152699377_af5bcc0680_m.jpgJournal

Nej, det er ikke en debat, men det er her, at jeg skriver om alt, der vedrører rollespil. Du er velkommen til at kommentere her og alle andre steder på min side.

Fastaval 2010 ... the dungeoneering

Der er fire måneder til, at scenarier til Fastaval 2010 skal afleveres ... og det er egentlig ikke så lang tid - og slet ikke når jeg nu igen har planer om at deltage med to bidrag. Jeg idéudvikler på et lille novellescenarie til den kommende W40K-antalogi, samt et alternativt remake af det klassiske dungeon-scenarie. 

Warhammer 40.000
Jeg lod mig lokke med til det første idémøde til W40K-antalogien, og jeg havde egentlig ikke givet det så mange tanker, men det var et ganske inspirerende møde, og jeg vil give Kristoffer Rudkjær (eller var det Nis, som sagde det) fuldstændig ret i, at 40K-universet faktisk egner sig bedre til novellescenarier, end til de store episke scenarier. 

Min umiddelbare idé var at lave noget baseret på Space Hulk eller Epic - simpelthen fordi, at det er de eneste 40K spil, jeg har været i nærkontakt med, men Kristoffer lavede en rigtig fin introduktion til universet, så der begyndte at dukke lidt flere tanker op. 

80'er dungeons
Min anden idé er lidt mere finurlig, og den har spøgt i min hjerne i et halvt års tid. Faktisk startede det med en Facebook-opdatering som var noget i stil med: "Lars synes, det kunne være vildt, hvis man kunne samle nogle venner og gå ned i en dungeon og finde guld". Jeg tror nok, at jeg i de dage havde siddet og spillet en "Rogue"-emulator, som jo er det allertidligste dungeonspil til computeren, og så dukkede tanken om, at jeg selv og fire af mine venner iklædt skudsikre veste og bevæbnet med baseballkøller gik ned i en dungeon på Assistens Kirkegård for at finde guld op.

Mine første tanker var, at scenariet skal være en hyldest til de tidlige dungeon-scenarier, mange spillede i midten af 80'erne og en hyldest til D&D - men jeg er meget bevidst om, at det IKKE er sjovt, at spille Bargles Hævn eller lignende dungeon-scenarier i dag, så der skal en andne vinkel og en anden tilgang til. 

Så kom jeg til at tænke på Order of the Stick, som er en tegneserie om et D&D-party, hvor en stor del af komikken ligger i, at de er udmærket klar over, at de følger nogle ofte lidt tåbelige regler - det er altså i høj grad på metaplanet, at den er sjov. Og jeg kom så igen til at tænke på Skovgaards Lige ud af Landevejen, der i høj grad arbejdede med (og tog pis på) hele metalaget i de klassiske D&D-scenarier. Jeg synes dog så ikke, at det blev gjort med nok kærlighed og glimt i øjet til genren, som i højere grad blev udstillet og gjort til grin. 

Men, men, men ... både OotS og Skovgaard har fuldstændig ret i, at dungeons og D&D ikke er sjovt i sig selv. I min egen Warhammerkampagne (Enemy Within) har spillerne tilbragt tre sessioner i Castle Wittgenstein, som meget minder om en dungeon, og groft sagt, så er det ved at blive kedeligt. 

Lige nu er tanken, at mit dungeon-scenarie foregår i 1986 (det var deromkring, at jeg begyndte at spille D&D, og karakterne er unge Københavnere, der måske ligefrem selv spiller lidt rollespil. De er de lidt nørdede outcasts (The Goonies, Monster Squad) og de er i funktion et party. Gruppen af venner opdager, at der er en nedgang til en dungeon på Assistens Kirkegaard, hvor de går på eventyr - ikke som deres D&D-karakterer, men som dem selv. Men fra deres D&D-scenarier kender de til konventionerne for, hvad de bliver udsat for og hvor der er mangler på logik - hvilket igen betyder at spillerne selv, kan bruge deres dungeon og D&D-knowledge, fordi det forudsættes at nogle af spilpersonerne har den. (Og Merlin Mann skal selvfølgelig være en af spilpersonerne!)

Det skal selvfølgelig være en komedie. Og det er meningen, at man skal grine meget. Og grine af sig selv og den dungeon-logik, der engang var fuldstændig naturlig. 

Hvorfor der er en dungeons på Assistens Kirkegård ved jeg ikke. Jeg tror, at det skal starte relativt ufarligt og som et spændende eventyr for det unge party, og så skal der senere komme en alvor, hvor det ikke bare er deres egne liv, der er i fare, men måske ligefrem hele København. Jeg overvejer at bygge det hele lidt over Bargles Hævn (basiseventyret i Det Røde D&D-sæt), hvor man starter med at gå ned i en dungeon bare for at finde guld, men finder så ud af, at der er en ond troldmand, der truer ens hjemby ... og at han har en DRAGE!

 

Posted on Monday, September 28, 2009 at 10:53AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments6 Comments | References1 Reference

Bidrag til Fastaval

Det bliver et travlt efterår ...

