Main

Billedstørrelse og magi med dpi

Hvis du vil have billeder i dit scenarie, så er det svært at komme uden om billedbehandling. Jeg har primært kun brugt programmet PhotoShop så alle råd og guidelines går til dette program. Billedstørrelse og opløsning er ret vigtig for at få billederne til at fungere ordentligt i et layout, men da det er ret teknisk, er det noget de fleste scenarieforfattere enten er ligeglade med eller bare ignorerer. Hvis du ikke har bare lidt styr på det med dpi og billedstørrelser risikerer du, at billederne i dit scenarie bliver grimme, eller at dit scenarie som pdf fylder 30 mb, når det kunne fylde 5 mb.

Når du åbner et billede i PhotoShop, gå ind under menupunktet /image og vælg /image size. Her får du de grundlæggende informationer om billedets størrelse, hvilket kan være vigtigt for, hvordan du bruger billedet.

Et billede består af en mængde pixel. Det er mængden af pixels, der bestemmer hvor stort billedet kan blive. De vigtigste tal at lægge mærke til er antallet af pixels samt dpi, der står for dots per inch. Husk: Det eneste der for alvor fortæller dig, hvor stort dit billede er, er mængden af pixels.

En dpi på 72 er optimeret til at vises på en skærm. Hvis du skal have et 72 dpi billede i A4 størrelse skal det være i omegnen af 600 x 800 pixels
En dpi på 150 er god nok til print. Hvis du skal have et 150 dpi billede i A4 størrelse skal det være cirka 1250 x 1700 pixels.
En dpi på 300 er optimeret til tryk. Hvis du skal have et 300 dpi billede i A4 størrelse skal det være omkring 2500 x 3400 pixels.

Lad os sige, at du har et billede, som du vil bruge til et scenarie, som du har planer om at printe på en god printer. I det tilfælde er en dpi på 72 i underkanten. Hvis du vil sætte dpi’en op, så går du ind i /image size og slår fluebenet i ”resample image” fra. Nu kan du gå ind og ændre dpi’en til 140. Bemærk at billedets størrelse falder. Det er fordi, at der nu er flere pixels pr kvardratcentimeter i billedet. På skærmen er der ikke noget at se, for billedet på skærmen viser pixels og er ligeglad med dpi’en.

147665814_94fc5cdaf4.jpg

Det må du aldrig gøre
Der hvor det virkelig går galt er, når man har fundet et pænt billede i 72 dpi, som man sætter ind i sit dokument. Men man synes ikke, at billedet er stort nok, så man forstørrer det lige lidt. Det vil sige, at man trækker i det, så der bliver færre og færre pixels til at dække billedet. Dermed bliver billedet i print pixeleret og grimt.

Hvis du skal gøre et stort billede mindre
Sommetider står du i den situation, at du har et meget stort billede, som du gerne vil gøre mindre. Det vil man oftest gøre, fordi meget store billeder f.eks. får en PDF til at fylde meget, og med mindre et billede skal bruges stort, er der ingen grund til at have et kæmpebillede. Lad os sige, at du har et billede der er 2000 x 2685 pixels. I 300 dpi giver det et billede som er cirka 17cm x 23cm.

1. For det første, er det voldsomt at billedet er i 300 dpi, med mindre dit scenarie skal trykkes. Lad os starte med at få billedet ned i 150 dpi.

2. Hvis vi har fravalgt ”resample image”, så ændrer det ikke på antallet af pixels, men til gengæld er billedet nu 34cm x 45 cm. Jeps, det er nemlig dobbelt så stort som før. Men ideen var at gøre billedet mindre, så det ikke fylder så meget hukommelse, så vi vælger fluebenet TIL ved ”resample image” og ændrer dpi’en til 150. Voila, vi fjerner halvdelen af billedets pixels. Størrelsen er den samme. 17cm x 23 cm.

3. Nu har vi den rette dpi, men jeg synes stadig at billedet er alt for stort. Faktisk ved jeg, at jeg kun skal bruge det som nogle ret små billeder, nok ikke mere end 6 cm brede. Jeg går derfor igen ind i /image size. Stadig med fluebenet ved ”resample image” slået til, ændrer jeg nu størrelsen af billedet til 6 cm. Billedet bliver straks mindre.

4. Du skal ikke lade dig snyde af, at billedet på skærmen ser meget større ud. Det er fordi, at det er et billede i 150 dpi, som vises på skærmen i 72 dpi. Man kan sige, at det forstørres. I print vil det kun være 6 cm bredt.

Afsluttende kommentarer
Ja, det er pisse indviklet det med dpi og billedstørrelse og den slags, men der er rigtig mange, som er blevet overrasket over, at det billede, som så skide godt ud på skærmen, ligner lort når det først bliver printet.
 

