« Forfatterweekend i Vedbæk | Main | 15 år som scenarieforfatter »

D&D i 1980'erne - Del II

Åh he he he. Jeg efterlyste sjove udsagn og minder - nærmest aksiomer - om det at spille D&D i firserne som inspiration for mit Fastaval-scenarie, og det er der kommet en del fine guldkorn udaf, som jeg har samlet her - og stor tak til jer alle!

Af mig selv
Chips og Cola
Skænderier med dungeonmaster om tolkning af regler - f.eks. om det er snyd, når DM laver en bag of disappearence, som der kan indeholde lige så meget som en bag of holding for guldstykkerne forsvinder (det ER snyd!)
Lave ny karakter efter 30 minutters spil, fordi man døde i det første encounter
Panisk jage efter monstre, så man får nok xp til at gå op et level
Diskutere om man først får XP for sine gold pieces, når man får guldet tilbage til byen ... eller om det øjeblik, man tager det i sin varetægt.
"I kommer ind i et 30x30 rum"
Forsøge at tolke DM’s forklaring af, hvordan et rum ser ud, så man kan tegne det
Statuer der stiller fjollede gårder
Magiske springvand, hvor man enten kan få en straf eller en bonus
Panisk angst for at møde wights, vampires eller lignende monstre, der drainer levels
Udsigten til at stige til 5. level som magicuser, så man kan kaste fireballs
Brok fra fighteren, der føler sig overflødig, fordi magicuseren kan slå en flok kobolds ihjel med en fireball
Glæden ved at møde ogres, som har en treasure type, hvor der er mulighed for magiske items - og giver gode xp
Diskussion blandt spillerne om det er spild af tid at spille rollespil internt i gruppen og især med bipersone
Anklager blandt spillere om, hvorvidt der spilles efter alignment
Testamenter, hvor man testamenterer alle sine magic items til ens afløser i gruppen
Det besynderlige i at møde en ene og alene fighter dybt nede i en dungeon 10 minutter efter, at gruppens fighter blev spist af Ochre Jelly
"Vi stiller os, så vi kan se dem, men de ikke kan se os"
Spillere der tuder, fordi de andre spillere mobber
Slåskampe blandt spillerne (ikke karaktererne) over fordeling af skatte
Spillere der egentlig ikke gider spille rollespil, men bare er med fordi vennerne gør det ... og kalder deres karakterer for Ridder Dragesæd, Robin Hood og lignende
Diskussioner om, hvorvidt det kan betale sig at bruge gp på et raise dead spell tilbage i byen
Den vage undren over, hvad 10 orker laver i et 30x30 rum langt nede under jorden
Afstemninger om, hvorvidt en karakter skal smides ud af gruppen
Skænderier med DM om hvorfor man ikke kan sove i en platemail med henvisning til, at der IKKE står noget om det i reglerne

Af Kristoffer Rudkjær
Gruppens sure 1. lvl wizard brokker sig til GM fordi han ikke vil lade dagene gå hurtigere så han kan få sine magic misiles tilbage.
Irriterende talende våben
Spillerne er mere intresseret i at konstruere troldmandstårne, ridderborge osv.. end at gå på eventyr
Undren over hvor skeletkrigere opbevarer deres guldstykker
Eder og forbandelser over det røde set hvor gruppen altid dør ved det der skide larve monster
GM disker igen op med et handout der er gjort "lækkert" med brædte hjørner
GM aflyser spilgangen fordi hans mor har tvunget ham til at lave lektier i stedet (det er i øvrigt mig)
De store skurke har altid en bror/søn/onkel med præcis samme karaktertræk og skurkemonologer
"Skal vi ikke spille hos OLE - han har en sodastreamer?"
Klassikeren: endnu et plot hook der starter på kroen hvor den gamle mand i hjørnet umotiveret kommer over til spillernes bord
Lige så klassisk: "Vi går ind på kroen - er der nogen gamle mystiske mænd i hjørnerne?"
1,5 timers spil på markedet hvor gruppens krejler keder resten af gruppen med købslagen med hest/våben/magisk grej sælgeren..