Jeg er kommet til at indmelde to bidrag til Fastaval 2009. Et Warhammer novellescenarie i Busteds scenarie-antologi (det er så heldigvis 'kun' et novellescenarie!) og scenariet 'Slægt', som er det varulvescenarie, jeg puslede en lille smule med i foråret.

Warhammernovelle
Warhammerscenariet bliver en forvekslingskomedie med fart og over feltet og masser af action. Jeg har valgt Altdorf som min setting, og scenariet handler om en critical failure på et Streetwise-tjek. Jeg valgte at sige ja til Busteds tilbud om at joine, fordi jeg kort tid forinden var begyndt at spille Warhammer - Age of Reckoning (læs min anmeldelse) og det fik mig til at savne rigtigt Warhammer-rollespil.

Slægt
Slægt er et mere ambitiøst projekt. De sidste par scenarier jeg har lavet til Fastaval har været fantasy, og nu har jeg lyst til at vende tilbage til noget mere psykodrama-agtigt noget. Jeg har i en ret lang årrække været fascineret af varulven. Tilbage i 2001-2002 forsøgte jeg at skrive en varulveroman, jeg skrev et varulvescenarie til Fusionsantalogien 'Som landet ligger' og har nydt de varulvefilm, der er kommet på markedet. Men selv om jeg har leget med tanken flere gange, er det aldrig blevet til et varulve-scenarie. Jeg var ikke særligt vild med World of Darkness tilgangsvinklen til varulve. Alt det der økopis. Varulve er dyriskhed, vold og sex.

Nå ja ... så har jeg vist også sagt ja til at layoute programmet for Fastaval ... og er begyndt at køre The Enemy Within kampagnen. Så fra at have været en sommer uden rollespil, imødegår jeg et efterår og en vinter i rollespillets tegn.

Posted on Saturday, October 25, 2008 at 09:42AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments3 Comments

Project Phoenix

Project Phoenix
En ny rollespilskampagne i stil med det hedengangne Actacon. Denne gang er scenen sat i USA (og Indokina) og rollerne er militære rådgivere for CIA. Noget af det, som fungerede godt i FBI-kampagnen Actacon var, at rollerne var mere eller mindre tro over for deres erklærede formål og deres arbejdsgiver. I løbet af spillet blev det for nogen af os i højere grad en kamp, vi kæmpede for os selv og af egoistiske motiver, end vi arbejdede for den amerikanske forbundsstat, og det gav nogle spændende og gode konflikter - både internt i gruppen, men også over for bipersoner.

En af de ting, der har afholdt mig fra at starte en kampagne med udgangspunkt i Vietnamkrigen var, at jeg frygtede, at det ville blive svært at passe en gruppe soldater ind i kampagnens struktur. Soldater egner sig bedst til scenarier. I kampagner nytter det ikke noget, at de går rundt og har deres egen fri vilje. En gruppe civile personer - f.eks. journalister - ville også være svære at håndtere i en kampagne. Men en gruppe militære rådgivere for CIA som befinder sig en dejlig gråzone mellem militærpersoner og embedsmænd - som både har M-16 rifler og mapper med papirer - kan der komme noget meget interessant rollespil ud af. Og der er godt potentiale for konflikter mellem roller, der er tro over for systemet og roller, der efterhånden begynder at spille deres eget spil. Samtidig er det en spændende politisk scene, og jeg kunne godt forestille mig, at man både kunne have scenarier der foregår i Washington, i Cambodias jungle og i Saigon. Der kan både være hårdkogt action, politisk intrige og drama.

En anden ting, som jeg mener, at vi gjorde rigtigt, da vi startede Actacon-kampagnen for en del år siden var, at hele gruppen mødtes en hel aften, hvor vi bare talte om, hvad vi synes kampagnen skulle handle om, hvordan vi skulle spille, hvilke uskrevne regler vi ville følge, hvordan stemningen skulle være, hvad der historiemæssigt ville gå, og hvad der ikke ville virke og så videre. Ikke en aften, hvor man laver karakterer eller den slags, men en session hvor man bliver enig om kampagnen udtryk.

I Actacon-spillet var vi så heldige, at alle fem spillere var interesserede i selv at være spilledere og lave sager. Jeg er ikke sikker på, at vi er i den samme situation nu - flere af spillerne har små børn, og det kræver lang tid at forberede en 'sag'. I stedet vil jeg forsøge, at lokke gæstespilledere til. De behøver nødvendigvis ikke arbejde lang tid på at lave et scenarie, men kan briefes op - eller selvfølgelig køre deres egen session.

Men jeg vil egentlig ikke begynde at få alt for mange ideer og tænke på system og den slags, for det er noget, gruppen skal beslutte i fællesskab

2471127775_41e67649f9_o.jpg

Posted on Tuesday, May 6, 2008 at 09:47PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments1 Comment

Flere minder om Fastaval

Mette Finderup har også skrevet sin erindringer om 18 års Fastaval på sin hjemmeside. Den er ikke lige med på Alexandrias blog-oversigt (hun lukkede Laden, og smed indholdet over på sin 'rigtige' hjemmeside. Det er underholdende læsning for Fastanere og Fastavallere.

