, at Mike ikke morede sig helt så meget med sin karakter Simon, der som den eneste ikke har en relation til noget eller nogle bipersoner, der dukker op i scenariet ... men det har jeg skældt Klaus ud over for. Jeg forstod det sådan på ham, at det var karakteren til spilleren, som måske ikke lige kunne klare det voldsomme drama-karakterskuespil ... men sådan løser man altså ikke den.

Der er udmærkede effekter i spillet, men jeg er lidt ked af, at når man nu laver lange tekster om det okkulte og billeder og den slags, at man så ikke lige laver notesarket man finder i hestebogen på Marias værelse og et visitkort i lommen på Markmusen med en adresse.

Før Høsten er meget anderledes end jeg havde forventet et Klaus Meier-scenarie at være, og jeg var positivt overrasket over, at det var et scenarie, der henvendte sig så meget til en gammeldags rollespiller som mig. Når jeg var ude på dybt vand, så var det ikke fordi, at jeg pludselig skulle spille en død hane på møddingen, men fordi min karakter var ude at skide.

 

249953462_5602efc7a7.jpg

Posted on Tuesday, March 25, 2008 at 05:07PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.