Dumme gammeldags ord man skal skyde

Disclaimer: Følgende er udtryk for min egen personlige holdning, og noget som jeg selv prøver at arbejde med i mit eget sprog, og det er altså ikke fordi, at det er forkert, at bruge de ord og vendinger, som jeg er efter, men jeg bryder mig ikke om dem. Hvis meningen er, at sproget skal lyde lidt gammeldags, så er det jo bare om at hive fat i dem. Jeg tør vædde på, at der har siddet nogen for 100 år siden og haft de samme overvejelser omkring hvorvidt man kunne erstatte 'thi' med 'fordi'. Men selvfølgelig: Hvis du er ved at skrive en stemningsfuld tekst, hvor det giver mening at bruge ordene, så skal jeg nok lade være med at slå dig i hovedet, men pas på med dem.

Da
Du må kun bruge 'da', når det er for at vise tilbage i tid. Du må ikke bruge 'da' som erstatning for 'fordi'. Det er noget, som jeg meget ofte ser brugt, og jeg er begyndt at se mig ond på, men tager mig sommetider selv i at skrive det.
Robin Hood samlede sværdet op, da hans bue var slatten som en gammel ost
Her kunne ligeså godt stå: Robin Hood samlede sværdet op, fordi hans bue var slatten som en gammel ost

Således
Jeg tror, at mange ville blive overrasket over, hvor nemt det er at komme til at bruge den slags ord.
Borgen var bygget af træ og således kunne Robin Hood nemt sætte ild til den.
Her skal der i stedet stå: Borgen var bygget af træ og derfor kunne Robin Hood nemt sætte ild til den.

Hvorledes
Hvorledes er altså rigtig grim, men ikke mindre har jeg set det brugt i en artikel for tre dage siden.
Robin Hood havde ikke overvejet, hvorledes han skulle komme ud af den brændende borg.
Den rigtige udgave er: Robin Hood havde ikke overvejet, hvordan han skulle komme ud af den brændende borg.

Andre gamle ord som skal erstattes
Påbegynde - Begynde
Fornøden - Nødvendig
Såfremt, dersom - Hvis
Angående - Om
Samtlige - Alle
Udbad - Bad om
Posted on Friday, September 22, 2006 at 11:00PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments1 Comment | References3 References

Hensigtserklæringer eller fakta

Jeg har siddet og skrevet på en disposition til mit næste scenarie, og jeg tog mig mange gange i at udtrykke mig passivt mange gange, og jeg kom til at tænke på, at passiv sprogbrug er noget af det, som jeg ser meget ofte i forbindelse med scenarier. Ofte bruges passiv sprogbrug i profesionelle sammenhænge, fordi mange mennesker synes, at det passive sprogbrug lyder findere. Jeg husker et klassisk eksempel fra Journalisthøjskolen:

Mødet vil finde sted kl. 18.00
Mødet er kl. 18.00


Det er typisk at bruge passivt sprog, når man gerne vil få tingene til at lyde af lidt mere. Men vi må nok hellere lige blive enige om, hvad det er, vi taler om.

Hvad er passivt og aktivt sprog

Passiv: Hvis orken vælger at angribe spilpersonen, får den mulighed for at lave et overraskelsesangreb.
Aktiv: Hvis orken angriber spilpersonen, kan den lave et overraskelsesangreb.
Den øverste sætning er passiv, hvilket vil sige, at den er lidt mere uklar og virker en smule valen. Den nederste sætning er aktiv og udtrykker sig konkret og direkte.

Man kan også danne passivformer ved at tilføje et -s til navneformen af udsagnsordet:
Meget passiv: Sværdet svinges hårdt.
Også passiv: Sværdet svinges hårdt af krigeren.
Aktiv: Krigeren svinger sværdet hårdt.
Den øverste sætninger er den værste, fordi vi her ikke engang ved, hvem det er, der svinger sværdet. De to nederste sætninger siger præcist det samme, men svinges er passivt, hvor svinger er aktivt. Det er altid bedst at gå efter den aktive sætning, så pas på med -s til sidst i navneformen af udsagsnord.

Et klassisk eksempel på passiv sprogbrug, som jeg vist også husker fra Journalisthøjskolen er: "Cykler fjernes uden ansvar". Her er ikke noget grundled. Jeg ved altså ikke, hvem det er, der har fjernet min cykel. Skulle det være aktiv sprogbrug, så kunne der stå: "Politiet fjerner din cykel uden at tage ansvar for det", men det giver ikke meget mening, da det ikke er politiet, der fjerner cyklen, men sandsynligvis en tilfældig ansat i den tøjbutik, hvor skiltet sidder.