Mettes erindringer om Fastaval

Posted on Thursday, April 3, 2008 at 07:49PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Fastaval - det nye årtusinde

Fastaval 2000
Min første Fastaval som Ottodommer. Jeg har selv skrevet scenariet ’Tiden der forsvandt’, og jeg kan huske, at Fastaval 2000 føltes lidt som en ikke-oplevelse, hvor meget af energien og opmærksomheden gik på det at være dommer. Der er ikke de store oplevelser, som står helt klart fra 2000. Det var vist det år, hvor der var en del ballade fra bander og lignende omkring skolen – måske var det ligefrem det år, hvor der blev hærget biler.

Jeg kan også huske, hvordan det var at tage bussen laaangt ud på en skole og komme ind og så heldigvis møde Fastaval TV-drengene, og have en hyggelig torsdag med dem. De havde vist et ret lille lokale det år – og var der ikke en af dem – Rasmus Knudsen – som havde cowboyhat på??

Det var antiklimaks at have sit eget scenarie med og være dommer samtidig. Ingen læste eller talte om mit scenarie. Anders Skovgaard spillede det og gjorde grin med det ... som om jeg var overrasket.

Max Møller var sur. Han havde afleveret sit scenarie om søndagen, hvor Fastaval var om torsdagen, og jeg havde blandt andet ikke nået at læse det, så det kom ikke med i bedømmelsen. Det var han ikke glad for.

Der blev spillet In Clouds of Glory. Jeg erindrer Ask og Gimle og en masse andre i gang med nogle store luftslag.

Peter Jackson var æresgæst, og netop derfor kan jeg huske, at det var en forfærdelig banket. Der var bare SÅ meget, der gik galt. Ottouddelingen kørte af helvede til. Vi havde sagt til de banketansvarlige, at det skulle afvikles hurtigt, men de trak tiden og folk blev alt for fulde, fordi der var problemer med maden, og det var det første år, man ikke måtte ryge i lokalet, så en tredjedel af Fastaval stod udenfor det meste af tiden. Der var ballade da mange af priserne blev uddelt, lyden var ikke høj nok og folk sad og kom med dumme tilråb. Jeg sad til bords med Kristoffer og Lars Kroll og vi morede os ikke. Samtidig var jeg ked af, at vi ikke havde givet noget til scenariet ’Om en Krig’, som var et rigtig fint fortællescenarie. Mads Brynnum blev åndssvagt glad for sin Juryens Specialpris, og det var jo fint ... selv om han svinede folk fra scenen. Steve Jackson holdt en tale under banketten, som jeg ikke kan huske noget fra.

Det var en ikke særligt mindeværdig banket, der blev enden på en for mig ikke særligt mindeværdig Fastaval. Det var som om, at det med æresgæst havde udlevet sig selv, og det var den første Fastaval hvor jeg tænkte, at der ikke rigtig skete noget ud over rollespillet.

Fastaval 2001
Per Fischer, Thomas Munkholt og jeg tog i kloster og idéudviklede på vores scenarietrilogi, som vi lettere ambitiøst havde kaldt det. Det var egentlig bare tre fantasy-scenarier, der i en eller anden grad delte tema. 2001 var en fantastisk Fastaval, der foregik på den elskede Skovvangsskolen. Sally Khalash (nu Bengtsen) havde forvandlet skolens fællesområde til en bazaar. Aldrig har et fællesområde på Fastaval været så hyggeligt.

2376869515_dc3a4348d4_o.jpg

Jeg ankom onsdag aften og sad i bløde stole ved små borde sammen med Max Møller og nogle andre folk og talte om Cykelspillet, som Max var i fuld gang med at udvikle. Han sad også og fedtede med nogle ting til hans scenarie ’Being Max Møller’. Jeg var ikke selv til en masse af de arrangementer, som blev lavet i forbindelse med temaet ’1001 og en nat’, men det var helt klart med til at skabe en god stemning i løbet af hele Fastaval.

Jeg har lidt svært ved at huske, hvad jeg egentlig lavede. Onsdag aften havde jeg en diskussion om D&D 3rd edition regler sammen med Nikolaj Lemche, hvor jeg forsøgte at forklare ham, at mit scenarie ’Dødedans’ ikke var et regelnørdet scenarie. Jeg mødtes også med Paul Hartvigson som skulle køre scenariet, som til gengæld sagde, at han ville smide systemet over højre skulder og køre det systemløst. Nå ja.

Jeg blev vist nok skrækkeligt fuld et par aftener. I hvert fald fredag aften, hvor jeg blandt andet fik gramset på Sarah Halds bryster (fordi hun han en chainmail bikini på), været generelt uterlig i baren og væltet rundt på skolen med en mindst ligeså fuld Mette Finderup, som jeg delte en taxa ind til byen med, men som stod af ved min lejlighed, fordi hun var bange for, at hun skulle kaste op.

Men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg ellers lavede. Jeg kørte ikke selv mit scenarie, men fulgte det fra sidelinjen.

Banketten var superfin og holdt i temaets ånd. Der var blandt andet mavedans, hvor danseren fik lokket Olav med op på scenen. Var det ligefrem det år, hvor Fastaval TV fik lokket mig og Merlin op på scenen?? Det kan jeg ikke huske, men jeg kan huske, at jeg stod oppe ved baren og diskuterede med en fyr, der hed Henrik om 1. Verdenskrig fly, og han gjorde mig opmærksom på, at jeg havde vundet en otto for bedste spilpersoner. Og Kroll sad og tudede over sin pingvin. Smukt. Fastaval 2001 var rigtig fin.