Fra Relic (Rene Kragh Pedersen)
Styrkecheck for at se hvem der kunne skubbe de andre til side og selv dræbe goblinen for nemme EXP.
"Kan jeg skyde henover dværgen og ramme den goblin han slås med?" (Jada!)
 Den talende mund på væggen.
 "Jeg leder efter hemmelige døre."
 Hvert eventyr starter med at man køber et nyt 15m reb (fordi det gamle blev skåret op og brugt). samt nye ridedyr hvis man er rig nok til den slags. Dengang i 8. klasse indførte jeg et (penge)banksystem i vores kampagneverden.
 Ham hvis karakter luskede væk fra gruppen for at lave alt muligt hemmeligt (det var tit mig).
 Ridedyr som ikke spiser noget (AKA "de græsser vel bare mens vi sover").
Folk som "opdagede" monstres svagheder, f.eks. ved "i panik bare at værge for sig med det nærmeste - nemlig en fakkel" så man belejligt kunne opdage at trolde ikke regenererer skade fra ild. (Den var lidt sværere at fyre af med syre.)
4d6, behold de tre bedste. GM må slå om hvis du vil have det, men så gælder det. Undtagen hvis hele karakteren sutter, så skrotter vi den.
"Ser den magisk ud?" -> "Den slags aner du intet om ... men den virker ret let/skarp/velafbalanceret/..."
Vagtskema for natten. Spellcasters slipper for vagt eller går tidligt til ro og tager sidste vagt.
Vi gik tilbage til byen og hvilede ud når vi var lavt på hit points - i bedste Eye of the Beholder-stil - mens dungeonen naturligvis stod stille i vores fravær.
Marchorden.
Jernrationer.
Postkampudplukning af pile fra monstre, med henblik på genbrug af den sparsomme ammunition. Alternativt hundredevis af pile i oppakningen.

Fra Casper Angelo
At finde en rød drage i et 10x10 rum
At finde et opslag på kroen hvor der står "eventyrer søges"
At alle kroers navne var lavet på formen "The [farve] [sagndyr]"
At designe et scenarie bestod i at tegne en dungeon, og det kunne nemt gøres i sidste time i skolen.
At alle dungeons passede eksakt indenfor et stykke A4
At have spillere som insisterer på at brænde deres charsheet i haven når deres char dør - ægte commitment!
At vi aldrig undrede os over at 4 goblins har lyst til at være nabo til en rød drage i en dungeon!?
At det var pisse unfair den første gang orcerne brugte vagtposter som alarmerede de andre orcer i borgen - så har man jo ikke en chance!?
At have en 10.lvl fighter med så mange HP at han bare hopper ud fra en klippe - for han har regnet på det og han KAN ikke dø af det...
At dræbe en bjørn, og sige "jeg tager dens pung" - og se'følig regne med at det er en pengepung...
At mærke adrenalin rush når man ruller et "save or die!" saving throw.
At mærke suset når man rulle 18 på 3d6 når man laver en mand
At have meget lange snakke om det rimelige i kun at kunne bruge en spell én gang på en dag*
At blanding af stearinlys og slik betød at jeg opdagede ting som at stearinlysristede saltbomber smager rigtigt dårligt...

Af Torben Mogensen
Spillere, der surmuler fordi de slog lavere på terningerne end de andre spillere, når de lavede figurer.
Undren over, at styrker over 18 hedder 18/xx i stedet for 19, 20 osv.
En rogue, der føler sig overflødig, fordi magic useren er bedre til at finde fælder (med Detect Traps) og bedre til at åbne låse (med Knock) end han selv er.
En førsteniveau magic user, der dør, fordi han bliver angrebet af en huskat.
Diskussioner om hvorvidt en lucerne hammer kan bruges af en cleric.
Diskussioner om hvorvidt en Charm spell kan få fangevogteren til at lukke dig ud.
Diskussioner om, hvor magic useren opbevarer sine material components, såsom levende edderkopper (til Feather Fall) eller diamantstøv (til Wall of Force), sådan at han kan få fat i dem hurtigt nok.
Ventetiden mens to højniveaukrigere i fuld pladerustning banker hinanden ned til 0HP.

