Udkast til sheet

Jeg må indrømme, at jeg springer over hvor gærdet er lavest. Jeg kan ligesom se på det hele, at der kommer til at være meget arbejde med scenariet, så jeg har blot scannet et D&D-sheet og formindsket. Selve sheet'et kommer til at fylde halvdelen af et A4, og så er der plads til karakterbeskrivelse på resten af siden. Spells vil blive udleveret til magic-useren og cleric'en på separate papirer ... det bliver nok også blot kopier fra bogen.

Jeg har tænkt mig at bruge det samme sheet igennem hele scenariet, så når de går fra et afsnit til et andet, så får de simpelthen et nyt sheet, og kan i teorien kassere det gamle, med mindre de har lyst til at se, hvordan de har udviklet sig.

Jeg prøvede både at lave det i farve og sort/hvid, og det var heldigvis sort/hvid versionen, der virkede bedst. Det var lidt af et cirkus at lave et scenarie helt i farver, som jeg gjorde med Den Røde Pest, så jeg tror kun, at det bliver udvalgte sider, for eksempel handouts, der kommer til at være i farver i Lichkongens fra Ascalon.  

(PS. Teksten er bare en dummytekst taget fra et andet scenarier. Jeg er ikke begyndt at skrive spilpersoner endnu.) 

177932638_4185787726_o.jpg 

Posted on Thursday, June 29, 2006 at 11:06PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Udviklingsstrukturen i Lichkongen

Disclaimer #1: Hvorfor skriver du alt det her på din hjemmeside, hvis der nu er nogen derude, som vil spille dit scenarie på Viking Con?? Okay, for det første, er der nok ikke så mange, der går ind og kigger på det her. For det andet, vil jeg hellere prøve at lokke nogle af dem, som kigger med her til at være spilledere, hvis jeg skal lokke dem til noget, og for det tredje, så tror vil jeg ikke skrive de store afsløringer i scenariet her på siden.

Disclaimer #2: Men HVIS du af en eller anden grund er kommet herind, og du kunne finde på at spille et D&D-fantasy scenarie på Viking Con, så er det en dum idé at læse meget videre. Nu er du advaret.  

Formålet: At lave et fantasyscenarie, der fortæller hele historien om en eventyrgruppe. Jeg har lavet scenarier, hvor gruppen mødes igen, efter de holdt op med at være en gruppe, hvor man i spilpersonbeskrivelserne læser om deres tidlige eventyr og hvorfor de gik fra hinanden. Nu vil jeg prøve at lave et scenarie, hvor vi spiller de tidlige eventyr og spiller, at de går fra hinanden.

Metoden: Lave en opdeling af eventyrgruppens karriere. Start. Midte. Slutning. Starten er den samme for alle spillere. I løbet af første afsnit, vælger spilpersonerne hvilken vej de vil tage. Evil, Neutral eller Good. Dette får betydning for hvordan historien udvikler sit i afsnittet om midten. Det får også betydning for, hvordan deres spilpersoner udvikler sig og hvilke spells og items de får. Det vil sige, at jeg allerede her har tre forskellige historier og tre forskellige udgaver af seks spilpersoner. Og nu bliver det så indvliket, for i løbet af afsnit to, får spilpersonerne igen mulighed for at vælge retning. Denne gang kun mellem Evil og Good. Men der skal være forskel på historien og spilpersonbeskrivelserne, hvis de går fra Evil til Good, end hvis de går fra Good til Good. Jeg har forsøgt at sætte det op i et diagram. (Det er fucked at læse. Man kan også se det på en pdf)

177572379_eeca473728.jpg

Det betyder, at der skal være 13 forskellige karakterudviklinger for hver af de seks karakterer. Nu har jeg tænkt mig at lave nogle ganske korte og skarpe karakterer, og karakterudviklingen fra et kapitel skal heller ikke fylde mere end en A4-side. Jeg overvejede at man kunne lave et system, hvor det er spilleren selv, der foretager udviklinge, men selv om dette kunne være spilteknisk enormt spændende, så er det tidsmæssigt et problem. Ved at spillederen udleverer et nyt spilpersonark til spilleren tager overgangen fra et kapitel til et andet ikke mere end 10 minutter, hvor spillerne sidder og læser, hvad der er sket med deres karakter i de seneste fem år.

Det betyder også, at der kommer en del forskellige udgaver af historien. Kapitel 1 er det samme for alle spillere. Kapitel 2 findes i tre forskellige udgaver, alt efter om spillerne vælger evil, neutral eller good path. Kapitel tre findes i fire forskellige udgaver. 1: Hvis spilpersonerne går fra Good til Good. 2: Hvis spilpersonerne går fra Good til Evil. 3: Hvis spilpersonerne går fra Evil til Good. 4: Hvis spilpersonerne går fra Evil til Evil. Og alt efter om spilpersonerne til sidst vælger den gode eller den onde vej, vil der være to slutscener.

Seks spilpersoner
14 forskellige stadier til hver karakter (Hver spilgruppe oplever kun fire af dem)
84 forskellige karakterark
9 forskellige udvikler i historien

Det lyder voldsomt, men de 84 forskellige karakterark er selvfølgelig variationer over det samme tema, og der vil være en del genbrug. Til gengæld tror jeg, at det bliver sjovt at lave.  

Posted on Thursday, June 29, 2006 at 09:55AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments2 Comments