Fastaval 2002
Året hvor jeg ikke havde noget scenarie med, eller ikke på anden måde var engageret som arrangør eller noget. Det var vist egentlig en fin Fastaval, men jeg besluttede mig for, at jeg ikke gad på Fastaval uden at have noget at lave en anden gang. Egentlig husker jeg bedst, at jeg gik hjem fra banketten omkring ved 11-tiden, fordi jeg kedede mig ... men måske var det egentlig bare banketten, der var kedelig.

Åh gud ... var det ikke året med Tiscon? Og hifi-con. Fastaval TV var fandme sjove.

Jeg interviewede Kroll om det at være leder for et stort frivilligt arrangement til magasinet Lederne, som jeg var i praktik på.

Igen var jeg vanvittigt fuld fredag aften ... mere end nogensinde før, og jeg husker det som værende meget morsomt, men jeg lå til gengæld også hele lørdag og havde det skrækkeligt, indtil jeg tog en taxa ud på skolen for at køre USS Spirit of Humanity. Jeg var heldigvis blevet nogenlunde frisk. Det var her, at jeg havde den mest vanvittige spiller, som mimede hvad han gjorde i stedet for bare at fortælle det. God damn ... det var sært. Jeg vidste stadig ikke rigtig hvem de der bornholmere var for nogen, og Mikkel Bækgaard var også dengang en følsom irriterende knægt.

Fastaval TV var som sagt alt for morsomme. Jeg er især imponeret over Rasmus Ladefogeds evne til at improvisere åndssvagt morsom dialog ind over nogle tosser, der sidder og snakker. Jeg havde på et tidspunkt en lang snak med Alex, og på Fastaval TV blev det til mig, der holdt en enetale om, hvor vildt fed den shotgun jeg havde haft i det sidste Call spil var, mens Alex sad og nikkede meget interesseret.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg husker det som om, at det var 2001-2002 hvor Fastaval TV begyndte at gå mere målrettet efter at gøre grin med de gamle røvhuller og ikke så meget de små nørder.

Åh ja ... Max og Morten havde hængt fede valgplakater op for deres scenarie Pest eller Kolera. Det var sgu en god idé.

Fastaval 2003
Fastaval of looove. Det var en modsætningernes Fastaval. Jeg var virkelig irriteret på arrangørerne, som ikke synes ydede nogen en særligt god service og generelt var præget af lidt underskud, men til gengæld var det også på denne Fastaval, at alting gik op i en højere enhed, og et rollespilsmiljø, som tidligere havde bestået af mange små mindre grupper, pludselig faldt sammen i en stor bunke, og bare gav hinanden group hug i fem dage. En euforisk Fastaval hvor alle var med og alle kom hinanden ved. Sidde og hænge ud i cafeen med en White Russian i en sofa sammen med Morten Holm, mens man kigger ud over fællesområdet. Sidde i baren og hænge ud med en usammenhængende Kristian Nørgaard, mens Mackacken kommer og begynder at lave liveflasken i en sådan grad, at Gimle bliver hysterisk. Sidde i Fastaval TV’s lokaler og drikke øl, mens de skændes over noget udstyr, som ikke virker som det skal, mens en dårlig pornofilm kører i baggrunden. Sidde på gulvet i baren sammen med Dennis Gade Kofod og blive enige om, at vi begge er nogle arrogante røvhuller – og det er ok.

2376869367_8d6a483312.jpg

Sally og Peter havde lavet en meget ambitiøs Fastaval med temaet Rollespillere og Samfundet, og det gik bare ikke helt som det skulle. Jeg ved egentlig ikke rigtig, hvad gik galt, men da jeg for eksempel selv skulle holde workshop om rollespil i medierne, dukkede der to mennesker op. Der blev sat gang i en masse ting, men der blev ikke reklameret for det på Fastaval, og det betød, at mange af tingene gik lidt i sig selv, fordi der ikke var nogen, der vidste, at tingene skete.

Det var en fantastisk Fastaval både socialt og rollespilsmæssigt. Jeg havde scenariet Proaktiv med, som kørte ganske godt. Jeg kørte Mette Finderups Darling er Død, og havde en fin oplevelse med det. Jeg havde en enkelt spiller i min gruppe, som havde en fantastisk evne til at stille spørgsmål ved alt, hvad jeg sagde. Hvis jeg sagde, at temperaturen var næsten 20 grader, selv om mørket var faldet på, fortalte hun mig, at det altså var urealistisk.

Fastaval 2003 introducerede Cafeen, og det var helt fantastisk. Det var vist Joan, der kørte den, og man kunne få fornuftig mad (farvel toast!), god kaffe og drinks. Der var ikke øl i cafeen, men det gjorde ikke noget, for dem kunne man få i baren. Og det var faktisk pragtfuldt at bare lå midt i det hele og ikke var ude i et øltelt.