Den slags passiv sprogbrug, som jeg oftest selv kæmper med er, når jeg kommer med hensigtserklæringer i stedet for at udtrykke mig klart og tydeligt.
Passiv: Scenariet bliver et actionscenarie, hvor spillerne får mulighed for at rulle med terninger.
Aktiv: Scenariet er et actionsscenarie, hvor spillerne kan rulle med terninger.
Konsekvensen af den passive sprogbrug i dette tilfælde bliver, at jeg overfor læseren ikke fremstår som om, at det er helt sikkert, at der er tale om et actionscenarie. Jeg fortæller også læseren, at jeg ikke er færdig med mit scenarie, hvilket er ret fjollet, hvis det nu står i selve scenarieteksten eller i en foromtale.

Passiv sprogbrug er ikke en af de mest forfærdelige ting, men rent sprogligt er det godt at være på jagt efter passiverne. Især udsagnsord der ender på -s (svinges, kæmpes, skydes og så videre) bør gøre dig opmærksom på, at du måske er i færd med at formulere en sætning passivt.

Passiv: Der blev kæmpet bravt på slagmarken.
Det er faktisk ikke nogen særligt god sætning. Hvem kæmpede bravt på slagmarken.
Aktiv: Soldaterne kæmpede bravt på slagmarken.
Sætningen er blevet gjort aktiv, -s'et er væk, og vi ved, hvem der kæmpede bravt.

Hvorfor skrive:                                              Når du kan skrive:
De forestod udviklingen af...                              De udviklede...
Kongen har truffet beslutning om...                   Kongen har besluttet...
FBI foretog anholdelse af tiltalte.                        FBI anholdt tiltalte.
Prinsessen kom med en klar udmelding om...     Prinsessen meldte klart ud at...
Han foretog en for sen opbremsning.                Han bremsede for sent.
Agenten kan nu tage sin kode i anvendelse.      Agenten kan nu bruge sin kode.
Vi tager dit narko i opbevaring.                        Vi opbevarer dit narko.

Posted on Wednesday, June 28, 2006 at 06:26PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment

Faldgruberne

Sproget i scenariet

De færreste scenarier er rigtig fedt skrevet, og det gør egentlig ikke det helt store. Selvfølgelig er det fedt, hvis sproget i scenariet bare flyder, men det vigtigste er, at sproget ikke distraherer. Der er følgende ting, som distraherer en læser voldsomt:
- Talrige stavefejl
- Dårlig sprogbrug
- Brug af de forkerte ord
- Special jargon

Stavefejl
Stavefejl er irriterende, men de er umulige at undgå. Alle scenarier indeholder stavefejl, og så længe, at der ikke er mange fejl på hver side, så er de til at leve med. Men udover at gøre læsningen lidt tungere, så er stavefejl også med til at underminere forfatterens autoritet. Især hvis det er fremmedord eller fagord, der er stavet forkert. Der er stor forskel på, om vi har at gøre med en slåfejl, eller om ordet armbryst er stavet konsekvent forkert i et scenarie. En slåfejl kender alle til, men det er svært at tro på, at en forfatter er helt hjemme i fantasygenren, hvis han ikke kan stave til armbrøst.
Som redaktionschef får jeg ofte artikler ind, hvor det netop er de svære ord, som er stavet forkert, og det undrer mig altid, at man netop ikke har tjekket de ord.
I bund og grund er der kun en god måde at undgå de værste stavefejl på: Få læst korrektur på scenariet og vær grundig, når du fører korrekturen ind. På denne måde fanger du måske 80 procent af fejlene, og så kan man leve med de resterende 20 procent. Selvfølgelig hjælper stavekontrol og al den slags også, men det er korrekturlæsningen der tæller.
Og det er nemmere sagt end gjort. Jeg har skrevet mange scenarier, og jeg har fået læst korrektur på to af dem. Det seneste var Den Røde Pest, hvor der alligevel er en del fejl i, men der intet i forhold til, hvad der blev fanget i korrekturen.

Jeg tog lige et hurtigt tjek af mit scenarie ”Den Sorte Ridder”, og fandt på fem minutter følgende fejl med stavekontrol. Det er ikke forfærdelig fejl, men de er alligevel forstyrrende.  
•    indtagelig (det ord findes vist ikke)
•    afsted (af sted i to ord)
•    p.g.a. (pga.)
•    liniært (lineært, og en typisk fejl)
•    søbreden (søbredden med to d’er)
•    svovlpølæ (slåfejl)
•    igennnem (ikke tre n’er)
•    Ulius (skulle være Ulfius)

Opbygning af sætninger
Lange sætninger uden kommaer og med få punktummer. Sætninger hvor forholdsord bruges forkert. Sætninger, hvor man farer vild i indskudte sætninger. Sproget skal flyde og være nemt at læse.

