152699377_af5bcc0680_m.jpgJournal

Nej, det er ikke en debat, men det er her, at jeg skriver om alt, der vedrører rollespil. Du er velkommen til at kommentere her og alle andre steder på min side.

Forfatterkompendium til download

Mette Finderup og jeg lavede et forfatterkompendium til Fastaval, som nu her kan downloades. Der vil være ting i kompendiet, som ikke stemmer helt overens med virkeligheden. For eksempel står der, at Per Fischer skriver et scenarie, og han hoppede jo fra, men jeg gider ikke begynde at redigere i det. Nu kan man se og bruge det, som det så ud til Fastaval 2007.

Der vil komme en opdateret trykt udgave til Fastaval 2008, hvor der nok vil være nogen af artiklerne, der går igen, men med nye oplysninger på scenarier og en ny kalender. Der vil nok også komme nogle nye artikler til.

Og forresten et stort tak til de mange skribenter, der skrev artikler til kompendiet.  

Download Forfatterkompendiet
Download Praktisk kompendium (grafiklet udgave)
Download Praktisk kompendium (grafiktiung udgave)

Posted on Tuesday, April 10, 2007 at 05:30PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Middelkarakter til Fastaval

Allerførst: Fastaval gled uden videre bumb på vejen. Der var mad, der var øl, der var gode rollespil, der var brætspil i brætspilscafeen og der var flinke arrangører. Alligevel er jeg alt andet end glad for Fastaval i år, og noget af det kommer også til at ligge på mine egne skuldre. Og dette er ikke på nogen måde et angreb, men mere nogle tanker om, hvad der skal til, før jeg personligt på sigt vil blive ved med at prioritere Fastaval.Det skal også siges, at jeg havde en rigtig fin Fastaval med masser af sjove oplevelser og snakke med hyggelige mennesker.

Min oplevelse er at Fastaval er skrabet så meget ind til benet, at den nu som kongres ikke skiller sig ud fra andre kongresser. Det er efterhånden nået dertil, hvor jeg ikke kan være sikker på, at der er noget at lave, med mindre jeg spiller rollespilsscenarier. Og jeg oplever, at der er flere og flere af de deltagere, som jeg kender, der prioriterer Fastaval fra. Det er måske som sådan ikke det store problem, hvis der kommer nye deltagere og arrangørerer til, men for mig betyder det, at jeg mister interessen for at være med. Enten kunne man spille eller man kunne sidde og hænge i cafeen eller i ølteltet.

Hvad er der på Fastaval:
- Scenarier (bord og live)
- Priser til scenarier
- Café (eller bar kan man vel kalde det) med god mad
- Øltelt
- Fararos Cigarer (Butik)
- Mad i ok kvalitet
- Brætspil til udlån i brætspilscafeen
- John TV (Og fandme stort hurra for dem!)

Hvad er der ikke på Fastaval (som der har været)
- Dag 0 er svundet ind til et næsten ikke eksisterende punkt på onsdagen om Fastaval
- Æresgæst
- Workshops
- Foredrag, events, paneldebatter eller andet til inspiration om rollespil
- Reception for Æresottoen
- Fastavalavis eller magasin og dertilhørende redaktionslokale (og det er den, jeg tager på egne skuldre)
- Computerspilslokale
- Biograf
- Tema (jo, der var et tema, men det blev ikke brugt aktivt på kongressen)
- Stille og fredelige hyggelige områder (til brætspil og lignende)
- Bar/øltelt med tema, gøgl og hvad der nu ellers kunne findes på

Det er som mangeårig deltager på Fastaval, at det pludselig gik op for mig, at der skete meget lidt. Jeg husker, da der kom en forfatter ud og holdt et spændende foredrag i Fønixbaren. Eller da der var skuespiller ude til Dag 0 og fortælle om, hvordan man bruger kropssprog. Eller da Dag 0 handlede om at formidle kontakt mellem forfattere og spilledere. Eller da der var en spændende gæst fra udlandet. I år havde vi f.eks. besøg fra Finland. Det kunne da have været spændende, at høre ham fortælle om rollespilskulturen deroppe. Eller at der var lavet en plakat med alle forfatterne, så man kunne se, hvem der havde skrevet hvad. Eller da der blev lavet store nomineringssedler til æresottonominerede, så man kunne se, hvem de var, og hvorfor de var nominerede. Eller da der var det vilde Mexico-tema i baren, hvor der var levende musik, stand-up og generelle vilde indslag.