Mette Finderup var scenarieansvarlig, og hun gjorde en masse for at sætte fokus på forfatterne – især på grund af debutanterne. Hun lavede en plakat med alle forfatterne, så man kunne se, hvem der havde skrevet hvad, og det var en super idé. Jeg kan huske det hyr hun havde med at få samlet de billeder ind – det var før, at alle mobiler havde kameraer. Plakaten blev hængt op i fællesarealet.

2376869417_37c2b45ea7.jpg

Det var også hende og Morten Juul der fik vendt æresottoen om. Før det havde jeg været lidt en modstander af den pingvin, men de lavede plakater med de nomineredes navne, og holdt en meget hyggelig reception i cafeen, hvor de glade bornholmere fik pingvinen.

Midtvejs – det må vel have været lørdag aften eller noget – blev der holdt fødselsdag hos ... argh. Jeg kan sgu ikke huske det. Hele Fastaval TV var med og de gamle Fønix-folk var med, og det var en utrolig hyggelig aften. Fødselsdagen blev holdt lige i nærheden af skolen, og vi gik derover i samlet flok.

Det var på Fastaval 2003 at kimen for en lang række venskaber blev lagt: Frederik Berg Østergaard, Mackacken, Brian Rasmussen, Morten Holm, Lars Vensild, Dennis Gade Kofod, Max Møller, Anders Skovgaard, Kristian Nørgaard og mange mange andre, som jeg da kendte lidt i forvejen, men blev venner med efter Fastaval 2003, og det var helt sikkert med til at give netop den Fastaval et helt særligt præg.

Jeg var åndssvagt træt da vi nåede frem til søndag. Den havde stået på druk hver eneste aften og besynderligt nok fik jeg ikke dræbertømmermænd på noget tidspunkt. Men jeg fik heller ikke sovet meget igennem. Søndag eftermiddag gik Kristoffer, Mette Finderup og jeg ud og spiste chili på Café Smagløs, og det var nok lige præcist det som gjorde, at vi fik energi til at tage af sted. Det og meget høj Moloko og Kent. Jeg kan kun være ked af, at jeg ikke var med, da Fastaval TV spillede kroket mod Natural Born Holmers om søndagen.

Kan jeg huske banketten? Lidt. Jeg fik ingen pingviner med hjem, men det gjorde nu ikke så meget. Var det sjovt? Sandsynligvis ... der var i hvert fald totalt gang i den. Jeg mener, at vi stadig var ved at spise, da Kristian Nørgaard tog sin første morfar henover et par stole.

Fastaval 2004
Vi forlod den elskede Skovvangsskolen og tog til Tilst skole i stedet for. God damn ... Tilst. Det er den første Fastaval, hvor vi kørte fra København til Århus i bil. Jeg havde lejet en Fiat Stilo hos Buddys Biludlejning og havde Mette, Thomas og ... det var ikke Kristoffer, for han kom vist et par dage senere. Hmm ... kan ikke huske det. Måske Max eller en bornholmer med i bilen.

Vi ankom i fint forårsvejr til skolen og tjekkede ind sammen med en masse andre mennesker. Stemningen var faktisk ganske høj, selv om det var lidt mærkeligt, at det ikke var et år siden, at man havde set alle dem man kendte på Fastaval, for vi havde jo lige været sammen i løbet af hele det forgangne år til fester, bryllupper, torsdagsøl, fredagsøl, elitejulefrokoster og hvad der nu end ellers var. Så det var ikke de store knus, der var fremme, men mere en ”hey der, hvad sker der?”-holdning.

2376869247_fed9ec5170.jpg

Tilst Skole lignede et lokum, og general Rasmus Knudsen fortalte mig, at de faktisk havde gjort meget rent i løbet af mandag og tirsdag. Skræmmende, for der var godt nok bare grimt og snusket over det hele. Heldigvis blev der lavet en hyggelig café i et lyst lokale. Det var vist Jakob Bondesen, der stod for cafeen – der var i hvert fald åndssvagt god kaffe og cafeen var på det tidspunkt stadig meget caféagtig.

Jeg var dommer i 2004, og det var ikke udpræget nogen fantastisk oplevelse af flere forskellige grunde. Jeg følte aldrig, at vi havde den helt vilde dynamik i vores gruppe ... jeg ved ikke, om vi savnede energi eller hvad det var. Måske var det også bare fordi, at banketten blev en dårlig oplevelse og jeg blev overfaldet af nogle livere, som var skide sure, fordi Lars Vilhelmsen var kommet til at sige til dem, at de var med i publikumsprisen, hvad de altså ikke var, og de først fik det at vide på selve banketten.

Men nu springer jeg i det, for Fastaval 2004 er mindeværdig af flere årsager.

Troels Chr. Jakobsen dukkede op på Fastaval. Uvist af hvilke årsager vendte Troels tilbage til rollespilsmiljøet i løbet af 2003 og skrev scenarie med Merlin ... eller det vil sige, at Merlin vist nok skrev mest scenarie og undrede sig lidt over, hvor Troels var henne i processen, men han var tilbage. Det var mærkeligt for mig, for jeg havde været meget tæt på Troels i mange år, og der var engang for 10 år siden, hvor han var toneangivende. Han opførte sig som om, at det stadig var gældende, selv om det var så tydeligt, at der var kommet nye kræfter til, som var dygtigere end Troels, og de gamle kræfter for længst havde nytænkt rollespil flere gange. Han troede at fortællerollespil var Storyteller. Så det var ikke kun et glædeligt gensyn for mit vedkommende.

