Main | Warhammer Online »

Fallout 3

Der er alt for få spil, bøger og film der foregår i en postapokalyptisk setting. Heldigvis har vi Fallout. De fleste husker Fallout 2. Et af de største og mest fascinerende rollespil til computeren. Lavet af fantastiske Black Isle Studios, som også gav os spil som Planescape Torment og Baldurs Gate. Fallout 2 er fra 1998, og jeg har stadig venner, som spiller det med jævne mellemrum. Peter Brodersen havde det fremme, da vi boede sammen for et par år siden.

Det var med spænding - og lidt vantro - at jeg hørte, at Bethesda skulle løfte arven og lave Fallout 3. De har stået bag to fine spil: The Elder Scrolls III (Morrowind) og The Elder Scrolls IV (Oblivion). På mange måder er Morrowind et mere bemærkelsesværdigt spil end efterfølgeren Oblivion, som ellers blev en større blockbuster. Morrowind er sært utaknemmeligt og uhjælpsomt. Følger du ikke med i historien, er du på skideren, for der er ikke meget hjælp at hente i selve spillet. Farer du vild ude i vildnisset er du ligeledes på skideren. Og går du ind i et tempel, hvor der er en farlig dæmon eller lignende, er du død med det samme. Du blev IKKE taget i hånden i Morrowind.

Det gør du til gengæld i Oblivion. Den mest kvalmende hjælpefunktion er, at alle encounters er tilrettet din karakters level ... hvilket betyder, at det aldrig bliver rigtig udfordrende. Det er som at svømme med sikkerhedsbælte, redningsvest og en livredder ved siden af dig. Det er meget trygt og hyggeligt, men ikke rigtigt spændende.

Problemerne i Fallout 3
Det største problem i Fallout 3 er et latterligt dårligt ingame menusystem. Hvis du for eksempel vil bruge et item - f.eks. noget medicin, skal du trykke på 'B'. Dernæst skal du bevæge dig mellem tre hovedmenuer (Stats, Items og Data) og hen til 'Items' og trykke på 'A'. Dernæst skal du bevæge dig mellem fem kategoriseringer af items. Weapons, Apparel, Aid, Miscellanous og en jeg ikke lige kan huske. Du vælger Aid, og så kan du scrolle ned og lede efter det item, du vil bruge. Det lyder måske ikke så forfærdeligt, men når man har gjort det igen, igen og igenigen bliver det anstrengende at bruge så lang tid på.

Men det lettere tåbelige menusystem er på en eller anden måde også symptomatisk for de mange værdier som Fallout 3 rummer.

For det første er det ikke trygt og hyggeligt. Du bliver taget lidt i hånden - for eksempel ved at kunne rejse rundt til steder, du har besøgt, via et kort, men encounters er ikke modificerede efter din level, og kamp er generelt langt mere dødeligt end i Oblivion. Der er langt større krav til omtanke i kampene og du skal både bruge dine skills og dine våben så effektivt som overhovedet muligt.

Systemet
Men for at vende tilbage til menusystemet. Bethesda har tydeligvis ønsket at lave et Fallout 3 som tiltaler diehard fans af serien så meget som overhovedet muligt, og det er faktisk imponerende så hjemligt Fallout 3 føles, når man tænker på, at vi er gået fra et 2D simpelt isometrisk rundebaseret rollespil til et 3D realtime rollespil. Selve systemet er bevaret til punkt og prikke - og det i sig selv er en bedrift, for det må have været meget fristende for udviklerne bare at bruge det system, som de nu engang havde udviklet til Oblivion og som jo fungerede ganske glimrende. Et system, hvor man for eksempel får xp i en skill jo flere gange man bruger pågældende skill. Det ville svare lidt til, at Wizards overtog Warhammer og IKKE gjorde det til d20, men lod det køre videre med det gamle system.

   

I Fallout 2 var alle kampe rundebaserede, hvilket selvfølgelig tiltalte det brætspilsnørdede publikum - og gjorde spillet til et fantastisk spil at stene ud til, fordi man aldrig skulle sidde og panikke, fordi ens hjerne lige reagerede lidt underligt efter 10 timers spil. Vi har set i KOTOR, at det godt kan lade sig gøre at lave rundebaserede realtime 3D-rollespil, men det er nu ikke den vej, som Bethesda har valgt at gå. I stedet har de valgt at lade spillet være realtime action med muligheden for at pause spille og bruge sine action points på at sigte på udvalgte lokationer på fjenderne og eksempelvis forsøge at lave headshots på tre

 

forskellige fjender på få sekunder. Systemet hedder VATS (Vault Assisted Targeting System) og det er intet mindre end en genial måde at bibeholde noget af den rundebaserede kamp fra Fallout 2. Effekten af VATS er, at man pauser spillet og får et overblik over, hvor fjenderne er og kan tage sig god tid til at vælge, at man vil affyre to skud med sin riffel efter hovedet på den nærmeste raider og så vende sig om og skyde laserpistolen ud af mutantens hånd. Man bliver oplyst om den procentvise chance for at ramme.

Efter udførte handlinger, tager det lidt tid, før ens actionpoints fylder op igen, hvor man så bliver nødt til at kæmpe i realtime.

Stemningen og humoren
Noget andet som Black Isle Studios var eminente til var humor, karakterer og historie. Jeg vil ikke gå så vidt som til at sige, at historien eller humoren er på højde med Fallout 2 (så meget har jeg heller ikke spillet 3'eren endnu), men den er helt klart deroppe af. De har været utroligt tro mod universet. Min midlertidige konklusion efter ca. seks timers spiltid er, at Fallout 3 vil henrykke fans af serien, og underholde newcomers. Jeg er selv hooked og glæder mig allerede til den næste karakter, jeg skal have.

Posted on Monday, November 3, 2008 at 08:55PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.