« Fallout 3 | Main | Forza 2 Motorsport »

Warhammer Online

Er det rollespil?

Nej, det er det ikke. Jeg blev fristet over evne, da computerspillet Warhammer - Age of Reckoning (WAR) kom på banen. Jeg så trailerne, som lignede voldsomme kampscener sat i denb dystopiske og smukke Warhammer-verden og tænkte, at jeg måtte prøve. Det er tre år siden, at vi sidst har spillet i vores Warhammer-kampagne (The Enemy Within) og jeg savner Altdorf, Bögenhafen og alle de steder (ja okay, jeg savner ikke Kislev).

Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle forvente, at WAR var et rollespil. Jeg have et års tid forinden spillet Lord of The Rings-rollespillet (LOTR), som jeg på mange måder var blevet ganske glad for, men hvor jeg alligevel følte, at jeg ikke helt havde tiden og energien til at dedikere mig så meget, at det for alvor blev sjovt. (Jeg var med i et guild, havde fået lidt 'venner', men jeg spillede ikke nok til, at jeg blev en af inderkredsen, så jeg løb for det meste rundt for mig selv).

I forhold til online spil som LOTR, WoW og EVE er det meget nemt at komme igang med WAR ... og det er måske spillets allerstørste styrke. Det er MEGET tilgængeligt. Både rent gameplaymæssigt, men også socialt. Det er nemt at være noob i WAR, for der er ikke særligt meget hidden knowledge. I LOTR brugte jeg en hel, lang aften på at lære at smede våben - og jeg forstod aldrig de finere finesser ... og jeg kunne så bruge den næste aften på at grinde metal, så jeg havde noget at smede med. WAR springer let og elegant over alt det nørdede - alt det som tager tid fra 'rollespillet' så at sige, og fokuserer sit krudt på, at du skal ud at slås mod Kaos eller Orden alt efter hvilken karakter, du har lavet.

Det er muligt at spille hvad som helst - og måske fordi jeg er lidt konservativ omkring den slags, valgte jeg at spille en menneske Sigmar-præst. Det mindede mest om den karakter, jeg havde spillet i mit rollespil, men jeg havde nu ikke behøvet at tage den slags hensyn.

Helt overordnet er WAR mere af samme skuffe som WoW og LOTR. Ja, det er en masse ting, som er anderledes, men det er på de helt små tangenter, der er lavet noget om. De har gjort det nemmere at joine en gruppe. I LOTR skal man sende en 'tell' til den andens gruppe anfører og spørge, om man må være med og vente på en invitation. I WAR kan man bare joine. Og ja, det er fedt, at man ikke altid skal føle sig som den tykke dreng i klassen, som ikke må være med til at spille fodbold, og det skaber en god stemning af, at alle er velkomne - men det skaber samtidig også en overfladiskhed. Folk joiner og springer ud af grupper for et godt ord - og så forskelligt fra LOTR og WoW er det jo altså heller ikke.

Realm vs Realm
WAR er et spil, der hardcore satser på RvR (Realm vs Realm - altså kampen mellem orden og kaos). En kamp som udspiller sig mellem spillerne. Det lyder også superfedt, men det fungerer bare ikke så godt. Der er simpelthen ikke spillere nok, og det hele er - ja undskyld udtrykket - lidt for kaotisk. Du løber hen til en af de byer, hvor der er en kampskueplads lige i nærheden. Så er det relativt nemt at se, om der er nogle andre i området på din side, som spiller RvR og joine deres gruppe. Så løber I en fire-fem gutter ind på kamppladsen, hvor man kan slå og blive slået ihjel af andre spillere og leder efter et godt bytte. Ha haaa ... en kaosridder og en goblin. Mosle, Mosle ... Kæmpe Kæmpe - så er de døde, og så lede videre. Måske indtager vi senere et af de strategiske steder, som betyder, at kontrollen af området over til Orden ... og så kan Kaos indtage det en halv time senere og så videre.

Der mangler simpelthen spillere og der mangler perspektiv for, at det bliver rigtig spændende. Alt for ofte oplevede jeg at rende rundt i fjendens område og lede efter andre spillere, som jeg kunne kæmpe imod, men der var sjældent nogen. Og hvis man endelig fandt nogen, risikerede man at de var to og så havde man tabt på forhånd, eller at forskellen i level var for udtalt - og så havde man også tabt på forhånd.