Posted on Tuesday, May 16, 2006 at 07:29PM by Registered CommenterLars Andresen | Comments6 Comments | References1 Reference

References (1)

References allow you to track sources for this article, as well as articles that were written in response to this article.
  • Response
    RPG - Tips og tricks til Photoshop - Billedstørrelse og magi med dpi

Reader Comments (6)

Opløsning er tilsyneladende noget, der volder mange en del problemer. Jeg vil lige komme med et par yderligere detaljer til Lars' oversigt.

For det første skal man bemærke, at "dpi" kun er relevant i forhold til output. Faktisk opererer Photoshop ikke med begrebet, men derimod med "ppi" - pixels per inch. Denne skelnen er relevant, når man ser på kombinationen af forskellige outputenheder og typer af "billeder".

F.eks. kan det være forvirrende, at Lars anbefaler 150 dpi til print, men det passer faktisk meget godt, hvis der f.eks. skal printes et fotografi på en sort/hvid laserprinter. Det passer dog slet ikke hvis der er tale om en stregtegning på samme printer. Grunden til dette skal findes i hvad hulen disse dots per inch egentlig repræsenterer.

En sort/hvid laserprinter kan enten sætte en dot eller lade være. Den har ikke gråtoner. Når en laserprinter alligevel kan gengive gråtoner, er det fordi den "snyder". Ved at printe dots med større eller mindre mellemrum, kan man opnå forskellige gråtoner, men ikke uden en vis omkostning. Hvis en laserprinter således angiver en opløsning på f.eks. 600 dpi, så vil det sige, at den kan placere 600 "dots per inch". Det er som sagt sorte dots. Hvis printeren skal gengive gråtoner, skal den bruge flere dots på de forskellige nuancer, hvilket selvsagt reducerer den effektive opløsning på printeren.

Det er årsagen til at man ikke får bedre kvalitet ved at skrive sit billede (og her taler jeg om alt andet end stregtegninger) ud i 600 dpi hvis der bruges gråtoner. Printeren kan sipelthen ikke gengive 600 dpi i dette tilfælde.

Med stregtegninger forholder det sig anderledes. Her kan man udnytte den angivne opløsning, så hvis man har et s/h logo eller deslige vil 150 ppi typisk være alt for lidt til udskrift på en laserprinter.

Og så skal man tænke på at al det her dpi-halløj kun gælder for bitmaps (altså billeder, der er defineret ved en bunke pixels). For vektorgrafik gælder andre regler og her er det også afhængigt af outputenhedens egenskaber, men det kan vi tage en anden gang.
November 20, 2006 | Unregistered CommenterBrian
Og så lige et par tips til det med størrelser:

Hvis man - mod Lars' råd - har brug for at forstørre et billede med f.eks. 50% er det ofte bedre at forstørre det i steps af 10% end at forstørre det med 50% på en gang. Just in case: husk lige ideen med renters rente - den gælder også her, så 50% er ikke det samme som 5 steps af 10%, men spring matematikken over og bliv ved til den ønskede størrelse er nået.

Når man har ændret størrelsen på et billedet kan det være en meget godt ide at genskabe noget af den "sharpness", der er gået tabt som følge af ændringen. Dette gøres bedst ved filteret med det ikke særlig indlysende navn "Unsharp mask". Vær opmærksom på at for meget "sharpening" kan lave uønskede effekter, men hvis man holder sig til moderate værdier kan det gøre underværker.
November 20, 2006 | Unregistered CommenterBrian
Brian: hvordan kan det være at det virker bedre at "steppe"?
November 20, 2006 | Unregistered CommenterThomas Munkholt
Jeg ved det ikke med sikkerhed, og jeg kan heller ikke tage æren for ideen (har set tippet i en bog), men jeg antager, at det kan forklares således:

Når du forstørrer et bitmap, er Photoshop nødt til at skabe pixels til at udfylde de huller forstørrelsen medfører. Det gør den ved at "se" på de omkringliggende pixels og indsætte en eller anden "middelværdi". Udregningen af denne middelværdi er højst sandsynligt påvirket af omfanget af forstørrelsen, så hvis du laver små steps, får du middelværdier, der lægger sig tættere op ad de pixels, der er der i forvejen.

Fænomenet kan sammenlignes lidt med det der sker, når man bruger Blur. Hvis man skruer op for Blur (effekten, ikke bandet) er der flere pixels, der "blandes sammen", men hvis man bruger en diskret Blur er det kun nærliggende pixels, der "blandes sammen".

Gav det mening?
November 21, 2006 | Unregistered CommenterBrian
Jeg har hørt noget lignende, men havde glemt det. Men det må jo komme an på en prøve :-)
November 21, 2006 | Unregistered CommenterLars
Jep, klar mening. Tak.
November 21, 2006 | Unregistered CommenterThomas Munkholt

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
All HTML will be escaped. Hyperlinks will be created for URLs automatically.