Kristian Nørgaard havde scenariet ’Den Dag Franks Nyre Satte Ud’ med. Det var et sjovt eksperiment, men det rigtig sjove var at opleve Kristian i en rolle med ansvar, for hvor han ellers nok plejer at være totalt tilbagelænet og det skal nok gå agtig, når det er andre, der står for noget og han er deltager eller tilskuer, blev Kristian total arrangøragtig i femte gear og fes rundt og beordrede folk rundt og havde rimelig lav stresstærskel. Jeg havde den fornøjelse at blive smidt ud af scenariet, fordi jeg var småfuld og lidt for useriøs.

Baren var noget af et helvede. Den lå i et kælderlokale og jeg var faktisk aldrig inde i selve baren, men opholdt mig i gangområdet omkring baren, ligesom de fleste andre.

2377707724_5788b1603a.jpg

I forhold til stemningen i 2003 var stemningen året efter dårlig. Ikke blandt jeg selv og mine venner, men helt overordnet lå der en ’pøbel vs. elite’ stemning over kongressen, som kulminerede under banketten i form af en række uheldige episoder. Det hele startede ved at generalen havde besluttet sig for, at banketten skulle være af en høj kvalitet, så prisen fik et hidsigt nøk op og lå på 300 kr. Det skabte en stor diskussion forud for Fastaval på Rpgforum, hvor sindene kom i kog. Det lå i luften at prisen på de 300 kr. var fastsat for at sortere nørderne uden jakkesæt og smoking fra. Dem der ikke havde råd og lyst kunne så tage til pizzabanketten, hvor der ville blive transmitteret direkte til fra den egentlige banket. En fin idé, men stemningen blev ubehagelig, og kamerafolkene gik rundt og filmede ned i kvindernes udskæring, så dem på pizzabankette kunne sidde og råbe FISSE. Samtidig var folk sure over, at vi havde givet Jakob Schmidt Madsen en masse ottoer for et scenarie, som ingen faktisk havde spillet, fordi der ikke var oprettet hold, fordi det var et spillederløst scenarie hvilket den scenarieansvarlige ikke var klar over, så der var jo ikke nogen spilledere. Ifølge myten er det hele Dennis Gade Kofods skyld, fordi han kom til at melde sig som spilleder på det i stedet for spiller. Samtidig igen var arrangørerne af livescenariet skide sure, fordi de følte, at de blev snydt for deres publikumspris. Heldigvis udviklede banketten sig til en ret vild fest!

2376869309_b014d5a01c.jpg

Jeg oplevede også, at der var mange venner til debuttanter, som var overraskede over, at deres vens scenarie ikke var blevet nomineret til alle priser og mindst fået ottoen for bedste scenarie, for det var uden tvivl det fedeste, som de nogensinde havde set – og det er måske svært, når man aldrig har set et rigtigt scenarie før, at forstå, at man ikke får Ottoen for bedste redigering, fordi man har fået nogen til at tegne til sit scenarie.

Set i bakspejlet kan jeg godt fortryde, at vi ikke gav Ottoen for bedste redigering til Ripper. Det var sgu et godt redigeret scenarie. Jeg er også stadig ked af, at Efter År ikke fik noget, og det har garanteret ikke hjulpet på Mettes chancer, at hendes kæreste og nærmeste ven sad i komiteen. Vi var bange for at forfordele nogen. Havde det været Viking Con udgaven af Efter År (med de otte spilpersoner i stedet for de seks) som havde deltaget, havde det nok set anderledes ud. Det er sgu’ et godt scenarie.

Så alt i alt var Fastaval 2004 en meget blandet kongres. Der var mange lidt sure og bitre mennesker og især i forhold til 2003, var der ikke nær så meget looove. Men der dukkede til gengæld rigtig mange hyggelige mennesker op i løbet af påsken, og det var hyggeligt. Og Merlin var med. Og Søren Gaun var der. Og en masse andre mennesker.

Det var også i 2004 at der var den store ’Joint-gate’, men da jeg ikke personligt oplevede den, vil jeg ikke skrive om den.

Der blev ikke spillet så meget fra min side. Jeg kørte Peter Brodersens Reaktiv, og det var en underholdende oplevelse, men det var så vist også det, jeg fik spillet.

Fastaval 2005
Jellebakkeskolen og et øltelt pyntet op til jul. Det er faktisk det første billede, der dukker op i mit hoved. Julepynt og juletræ over det hele inde i ølteltet. Gale mennesker. Mærkeligt nok står Fastaval 2005 lidt svagere i erindringen end 2004. Jeg havde mit scenarie ”Det Hemmelige Selskab” med og spillede rollespil og havde fin banket og alting, men der skal lige rodes i hukommelsen.