Eksempel på dårlig opbygning af en sætning
”Spillet starter i Allingtonsslægtens hjemborg, der også er der spilpersonerne kommer fra.”

Der også er der ... det lyder altså bare ikke godt. Sætningen skal selvfølgelig hedde:  ”Spillet starter i Allingtonsslægtens hjemborg, hvor spilpersonerne kommer fra.”

En tekst kan næsten altid gøres bedre, men nu er det jo ikke romaner, vi sidder og skriver. Det vigtigste er, at det er klar forståeligt, men hvis man kan få sproget bare en smule inspirerende og letflydende, gør man sin spilleder en stor tjeneste.

Oprindelig tekst
”I det herrens år 516 var der krig i England, som der har været så mange gange før og så mange gange siden. Den gode ridder Sir Aeddan af Allington deltog i denne krig, og han kæmpede bravt mod sakserne. Ikke langt fra Sir Aeddans herresæde boede den saksiske Ridder Coenwulf i en erobret borg. Denne borg var meget sværd indtagelig, men Sir Aeddan kendte en hemmelig gang ind i borgen. Denne borgs navn var Ulfingburrough.”

Dette er indledning fra mit eget scenarie Den Sorte Ridder. Hvis jeg skulle redigere den tekst, vil jeg tage fat i følgende.

1. Droppe det med, at der har været krig mange gange før og siden. Det er ikke vigtigt.
2. Få ind at det er sakserne, som indvaderer
3. Rette stavefejlen ”sværd indtageligt” og formulere sætningen om i stil med: ”Borgen var næsten umulig at indtage”, så jeg undgår det forfærdelig ord ”indtagelig”.
4. Få borgens navn ind før i teksten, så det ikke hænger og flagrer.

I dag ville teksten se nogenlunde sådan ud.

Redigeret tekst
”I det Herrens år 516 var der krig i England. Den gode ridder Sir Aeddan af Allington kæmpede bravt mod de invaderende saksere. Ikke langt fra Sir Aeddans herresæde boede den saksiske Ridder Coenwulf, som havde erobret borgen Ulfingburrough. Denne borg havde ry for at være umulig at indtage, men Sir Aeddan kendte en hemmelig indgang.”

Brug af de forkerte ord
Det eneste der er værre end overdreven brug af fremmedord er FORKERT brug af fremmedord. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt huske et eksempel fra et af mine scenarier, for jeg bruger ikke så mange fremmedord, men det er især slemt wannabe akademikere. Ikke fordi at akademikere ikke kan finde på at bruge forfærdelige fremmedord, men de fleste akademikere bruger i det mindste ordene korrekt. Det er først slemt, når fremmedordne bruges på en kikset måde.
Jeg husker en formulering fra en af mine stile i gymnasiet:
”Han vandrede gennem de enigmatiske skove”.

Min lærer spurgte, om jeg selv synes, at det var en god brug af ordet ”enigmatisk”, og jeg måtte nok indrømme, at jeg mestendels synes, at det havde lydt smart.

Personligt synes jeg dog, at det værste er at læse et scenarie, der lyder som en opgaveformulering til en opgave i medievidenskab. Jeg har ikke lige nogle gode eksempler, men de skal nok komme på.

Speciel jargon
Der er nogle forfattere, der lader stemningen i scenariet skinne gennem hele scenarieteksten. Personligt synes jeg, at det er en god idé at forføre spillederen, når han læser scenarieteksten, men jeg foretrækker i høj grad primært at gøre det med billeder, sekundært med ord.
Man skal passe meget på med, at den forblommede flom af ord, der flyder kækt fra karsken bælg ikke bliver en mare, der rider på scenariet, som en gammel hat på en frisk ung kælling, thi eder spilleder må fly for nattens genvordigheder.
Det gælder om at skrive, så spillederen kan forstå det. En ting er stemningsafsnit eller afsnit med prosatekst, men den rene, rå scenarietekst skal primært formidle scenarie, sekundært en stemning.
Jeg har en fordom om, at det forblommede og opkørte ofte er et dække over, at forfatteren ikke tør eller kan sige direkte og uden omsvøb, hvad scenariet handler om.


Posted on Monday, April 24, 2006 at 03:00PM by Registered CommenterLars Andresen | CommentsPost a Comment