Det kan godt være, at jeg bare savner de gode gamle dage, men jeg er ked af at se, at de ting, som var med til at gøre Fastaval til noget helt særligt begynder at forsvinde. Det kræver en kæmpe indsats, hvis man vil lave et arrangement på Fastaval. Der sker ikke noget fedt, hvis man ikke knokler helt vildt for det, promoverer det, selv køber vin og snacks til en æresottoreception eller hvad pokker, det nu kan være.

Den udvikling jeg ser ske lige nu er, at der ikke er fundet på noget nyt til Fastaval siden der kom en café. I stedet for er der arrangementer som langsomt forvitrer og falder fra som f.eks. Dag 0.

Men et helt andet problem er så også skolen. Den egner sig ikke meget til at lave den slags arrangementer. Der er et kæmpe stort og meget u-hyggeligt fælleslokale, der var indrettet i år lidt som en militær spisesal og så er der cafeen, som er mørk og dyster og indrettet med små båse ... hvilket er hyggeligt, når man sidder og snakker, men som ikke ville egne sig til at afholde et foredrag eller lignende. Der er ikke noget spørgsmål om, at det ville kræve en kæmpe indsats at forvandle det store fælleslokale til et rart sted, men selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Fastaval er sgu lidt ligesom min Toyota Carina lige nu. Den kører fint, der er plads til passagerer og bagage og den har en enkelt airbag, men den har hverken cd-afspiller, elektriske sideruder eller aircondition. Jeg siger ikke, at Fastaval skal være en Audi A6, men der er ikke plads til, at man fjerner særligt meget mere ekstraudstyr ... for der er ikke mere ekstraudstyr at tage af. Vi er nået ind til benet.

Lige nu har jeg lyst til at gøre noget ved det, for der er så mange ting, der fungerer fint på Fastaval, men jeg synes, at det kunne være så meget mere spændende.

 

 

Posted on Monday, April 9, 2007 at 05:00PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments6 Comments

Så tæt på Fastaval

Det er lige straks Fastaval og det er sgu godt. Fastaval har spist meget af min rollespilsenergi det sidste halve års tid. Først forfatterkompendium, så program og så scenarie. Det er egentlig ikke fordi, at noget af det har været surt at lave, men det har bare taget energien væk fra f.eks. min blog her, og det er jo trist. Jeg har faktisk ikke orket at lave noget fornuftigt på den i næsten et halvt år, men det er nok slut nu.

Jeg kan tydeligvis mærke, at lysten til at være kreativ herinde er ved at komme tilbage efter en lille måneds tid, hvor der hverken har været scenarie eller nogen andre rollespilsprojekter. Faktisk har jeg ikke haft noget spændende at sige omkring rollespil, og det har Gert egentlig heller ikke. Jeg er meget spændt på, hvordan mit scenarie kommer til at forløbe, og har ikke haft lyst til skrive om det herinde, før jeg har fundet ud af det.

Jeg har selvfølgelig ikke spiltetstet ...

Onsdag dag sidder jeg i min bil sammen med Frederik Berg, Morten Jaeger og Morten Holm
Onsdag aften på Fastaval bliver Dag 0 ... jeg ved ikke om baren åbner?
Torsdag vil jeg luske mit til noget indie og om aftenen skal der spilles Order of the Stick brætspil i Cafeen.
Fredag dag skal jeg stå til rådighed for mine fem holder der kører der og hjælpe, hvis det er påkrævet.
Fredag aften bliver festlig i baren og cafeen. Nørgaard og forhåbentlig nogle andre F-TV drenge kommer på ud på vallen.
Lørdag dag skal jeg spille Zombies DK.
Lørdag aften skal jeg nok bare holde fri og hvile ud.
Søndag dag er jeg sørme i Viborg til påskefrokost hos familien.
Søndag aften er jeg meget festlig til banketten.
Mandag triller vi tilbage til København, når det er forsvarligt at køre.