Jellebakkeskolen var vist egentlig en ret ok skole. Det var også der, hvor man havde holdt Orkon i 2003, og det var morsomt at opleve en stor kongres på skolen i forhold til den lille og hyggelige Orkon. Jeg kan simpelthen ikke huske cafeen på Fastaval 2005 ... ahh vent. Jo selvfølgelig kan jeg da det. Det var jo det år, hvor Ulrik sprang til i nogenlunde sidste øjeblik, da Jakob Bondesen blev syg og ikke stod for cafeen. Og det var Luisa og andre piger, der stod i cafeen meget af tiden. Det var en meget hyggelig café, der var i et lyst lokale. Jeg kan huske, at Mette og jeg sad uden for cafeen og ventede på at den åbnede onsdag eftermiddag og følte os meget fremmedgjorte og havde mest lyst til at stikke af, men så begyndte forskellige mennesker at komme forbi og dukke op, og vi fik den der følelse af, at Fastaval nok skulle blive hyggelig alligevel.

Jeg havde lavet programmet til dette års Fastaval, og det betød, at jeg vidste vildt meget om, hvad der foregik på kongressen.

Jeg spillede Superheroes – blandt andet med generalen Jost, som var syg og formåede at smitte Kristoffer Apollo, som var vores spilleder, så Kristoffer tog hjem før banketten. Det var ganske underholdende.

Jeg husker at stå i cafeen og opleve Anders Skovgaard HÅNE Brian Rasmussen for vildt, fordi der var Deep Ones i hans scenarie, og Brian der hårdnakket påstår, at det IKKE var Deep Ones ... og vi andre står og smågriner.

2005 blev et slags reparationsår. Der var ligesom en enighed om, at det var gået for vidt med elitesnakken i 2004. Jeg kan også huske, at jeg begravede stridsøksen med Andreas Skovse, og vi blev enige om, at vi nok bare skulle være meget opmærksomme på, at vi arbejder meget forskelligt med tingene, hvis vi skulle være arrangørerer sammen igen. Jeg spillede også lidt brætspil i cafeen. Det var vist også det år, hvor jeg lavede småkager sammen med Mette til cafeen. Ikke bare småkager, men cookies af den seriøse slags.

Cafeen var hyggelig, men den lukkede åndssvagt tidligt, fordi den også var soverum for dem, der stod i cafeen. Jeg tror, at den lukkede omkring klokken 23 om aftenen eller sådan noget.

Hvem pokker var det nu, der fik æresottoen? Var det ikke Merlin der fik den og Peter Brodersen, der stod for at uddele den? Jo, og det var lidt trist, fordi Merlin ikke var der, men vi fik nu en udmærket reception med hvidvin alligevel. Merlin havde faktisk været på Fastaval i et par år i træk, og 2005 var han der så ikke, og det var lidt trist.

Der er ikke nogen gennemgående stemning, som slår mig omkring 2005. Jeg kan huske banketten for, at jeg fik Ottoen for bedste scenarie, og min tale var lidt usammenhængende og vist egentlig bare et citat fra en af grupperne: ”Jeg tror, at vi skylder fem får”, eller sådan. Jeg kan også huske, at stå og tale med Jakob Schmidt Madsen ude i den lille går, hvor man måtte ryge, og at Max grinede af mig, fordi han kunne se, at jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle have den.

Men ellers er det bare blankt. Jeg kan ikke engang se for mig, hvordan lokalet så ud, hvem jeg sad med eller hvad jeg lavede. Som opvarmning til bankette var der vist live musik og bar, og jeg kan huske at stå og vente sammen med Thomas Munkholt, og Maya kom hen og fortalte mig, hvad der var blevet gjort ved hende under Det Hemmelige Selskab, og jeg blev helt flov.

Men det var da vist en helt fin Fastaval var det ikke?

Fastaval 2006
Første år på Tranbjerg Skole, og et år der kom til at stå i Fastaval Magasinets tegn. Mette, Kristoffer, Thomas og jeg havde besluttet os for at lave Fastaval Magasin, og vi var ambitiøse. Vi havde lavet en del hjemmefra – blandt andet hele første nummer, som udkom om onsdagen (så vidt jeg husker), men hold da op, hvor var det meget arbejde, men det var også sjovt. Mette var gravid ... meget gravid, men arbejdede som en gal.

Vi fik lavet fem superfede magasiner, og jeg er enormt glad for, at vi gjorde det, og Fastaval 2006 står for mig som en af de bedste Fastavaller nogensinde, selv om jeg drak mindre, spillede mindre rollespil og så meget færre mennesker end jeg plejer og hang meget mindre ud i baren.

Vi fik et lokale og som ved det vildeste lykketræf var det kraftedeme en hurtig netforbindelse i lokalet, som bare virkede hele Fastaval. Vi holdt det superhemmeligt, for vi ville ikke være internetcafé. Redaktionen var vores lokale, og selv sommetider når der kom nogen og skulle skrive noget, var det forstyrrende, så ingen fik at vide, at vi havde en hurtig netforbindelse og masser af computere.

Men vi ankom onsdag aften og fik anvist vores lokale. Vi havde også fået tildelt to GDS’ere, som var superflinke og arbejdssomme. Da vi manglede en forlængerledning gik der fem minutter, før vi fik en af infoen, som vi bare kunne beholde hele Fastaval. Folk var simpelthen så søde og hjælpsomme.

