Det vellykkede scenarie

Tidens Ritual

Fastaval 1995
Et rigtigt dejligt fantasy-scenarie med dejlige og meget følelsesladede spilpersoner og en god og spændende historie. En gruppe eventyrerer vender tilbage til en vens begravelse mange år efter, at de ikke er eventyrere mere, og bliver involveret i en gal troldmands forsøg på at ændre tidens gang. Det fine twist ligger i, at de gamle og affældige eventyrere bliver unge igen, da de træder ind i kongens borg, og de får valget mellem at dræbe den ”onde” troldmand og blive gamle igen, eller hjælpe med at gennemføre ritualet og forblive unge og stærke og gøre alle de ting, de fortryder om igen.

Ideen til scenariet opstod ud fra en stort anlagt AD&D kampagne, jeg i starten af halvfemserne kørte med nogle venner. Jeg ændrede på rigtig mange ting, men den grundlæggende præmis med en gal troldmand, der forsøger at skrue tiden tilbage, så det er ham, der bliver konge i stedet for kongen, beholdt jeg. Jeg beholdt også settingen og en del af bipersonerne.

Fastaval 95 var en traumatisk oplevelse for mig. Jeg fik skoldkopper og dukkede kun op til banketten og fik mine priser og tog hjem igen. Jeg har aldrig spillet Tidens Ritual, men jeg har hørte rigtig mange historier fra glade spillere.

Omkring 10 år efter det var kørt, fik jeg spillernes bedømmelsessedler af Mette Finderup. Det var psurrealistisk at se dem så mange år efter.

Det var meningen at Tidens Ritual skulle være udgivet efter Fastaval, og derfor blev der lavet en masse lækre tegninger til det. Projektet gik i vasken, men mange år senere lykkedes det mig at lave en ny udgave af scenariet, hvor jeg brugte de flotte tegninger. Jeg ved stadig ikke, hvem det var, der illustrerede scenariet, hvilket også er meget underligt.

Foromtale:
Med et hårdt ryk i tøjlen standsede han hesten. Den vrinskede svagt, dampen stod som hvide tåger fra dens næsebor i den kolde nat, hvor stjerner og måner lyste klart. Han så korsvejen ligge foran sig, korsvejen med det store skilt, som fortalte, at der var 0 mil til Thelgaard. Han stirrede på skiltet ...

... Det højrøde blod danner en bue, da sværdet hurtigt drives ud af hans krop. Krigeren løfter armen og gør klar til det dødbringende slag mod sit offer, der løfter hænderne i en glat bevægelse, bevæger læberne, men i stedet for ord sprøjter der lydløst blod ...

"Ja, det er det samme gamle skilt, mester troldmand", lød en svag, klar stemme, som var svær at sætte alder og køn på, men som lød sært sørgmodig.

Rytteren smilte ved lyden af den stemme, han ikke havde hørt i så mange år, følte klare øjne på sin ryg og hørte raske skridt nærme sig.

"Ja, og det er såmænd også den samme gamle mester troldmand, selv om tiden har tæret hårdere på mig", sagde troldmanden blidt og rakte en hånd ud, som elveren greb. Hun så, at den var en gammel mands hånd. Elveren svang sig hurtigt op på hesten, lagde armene om hans gamle krop og hovedet på hans ryg. Han satte hesten i galop.

En fortælling om stor ondskab, forræderisk svig, legendariske slag og eviggyldig kærlighed. En historie om det godes fristelse af det onde, den sidste store chance for stordåd, den sidste chance for at gøre en ond gerning god og fristelsen til at ændre sin skæbne.

Et episk og fantastisk eventyr, der lægger stor vægt på spilpersonerne og deres indbyrdes relationer og fælles fortid.

Download scenariet på Projekt R'lyeh 

Posted on Monday, April 24, 2006 at 09:07AM by Registered CommenterLars Andresen | Comments7 Comments