Main

The Pact

Sanne Pedersens sag The Pact var meget anderledes end vores andre sager. Måske er det derfor, at jeg ikke har skrevet nogle rapporter. Måske var det fordi, at det var en ret indviklet sag, og jeg ikke rigtig kunne overskue den. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske så skrækkeligt meget fra den. Thomas Munkholt skriver på sin blog om sagen:

[Citat start]
[Wiz Corner, Washington - marts 1950] ActaCon kaldes til en militær forskningslejr: En forsker, Hoyt, har begået selvmord - det viser sig hurtigt at være et mord. Der mangler endnu en forsker, Anderson - han findes senere død. Forskerne, anført af Frank Clements, arbejder med en særlig type raketbrændstof men vil ellers ikke afsløre noget - de har indgået en tavshedspagt. Cordell går amok og overfalder en af dem i frustration. En lang række afhøringer fører dog til Samuel Quimby, der har spioneret og dræbt de andre for at dække over sit lyssky virke, og angiveligt solgt sin viden til gangstere (det virker dog usandsynligt). ActaCon forhindrer, at Quimby sprænger laboratoriet i luften. Den efterfølgende retssag, der også retter sig imod ulovlig forskning, bliver en parodi - man hører for første gang om "HQ".

Sagen brød med formen - det var et klassisk whodunnit-scenarie. Forhørene, der ellers kunne have fungeret, trak ud en aften for længe. Fundet af Anderson var dog en positiv overraskelse. HQ blev opfundet (vist lidt tilfældigt). Collins genfandt sit nazi-had med Ernst Schröder. Cordell igen amok.
[Citat slut]

Jeg er egentlig ked af, at jeg ikke skrev rapporter, men der var simpelthen så mange forhør og afhøringer, at det ville have fyldt, jeg ved ikke hvor mange sider. Det var spændende, men det blev også frustrerende, fordi vi tilbragte tre sessioner lukket inde på en militærbase, hvor vi ikke rigtig havde den samme FBI-autoritet, som vi var vant til. Især for en meget "direkte" agent som Collins, blev det frustrerende. Meget af det, som jeg plejede at bruge til at få liv i min karakter kunne ikke bruges i sagen.

Posted on Wednesday, May 17, 2006 at 10:59PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments1 Comment

Reader Comments (1)

Nu poster jeg altså totalt Forge-prædikeri igen, bær over med mig. Men en anden fuldstændig oplagt pointe som alle rollespil kan have gavn af, er, at de ting spilleren har lagt i karakteren, skal honoreres i spillet. Det kan f.eks. være i form af "Flags":

Spil-lederen skal prøve at give spilleren smæk for skillingen ved at ramme hans Flags. Lars vil (f.eks.) gerne have situationer hvor Collins er fed med sin pistol og han får lejlighed til at udfordre det onde med sin FBI-autoritet - det er hans "markører". At lukke ham ind i kasse, og fjerne hans badge og hans pistol er bare ikke sjovt for Lars, og Collins virker ikke. Det er igen sådan en misforstået spil-leder ting: "så kan han prøve hvordan det er, når det ikke er fedt. Fedt!" Øh, nej. Man kan godt angribe angribe Flags, men så skal det være det, der er konflikten, og så er det stadig spændende for spilleren.
May 17, 2006 | Unregistered CommenterThomas Munkholt

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.