Main | Redigering af scenarie »

Strukturering af scenarie

Da jeg spurgte en række rollespilsforfattere, som har læst mange scenarier, om hvad de opfattede som de største problemer redigeringsmæssige problemer i danske scenarier, var der flere af dem, som kom ind på struktureringen af scenarierne. Et dårligt struktureret scenarie er et meget større problem, end et scenarie, som indeholder stavefejl eller hvor der både står troldmand og magic-user. Stavefejlene er et forstyrrende element, men dårlig struktur kan tabe et scenarie på gulvet.

Sanne Harder opsummerer egentligt problemet meget godt, når hun siger:
”Scenarieteksten skal præsenteres på en sådan måde, at den er let at overskue for spillederen - både første gang den læses, og mens scenariet afvikles. Det er åbenbart forbandet svært at disponere sit scenarie på en modtagervenlig måde, for selv rigtig erfarne scenarieforfattere har problemer med det”.

Sanne har også et bud på, hvorfor problemet med formidlingen opstår:
”Jeg tror muligvis problemet er, at forfatteren er blevet så fortrolig med sit scenarie, at hun skriver alt for indforstået. Jeg har mange gange oplevet at læse et scenarie, hvor man først får alle plottets/præmissens bestanddele efter at have læst det hele. Så bliver man nødt til at begynde forfra, for at kunne se de førkommende informationer i det lys de var tænkt. De fleste forfattere har gennemskuet, at det er en god idé at lægge ud med en synopse, men hvis plottet er indviklet, sker det tit at synopsen bliver for overfladisk, i kortfattethedens hellige navn, og så nytter det næsten et fedt.   

Det er utroligt svært ikke at være indforstået, når man skriver et scenarie. Jeg har mange gange prøvet, at sidde og blive helt svimmel over, hvor mange oplysninger jeg egentlig prøver at formidle videre til spillederen på så lidt plads som muligt.

Rette oplysninger på rette sted
Brian Rasmussens kæpheste er også langt væk fra stavefejl og problemer med grammatikken, og han griber også ned i nogle helt grundlæggende problemer med formidling.

”Jeg har læst mange scenarier, hvor det først meget sent – eller i værste fald aldrig – går op for mig, hvad det er forfatteren forsøger at opnå med sit scenarie. Som læser vil jeg gerne have følgende på plads og gerne i nævnte rækkefølge: Hvad handler det her om / hvorfor er det interessant, hvad skal jeg være opmærksom på og hvordan kommer jeg igennem historien. Derudover skal der naturligvis være de relevante, konkrete oplysninger til selve scenariet, så i et klassisk dungeon-scenarie vil jeg vide hvor der er fælder og hvor stærke  modstanderne er. I et intrigescenarie vil jeg have de interpersonelle relationer åbenbaret. Kort sagt, giv mig de oplysninger den konkrete scenarietype forudsætter,” siger Brian Rasmussen.

Det er svært ikke at være enig, men det kan derimod være svært selv at være bevidst om, hvad der er de vigtigste oplysninger i et scenarie. Meget handler også om, hvilken slags skriveproces man bruger.

”Det største redigeringsproblem med danske rollespilsscenarier er dårlig proces. I teksten gør det sig udslag i to ting: Enten har forfatteren tænkt sit scenarie til døde inden han skriver det ned, og så ender teksten med at være indforstået. Eller også bruger forfatteren sin skrivning til at tænke, og så ender teksten med at være en tanketekst, hvor pointerne bliver leveret efterhånden som forfatteren kommer på dem,” siger Sebastian Flamant.

Brian siger, at det er vigtigt, at man serverer de oplysninger, som scenariet forudsætter, i den rigtige rækkefølge, og Sebastian siger, at hvis man bruger selve scenarieskrivningen til også at udvikle sit scenarie, så kommer oplysningerne i den rækkefølge, som forfatteren finder på dem. Eller at hvis en forfatter rent faktisk har gennemtænkt hele scenariet, før han eller hun skriver, er der en risiko for, at det bliver indforstået.  

Hjælpe læseren yderligere
Der findes selvfølgelig og heldigvis masser af forfattere, som ikke kommer ud i de problemer, som er nævnt ovenover. Nogen er naturtalenter til at skrive og redigerer deres tekster løbende i hovedet, mens de skriver. Andre redigerer faktisk hele scenariet efter første gennemskrivning, og fanger gentagelserne og serverer oplysningerne i den rækkefølge, som de skal serveres. Men selv om man har strukturen på plads, kan man hjælpe læseren yderligere.