Frederik Berg Olsen og Anders Trolle tog billeder for os under hele Fastaval, og det var bare for fedt. Det var både hyggelige og flittige mennesker. Min rolle var primært som layouter. Mette skrev og organiserede og interviewede, Kristoffer interviewede og skrev, og Thomas behandlede fotos og layoutede. Jeg skrev også lidt, men gjorde mest i layout.

Jeg havde mit scenarie ’Den Røde Pest’ med, men det fyldte ikke særligt meget i sammenligning med magasinet. En af grundene til, at det kom til at fylde meget var, at vi blev nødt til at kopiere og A3’e vores A4-prints på Journalisthøjskolens printere ... som ligger 20 kilometer væk, og det var mig, som havde bil og kørekort. Vores arbejdsgang var, at vi lavede magasinet færdigt i løbet af aftenen, printede det og så tog jeg det med, og skulle ud på Journalisthøjskolen og kopiere eller ind på journalisthøjskolen sent om aftenen og kopiere. Under alle omstændigheder var det svært at kombinere med øl og hygge i baren, da jeg samtidig overnattede nede i byen i min lejlighed. Det blev til rigtig megen køren rundt i Århus dette år.

Heldigvis var det sjovt, men vi var trætte, da vi nåede frem til søndag, og vi gad ikke mere.

2006 var også året, hvor det for alvor gik op for mig, at Johs er for lækker.

Banketten ... jo, jeg kan godt huske banketten, for jeg kan huske, at Anders Trolle gik og tog billeder af pigerne i flotte kjoler, men derudover. Åh ja, den er altså langt væk. Jeg var ikke specielt glad for mit scenarie det år, og blev klar over, hvor mange problemer der var med det i løbet af Fastaval.

Fastaval 2007
Det hidtidige lavpunkt for mig siden 2002. Fastaval 2007 blev lidt trist af flere grunde. Mette og jeg arbejdede møghårdt på at lave et fint forfattermagasin, og så blev det desværre kopieret forkert, så det endte med at blive grimt og uforståeligt, og det var jeg ked af, og der var heller ikke nogen, der udtrykte videre glæde over det på Fastaval, så det føltes lidt som en måneds spildt arbejde.

Jeg havde også lavet program, og det var meningen, at vi også skulle have haft plakater og visitkort, men bunkeren blev ved med at trække det ud og trække det ud og til sidst var det bare nemmere for dem at sige, at der ikke var 700 kr. til en masse plakater og 1.000 pingvinvisitkort. Trist ...

Mit scenarie voksede mig over hovedet, og i kampen for at aflevere til min deadline, afleverede jeg noget, hvor der var to-tre dages arbejde tilbage, før det ville være helt færdigt. Samtidigt var det et monsterprojekt, og min første tanke med at ville have haft en medforfatter var nok helt rigtig.

Samtidig var min mor alvorligt syg, og det sædvanlige påskebesøg om søndagen hjemme hos familien blev en trist affære ... og det hjalp da heller ikke at se, at mit scenarie overhovedet ikke var nomineret til nogen priser, så søndag var ligesom lidt ødelagt. Jeg var også træt, og Mette var blevet syg og orkede ikke Fastaval i forvejen (Thomas havde tænkt sig at blive hjemme med knægten fra starten af), så jeg havde heller ikke Pingvinkartellets opbakning.

Fastaval 2007 var igen på Tranbjerg Skole, og jeg kommer aldrig til at holde af den skole. I 2006 havde jeg nok ikke oplevet, hvor trist den egentlig er, fordi jeg tilbragte så meget tid ovre i vores redaktionslokale, men i 2007 blev det virkeligt tydeligt, at skolen er noget bæ.

Nå ... men nok klynk, for der var også gode oplevelser:

2376900277_8b175daa80.jpg

Monsterspillet Order of the Stick nede i baren med Gimle, Max, Mike og flere andre hyggelige mennesker. Generel drukkenskab med Line og Kristian Nørgaard og Line der købte en hel kande af Mojitos eller noget i den stil. Åndssvage Frederik der havde tre liggeunderlag og fire soveposer med og ALLIGEVEL endte med at sove på gulvet, fordi svenskerne stjal hans soveplads. Jeg spillede Tidsvogterne, og det blev en spøjs oplevelse, hvor Kroll endte med at sidde og spille bipersonsrollespil med sig selv som spilleder ... han sagde bagefter til os, at han ikke vidste, hvad der var kommet over ham. Og der var også hygge i cafeen.

2377739558_b67b4ba0a4.jpg

Men det virkede som om, at man godt kunne mærke, at der var mange trætte mennesker. Der var generelt ikke så meget overskud på Fastaval. Ingen tog over og lavede avis eller magasin. Der var ikke rigtig nogen events eller andet end rollespil. Jeg tror, at det bedste ved Fastaval 2007 var, at jeg begyndte at lære Absurth-drengene bedre at kende, og det er altså et givtigt bekendtskab.

Fastaval 2008
Back on track. Skriver scenarie næste år.

Posted on Monday, March 31, 2008 at 05:51PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments8 Comments