Af Kristoffer Apollo
Diskussioner om, hvorvidt gruppen er i stand til at bære alt deres loot, og hvor meget de i så fald har i move (de der guldstykker vejer jo et ton). Efterfulgt af diskussioner om, hvordan det ser ud, når man har fået fat i en Bag of Holding.
Undren over, hvordan hulen man finder sine ting igen, når man først har smidt dem ned i førnævnte Bag of Holding?
Hårde diskussioner om, hvem der skulle have hvilke magic items.
Diskussioner om, hvor og hvor længe man skulle sove for at få sine spells tilbage - eller hvad man skulle gøre for at stige level.
Diskussioner og nørderi om "realistiske" initiativsystemer.
Diskussioner om - og generel undren over - regler for gifte og sygdomme.
Ufattelig kedsomhed, når DM insisterede på at rulle random encounters.
Undren over, at de monstre, man møder tilfældigt, bliver farligere i takt med éns level.
Kampagner, der sluttede med, at karaktererne kom op at slås indbyrdes.
Spille det samme scenarie i forskellige kampagner.
Spillere, der whinede over, at andres karakterer var sejere eller kunne federe ting.
Regel-munchkins.
"Jeg disbeliever den!"
Indædt had til enhver form for slimmonstre. Og rust monsters.
Fjollede fælder (se Tomb of Horrors).
Assassins, Cavaliers og Illusionists.
Armor Type Modifiers!

Fra Lars Konzack
Tyven, der pludselig stiger fra 1. til 5. level, fordi han finder en skjult skat og beholder den for sig selv (han er jo chaotic).
Magic-users, der skriver af fra hinandens spellbooks.
Grimme oversættelser såsom magi-brugere (men nu lyder det faktisk også grimt på engelsk)
Undren over at magibrugerne ikke kan huske en spell fra dag til dag.
Rituelle skænderier mellem dværgen og elveren.
Forsøg på at forklare usammenhængende regler. "Det er da klart, at barden aldrig må bruge et skjold, når han skal bære et musikinstrument, der kan være alt fra en blokfløjte til et flere meter langt Waldhorn.)
GM Screen og hemmelige rul.

Af Jesper Stein Sandal
At lave sin karakter ved at rulle 3t6 seks gange og beholde dem i den rækkefølge, man rullede sine stats.
At rulle en 18'er mellem fem slag under 6.
At dværg var både din race og din klasse.
At demihumans kun kunne blive level 9.
At man fik en ny titel på hvert niveau.
At magiske genstande kunne være forbandede, og derfor var farlige, indtil de blev identificeret.
At figurerne indeholdt bly. (eller er det en myte?)
At live ikke rigtigt var opfundet, så efter nok sukker og for lidt søvn, trak man lidt frisk luft og kæmpede med, hvad man nu kunne finde. Golfkøller, støvsugerrør...
At man havde et særligt sprog for hver livsanskuelse.
At man kun havde ét sæt terninger, og de var alle forskellige grimme farver.
At en ny spilleder altid uddelte for mange vilde magiske ting, fordi de var fede.
At menuen stod på ovnpomfritter og senere toast, fordi man ikke bare kunne ringe efter pizza, som også ville have været for dyrt.
At Willow var den bedste fantasy-film.

Af Nis Haller Baggesen
* At kleriken tit var en NPC fordi han alligevel bare skulle heale.
* Lige at kunne nå en kamp i det store spisefrikvarter.
* At 'genindspille' Sværd og Trolddombøger i D&D.
* At der kom en drage når DM ikke gad spille mere den dag (jeg var tit DM)
* At bruge en hel aften på bare at trække kort fra Deck of Many Things.
* Det her er godt nok Drager og Dæmoner men: Minotaurere som spillerkarakterer. Helst med to tohåndsøkser og arbalester.
* At drømme om et sæt gennemsigtige terninger med helt skarpe kanter, sådan at de er ligesom juveler, nemli!
* Geleparalysatorer (Gelatinous cubes) som byvagter fordi man kun kiggede på stats, og ikke læste beskrivelsen af monstret.
* At få at vide "den ide har du ikke nok i intelligence til at få".
* Diskussioner om hvorvidt man fik XP for de penge man stjal fra de andre spillere.
* At et succesfuldt "lede efter hemmelgie døre" måtte betyder at der var en hemmelig dør.
* Søgen efter en der kan aftage de 100 longsword +1 man har slæbt med hjem fra eventyret.
* Electrum pieces.

 


 

Posted on Tuesday, September 29, 2009 at 07:10PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments1 Comment

Reader Comments (1)

Men Lars, hvis du nu ikke skulle lave et dungeons-scenarie, så må du da kunne få noget ud af det her:

http://politiken.dk/indland/article800094.ece

Desperate, udryddelsestruede mongoler!
September 30, 2009 | Unregistered CommenterKristoffer Apollo

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.