« Et årti med Fastaval – 1990 til 1999 | Main | Før Høsten - en spiloplevelse »

Før Høsten - En spillederoplevelse

Før Høsten

Efter at have oplevet scenariet fredag formiddag og eftermiddag, var det så min tur til at køre scenariet lørdag aften. Fredag aften gik med fest og musik i caféen, så jeg sad lørdag formiddag i det store fælleslokale og begyndte at læse om Ellekongen og hans muntre marer. Der gik ikke lang tid før Brian Rasmussen dukkede op med et 'Det er lige dig', og Frederik Berg Ø slog ham følge med et 'Åh ... jeg har så ondt i hovedet'. Det generede ikke min scenarielæsning det helt store, for Før Høsten er både nemt at læse og nemt at forstå. Klaus forklarer sin idé klart og tydeligt. Der er ikke rigtig noget at misforstå. Først en overskuelig mængde sider om ideen, om hvordan scenariet skal køres og hvilke tanker, der ligger bag. Så en række scener, som er logisk prioriteret og nemme at overskue. Derefter de fem spilpersoner, der hver især fylder lige omkring halvanden side og så en række appendixer (for eksempel tydelige flowcharts for hver afsnit) og handouts.

Det er også her, at det bliver ganske, ganske tydeligt, at Før Høsten kan hamle op med det meste investigation som genre, da scenariet består af hele FEM flowcharts med hver en del punkter. Jeg har spillet mange investigationscenarier med et enkelt og ikke mere indviklet flowchart. Ikke at det skal komme Klaus til last ... men noget skal jeg jo drille ham med, når nu det ikke bliver med scenariet.

Layoutet
Klaus (og Jonas ... ham glemmer jeg altså, fordi han ikke var på vallen) har været rundt og tage billeder af lokationerne i Nordsjælland. De virker fint, men scenariet foregår i en hed sensommer og billederne er taget om efteråret. Scenariet emmer af sved, kusse og hester der rådner i sommervarmen, men det er layoutet i en kold, blågrå farve, som mest af alt minder om noget fra Den Danske Bank. Hvor er lidenskaberne? Hvor er det dyriske? Hvor er begæret? Hvor er varmen? Liderlighenden? Det er desuden umuligt at læse sort skrift på blågrå baggrund med mindre lyset er skarpt ... det vil sige ingen læsning i cafeen. Jeg synes faktisk, at layoutet er fint - bare ikke til det scenarie. Det formidler ikke stemningen af det overnaturlige eller det okkulte.

Spiloplevelsen
Lige så nemt som det var at spille - lige så nemt var Før Høsten at køre ... sådan da. Jeg ville måske egentlig gerne have haft de første scener på hospitalet og i lejligheden kørt som et hurtigt flashforward eller bare have haft det på karakterbeskrivelsen. Jeg synes at startscenen er direkte svag. Den involverer kun Mikael (hvis ekskæreste er blevet voldtaget), og engagementet og motivationen hos de andre spilpersoner afhænger 100 procent af Mikael. De andre kender ikke den voldtagne kvinde - og det er faktisk kun bureauets leder - Erik - der for alvor føler med Mikael. Heldigvis vil Erik være på Mikaels side og sige, at det er en sag, som de skal tage, men jeg oplevede både som spiller og som spilleder at især Lene og Simon kæmpede lidt for deres motivation. Et andet problem med startscenen og motivationen er, at bureauets økonomi bliver brugt som et middel til at begrænse spilpersonernes handlefrihed (kun en bil og ingen taxa), og derfor er det besynderligt, at bureauet kan tage en opgave, der ikke er nogen penge i og som ligefrem betyder, at de skal bo og spise ude. Her kan man godt mærke, at der ikke er tale om en dreven investigationforfatter ... jeg har på fornemmelsen, at Klaus er vant til at have spillere, som altid spiller med - og det gør man altså også i Før Høsten. Mine spillere spillede med, selv om jeg godt kunne mærke, at især Lene synes, at det var mærkeligt, at Erik var så hurtig til at påtage en opgave, som der ikke var penge i. Det kunne have være løst så nemt, som hvis der var udsat en dusør - well ... nevermind. Det finder man jo bare hurtigt på.