Det skal nok blive en fin påske. Jeg var en smule ked af det, da jeg fik at vide, at jeg kun havde fået fire hold, men Tim og Jost gjorde en flot indsats efter jeg klagede min nød, og nu har jeg fem hold fredag og et specialhold lørdag, som vist er en gruppe, der plejer at spille sammen, som gerne vil prøve det. Det er fedt.

Men det er nok egentlig en af de eneste ting, jeg kom til at tænke på, som man måske skulle ændre på ved Fastaval. Er der for mange scenarier? Jeg mener ... scenarier der har fået 102 tilmeldte får 11 hold. Det er 55 spillere. Altså lidt under halvdelen af dem, som har meldt sig på som førsteprioritet kommer ikke til at spille det. 29 premierescenarier er mange, når der ikke er så mange spillokaler til rådighed. Man kan selvfølgelig sige, at der ikke kommer flere spillokaler til rådighed, selv om der er færre scenarier, så det er egentlig kun forfatterne, man tager hensyn til. For spillerne er det selvføgelig fedt, at der er meget at vælge imellem, for jeg vil mene, at det ikke er muligt IKKE at finde et scenarie, som man gerne vil spille på første og anden prioritet på Fastaval. Men ... og jeg ved godt, at det er primadonnaagtigt, jeg synes ikke, at det er helt tilfredsstillende at skrive scenarie i så lang tid og det så bliver spillet af 25 mennesker.

Næste år ... og der bliver jo nok et næste år, vil jeg jeg overveje om jeg skal lave et scenarie med syv spilpersoner i stedet for fem. Jeg talte med Frederik, og han sagde, at han havde lavet seks  spilpersoner til Mødregruppen, og det virkede faktisk smart, for han har fået en pæn del flere spillere og han har været med til, at lidt flere kunne komme til at spille. Jeg ved ikke, om man skal tilbage til den tid, hvor det krævede særlig dispensation at skrive færre end seks spilpersoner, men jeg tror, at jeg vil tage det op til overvejelse selv. For mig er det næsten bare dovenskab og vane, der har fået mig til at skrive fem spilpersoner og ikke seks.

Nå, men vi ses til Fastaval! 

Posted on Monday, April 2, 2007 at 08:07PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments3 Comments

I en boble af scenarie

Det går fremad. Jeg skal aflevere mit scenarie om små 14 dage, men det går næsten overraskende godt. Det er meget sjovt at skrive et scenarie, hvor jeg ikke prøver at få alle de gode ideer, og hvor det ikke er mit ansvar, at finde på alle de lækre scener, men i stedet skal lægge op til, at spillerne og spillederen kan skabe nogle fede scener. Jeg har faktisk slet ikke noget i scenariet, der hedder scener.

Det er et langt og omfattende scenarie, men det er ikke så underligt, når det kører over to blokke. Til gengæld har jeg besluttet mig for, at dele det op i flere selvstændige hæfter, så det bliver mere overskueligt for spillederen.

Jeg er ved at være færdig med min scenarietekst. Jeg er næsten færdig med beskrivelsen af mine spilpersoner. Den store udfordring lige nu bliver at præsentere spilmekanikker og scenarieflow på en sådan måde, at det bliver så nemt som muligt for spillederen at køre, men det er i høj grad en layout og formidlingsopgave, så den glæder jeg mig til.

 378232312_010205e9cf.jpg 

378232315_ff98806930.jpg 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted on Saturday, February 3, 2007 at 01:03PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Åhh brææææk ...

Skriiig ... åh, jeg glemmer altid, hvor svært det er at skrive scenarie. Hvorfor pokker er det, at jeg ikke bare kan begrænse mig og lave det lille, simple, lukkede scenarie, men at det bare skal være større eller vildere eller mere gennemtænkt eller mere spillerorienteret eller hvad pokker ved jeg?

En kampagne ... en kampagne. Jamen, for pokker. Jeg skriver jo aldrig kampagner på forhånd. Det er noget, som udvikler sig efterhånden som vi spiller. Det er noget, hvor jeg tager spillernes input og bruger det til at udvikle historien! Det kan du jo også bare gøre i dette tilfælde Lars. Du kan jo bare lave et scenarie, hvor det er indbygget i spilmekanikken, at spillerne skal være med til at skabe historien ... ja hahaha, men det er slet ikke sjovt, for det er det, som vil være løsningen på det, men når jeg tænker og idéudvikler, så er det ideer til historien, som dukker op.