”Det med at gøre scenariet overskueligt under afviklingen, handler om at være meget stringent med hvor man placerer vitale informationer. For eksempel kan bipersonerne være spredt ud over seksten forskellige scener, og så skal spillederen sidde og grave navnene frem mens spillerne venter. Eller der er måske et klokkeslet, som er meget vigtigt at få rigtigt, som står midt på side 32 og bare ikke er til at finde hurtigt. Tidslinier, flowcharts, oversigter over bipersoner, steder og spilpersoner kan afhjælpe situationen rigtig meget, men af en eller anden grund er det ikke alle forfattere, der er glade for at bruge dem,” siger Sanne Harder.

Det er noget, som blandt andet også Lars Kroll nævner:
”Hvis jeg skal pege på noget, vil jeg sige struktur i teksten: Der er for mange der skriver en masse tekst, men ikke tænker over hvordan teksten er organiseret, og om den er brugbar både når man læser og når man kører scenariet. Det er voldsomt irriterende at skulle bladre og bladre når man leder efter den NPC man har brug for i denne scene. De "gamle dyder" med indholdsfortegnelse, flowchart, oversigts sider, stikords sider og lignende værktøjer til afviklingen af scenariet har det med at komme i anden række, hvis det overhovedet kommer med,” siger han.  

Personligt føler jeg mig meget ramt, når Sebastian skriver, at man bruger scenarieskrivningen på også at udvikle scenariet. Jeg har ikke tænkt alt igennem, når jeg begynder at skrive og meget kan ændre sig. Da jeg så samtidig ofte går i gang med mit scenarie alt for sent, er der ikke meget plads til at skrive scenariet igennem en gang til ... ja sommetider er der nærmest ikke engang tid og overskud til at læse scenariet grundigt igennem i sin sammenhæng ... og det er jo simpelthen for tåbeligt.

Derfor
1. Skriv scenariet
2. Få en anden person til at læse det igennem og kommentere på sammenhænge og struktur i scenariet (det overordnede billede)
3. Lav 2. gennemskrivning af scenariet
4. Få en anden person til at læse det igennem og kommentere på stavefejl, grammatikfejl og generel korrektur (detaljerne)

I forhold til, at jeg kun enkelte gange har fået andre til at læse mit scenarie igennem en enkelt gang, før jeg sender det af sted, ved jeg godt, at ovenstående er rimeligt urealistisk, men hvis man har problemer med de ting, som er nævnt i artiklen, er det i hvert fald en måde, hvorpå man kan komme dem i møde. Og igen: Det er ikke fordi, at et scenarie skal være perfekt, men hvis man kan komme fra at det er svært forståeligt til at det er let forståeligt ved at lade en anden læse sit scenarie, så tror jeg, at det er det værd.

To gode pointer - en sidehistorie
Brian Rasmussen har et par rigtig gode pointer, som falder lidt udenfor de to overskrifter jeg havde sat på med redigering og struktur, mens jeg synes stadig, de er meget inspirerende, og har i hvert fald givet mig grundigt stof til eftertanke. (I et magasinlayout ville disse to pointer være serveret som en sidehistorie, men jeg er desværre begrænset på min blog. Jeg overvejede at gøre teksten mindre, men da jeg allerede har en llle teksttype på min side, ville det ikke være pænt gjort).

”Det andet vigtige punkt for mig er indpakningen. Her tænker jeg ikke blot på illustrationer og layout, skønt de naturligvis fylder meget i vores opfattelse af indpakning. Sproget er lige så vigtigt. Skriver du en hårdkogt actionfortælling, skal sproget afspejle dette, så det nytter ikke at det hele er holdt i en jovial, kammeratlig tone som i en mail til en ven eller som en knastør akademisk afhandling. Jeg vil se bandeord, tjubang og et sprog med liv! Selvfølgelig kan der være behov for at have to typer tekst i et scenarie som f.eks. den stemningskabende fortællestemme og den pædagogiske, fornuftige røst, der ikke taber overblikket. Som forfatter skal man tænke over, hvad man vil sige, på det givne tidspunkt og vælge en jargon, der passer til situationen.

Min sidste kæphest angår detaljer eller mangel på samme. Alt for ofte  har jeg set alenlange beskrivelser af ligegyldigheder som enhver spilleder med et minimum af fantasi snildt kan improvisere under selve spillet. Vis spillederen lidt respekt her og lad være med at fyld scenariet med det indlysende. Det er spild af alles tid. Så hvis fortællingen foregår i nutidens København, er det ikke nødvendigt at liste samtlige kebab-joints på Nørrebrogade. Omvendt vil jeg have et væld af detaljer, når forfatteren bevæger sig ud i ukendt land. Hvis det viser sig, at Nørrebrogade er styret af en flok aliens, vil jeg have detaljer nok til at billedet af dem og deres motiver kommer til at stå lysende klart for mig. Så for at sige det kort: beskriv det eksotiske / uventede og nævn det ordinære. Tro på at spillederen også er intelligent og kreativ,” skriver Brian Rasmussen.

Posted on Sunday, November 12, 2006 at 06:54PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.