Scenariet kommer for alvor til live, når spilpersonerne kommer til Nordsjælland, og da der er nok at tage fat på der, kunne vi lige så godt have startet det. Den første time og 15 minutter gik på hospitalet og i lejligheden og på kontoret. Man kan argumentere, at det er fint at få etableret karaktererne som 'normale' mennesker, før de begynder at gå amok i Nordsjælland, men det kunne have være gjort på anden vis.

Plottet
Mine spillere sad kun en lille smule fast et enkelt tidspunkt. Handlingsmæssigt fulgte de PRÆCIST den samme vej, som jeg selv havde gjort som spiller, men da de fandt Markmusen (Torben Hvidtfeldt) i savværket, var de ikke interesserede i at tage til Esrum. De brugte en del energi på at komme til en telefon og kontakte politiet og sige, at de havde fundet et lig og at familien i Esrum skulle have besked, men jeg fik dem dog stoppet. Derefter bruge de natten på at lægge en fælde for Maren i savværket, da de tolkede den fundne Alrune som et tegn på, at Maren ville komme efter den. Hun havde redet Torben og hængt ham, så hun kunne få endnu en alrune, som hun brugte til at bedøve hestene med ... og her kom så lidt et plothul: Hvorfor skal et overnaturligt væsen bruge stoffer til at bedøve sine ofre med, som spilpersonerne får at vide i den toksilogiske rapport - og hvorfor finder de en alrune, når den ikke tjener noget formål. Her var mine spillere tydeligvis frustrerede og var ikke klar over, hvad de skulle gøre, indtil jeg plantede i en af dem, at de hellere måtte tage til Esrum.
Der er to klimakser lige i træk, og jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at spille Ellekongens hof på den måde, der var lagt op til i scenariet, fordi det seksuelle virker meget vagt i forhold til det, man lige har oplevet i forsamlingshuset. Det kan nemt blive et antiklimaks. Heldigvis skal der træffes et fint valg om, hvad gruppen vil gøre med Ellekongen, og det er et af den slags valg, der kommer til at betyde rigtig meget for historien ... accepterer man Ellekongens tilstedeværelse eller forsøger man at bekæmpe ham og bekæmpe begæret i sig selv og på sigt ødelægge sig selv.

Rollespillet
Det er her, at scenariet skinner. Der er lagt op til så meget underholdende rollespil spilpersonerne imellem, og mellem spilpersoner og bipersoner - både i form af Maria-karakterens spiller og spillederens bipersoner. Det er rollespillet, der betyder noget og IKKE den investigation der er, som bare er rammehistorien - undskyldningen for - der fører spilpersonerne gennem liderlighedens Nordsjælland. Selv om karakterene er korte, er der virkelig lagt op til, at de vil blande sig i hinandens valg og affærer, og spillet henfalder aldrig til, at spilpersonerne bare spiller med bipersonerne eller at de bare spiller med hinanden. Der er hele tiden bevægelse.

Historien
Jeg kan godt lige historien om Ellekongen visit og marerne, der mosler omkring og skamrider mænd, kvinder og heste. Det er fedt, at den lægger sig så tæt op af gamle myter, som passer så godt ind i vores tid.

Konklusion
Et underholdende scenarie at køre. Det tog ret lang tid. Fra klokken otte om aftenen til halv fire om morgenen. Syv og en halv time, med cirka kun 15 minutters pause. Det var lige det længste, men det var svært at begrænse sig. Havde vi ikke brugt et kvarter på at fedte rundt om natten på savværket og var gruppen kommet lidt hurtigere til Nordsjælland havde det nok været fint med syv timer.

Posted on Wednesday, March 26, 2008 at 09:11PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.