Player vs Enviroment 
Når man så ikke lige løber rundt og kæmper mod andre spillere, løser man quests i player vs. enviroment. Det kan enten gøres singleplayer eller i en gruppe ... faktisk har jeg ikke rigtig stødt på en quest, som jeg ikke kunne løse alene ... og på omkring et kvarters tid, hvis man tager den tid fra, som det tager at bevæge sig hen til området. Quests er ULTRA-simple i WAR, men man kommer ikke uden om dem, for det er via quests, at du får XP og bedre udstyr. Der er nemlig ikke butikker, hvor du bare kan købe det fede udstyr. Så meget at tiden bruges på at løbe rundt og løse quests, der groft sagt er simplere end dem du var ude for i Pool of Radiance til Commodore 64 i 1980'erne. Det er sjovt nok ... det er bare ikke sjovere end i Wow eller LOTR. Der er aldrig et tidspunkt, hvor man tænker 'whauuh' eller bliver overrasket over, at de har fundet på noget sjovt.

Jeg ved godt, hvad de har tænkt, udviklerne. De har tænkt, at man ikke behøvede at skulle dedikere sig til at spille i fire-otte timer, når man satte sig ned og gik i gang med en quest sammen med en gruppe spillere. Jeg kan godt huske fra LOTR, da jeg gik med på en quest, og da klokken nærmede sig 20 efter fire timers spil og jeg faktisk skulle til at i biografen, men nu havde vi kæmpet så lang tid, og hvis jeg gik ud af gruppen nu, så ville de andre ikke kunne klare den sidste time ... og det var ikke særligt fedt. Den slags risikerer man IKKE i WAR, men til gengæld får du heller ikke den fede oplevelse af at være på et rigtigt eventyr med nogle andre, som du lærer at kende. Og det er så simpelt, at ingen rigtig prøver at aftale nogen form for strategi eller lignende.

Public Quests
Et af de lidt mere succesfulde elementer i WAR, som dog desværre også bliver hurtigt ensformigt, fordi det ALTID handler om det samme. I hvert area er der en række ongoing public quests - et lille eventyr. Det kan f.eks. være en gård, som er blevet overfaldet af zombier og dødspræster. Første del af questen består i at slå 75 zombier ihjel. Når det er gjort, skal de 10 dødspræster dræbes. Og når det er gjort kommer end-level monsteret, som kan være en slem lich. Efter eventyret er slut ruller computeren en terning (og giver hver spiller en bonus alt efter hvor meget han har hjulpet til) og så får man noget af skatten eller ej. Første del af public quests kan man i teorien klare alene - det tager tid, men det kan lade sig gøre. Anden og tredje og fjerde og femte del kræver hjælp fra andre spillere. Og det er nemt at hoppe ind og ud. Man behøver ikke engang at danne noget party. Man kan bare hænge ud i området, og så kommer der nok nogen andre eventyrerer forbi, som vil hjælpe. Samtidig giver det Influence at være med i denne slags quests, og får man nok, kan det indløses til belønninger i form af fede items. Men ... det er næsten altid det samme og udfordringen er sjældent for alvor interessant. Det handler bare om at tæve løs og løs.

Et MMORPG for folket
Det var nemt at komme i gang med WAR, og det var nemt at komme ud af WAR. Jeg fik nogle tekniske problemer med spillet, og jeg var ikke vild nok med det til for alvor at kæmpe med dem. Men det er måske det første online-rollespil som er decideret lavet til casual-gameren, og det er da spændende. Og det er en god idé at lave et rollespil, som man kan spille i en enkelt time af gangen og stadig have det sjovt og være med og spille sammen med andre. Det kan ikke lade sig gøre i LOTR. Der bruger man minimum den første time og ofte mere på at tromme den rette gruppe sammen og blive enige om, hvilket eventyr man skal spille.

Men det bedste ved WAR er nok, at det fik mig i gang med at spille Warhammer rollespil. Jeg fik samlet en gruppe spillere til at gå i gang med Enemy Within kampagnen, hvor jeg selv er spilleder, så det skal spillet nu engang have tak for.

Posted on Saturday, October 25, 2008 at 09:58AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments2 Comments | References1 Reference

References (1)

References allow you to track sources for this article, as well as articles that were written in response to this article.

Reader Comments (2)

Fin anmeldelse, tak for den. Jeg har et enkelt spørgsmål: Hvordan er WARs håndtering af Warhammers univers?

Jeg regner umiddelbart ikke med at komme til at spille det, men jeg er nysgerig efter hvordan de har ændret det, hvor high-fantasy det er, osv.
October 27, 2008 | Unregistered CommenterThais Munk
Jeg synes IKKE at stemningen fra Warhammer rollespillet er overført til computerspillet. Der er ikke noget af humoren. Der er ikke noget af den gritty low fantasy-fornemmelse. Jeg forbinder Warhammer med opfindsomme og humoristiske navne. Investigation-fantasy. WAR er bare slå på tæven. Universet er overført ved, at der er en stor by, der hedder Altdorf. Men det er ikke den by, som er beskrevet i rollespilssuplementerne. Den ser helt anderledes ud.
November 3, 2008 | Unregistered CommenterLars Andresen

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.