Det lyder så nemt og simpelt at sige, at jeg skal lave et scenarie, hvor der er nogle rammer, hvor spilpersonene kan agere og nogle rammer hvor spillerne kan improvisere. Og det behøver jo for pokker ikke være sådan noget med, at man sidder og bliver enige om, hvad der skal ske ... hvilket er den del af indie-spillene, som jeg ærligt talt ikke bryder mig om. Jeg nægter at lave den slags spil, hvor man først sidder og bliver enige om, hvad det er der skal ske i en scene eller hvad udfaldet skal blive, og så det er en fortælleøvelse i, hvordan man når derhen.

Den improvisation som jeg vil ind til, er der hvor spillederen smider sine ideer over skulderen, fordi spillerne sidder og taler om noget (måske som deres spilpersoner) som lyder meget federe. Og den slags kan jo godt lade sig gøre, når der er tale om en kampagne, som man selv kører over længere tid, for så er der tid og plads til, at skabe en ny sti ud fra de ideer, som spillerne lige er kommet med, men det er fandeme svært, når der er tale om et scenarie. Men hvis jeg IKKE gør det, så bliver det bare et langt scenarie i en dobbeltblok med nogle sekvenser, hvor man ikke spiller rollespil, men i stedet taler om historien. Det kan også godt være, at det er spændende nok i sig selv, men jeg ville bare gerne det andet.

Samtidig synes jeg, at jo mere jeg kigger ned i setting, historie, karakterer og bipersoner, jo flere spørgsmål rejser der sig, men de spørgsmål skal bare holde sig væk. Jeg skal for pikpuleme lave de ting ved settingen, som virker fedt, og være fuldstændig ligeglad med, om Karl den Stores indflydelse rent faktisk ikke var så gældende i de italienske bystater i 843 eller om der faktisk ikke var så mange tårne i Firenze, som jeg lægger op til. Jeg falder igen og igen i Wikipedia-fælden og forsøger at finde fakta som passer ind i min idé til scenarie og setting i stedet for bare at finde på de ting, som virker fedt. På samme måde har jeg en hovedidé til, hvad jeg vil hænge mit plot op på, men der bliver simpelthen for mange ting, som skal gå op i en højere enhed.

Simplify goddammit. Beslut dig for at gøre FÅ ting, som så til gengæld fungerer. Lav en SIMPEL setting med nogle få meget kendetegnende træk i stedet for at genskabe en setting, der både er historisk korrekt, bygger på fakta og som er helt vild fantastisk og fantasy-agtig. Det holder ikke Lars og spillerne er fisende ligeglade. Det er ikke det, som betyder noget.

Lav en SIMPEL historie, hvor det kan lade sig gøre at improvisere inden for rammerne. Lav historien om at bygge Katedralen, fokuser på spilpersonernes historie hver især.

Simpelt, simpelt, simpelt. De vil aldrig nogensinde opdage de små nuancer. Du skriver til dig selv og i bedste fald til nogle spilledere. Du skriver i hvert fald ikke til spillerne, når du prøver at proppe flere temaer ind i historien. Det er fantasy for helvede. Det skal bare være spændende. Du kan ikke forvente at lave noget, som både er underholdende, oprigtigt dybsindigt, spilmekanisk nyskabende og historisk korrekt.

Skod det hele og begynd forfra. Skær ind til benet. Hvad er det, der smager godt. Lav fire-fem punkter – ikke mere – på en hensigtserklæring om, hvad det er dit scenarie kan. Og gør som din scenarieansvarlige siger. Lav en brainstorm over hele dit scenarie og skriv alle de ideer og tanker, som flakser rundt ned på et stort stykke papir, og gennemgå det hele og se, hvad der faktisk lever op til alle hensigtserklæringerne. Hvis du ikke finder ud af, hvad det EGENTLIGT er, du vil med dit scenarie, så bliver det noget lort, for så er der ingen andre, der kan finde ud af det. Husk det dog for pokker Lars. Det er bedre, at ville to ting, som så lykkes end at prøve seks ting, som går galt. Ellers læs for fanden Forfatterkompendiet om, hvordan man idéudvikler. Tag dig sammen. Fokuser. FOKUSER!!!

Posted on Sunday, December 10, 2006 at 10:06PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments3 Comments